Albertslund Kommune er en forstadskommune ca. 14 km vest for København. Det jævne og let bakkede morænelandskab er skabt af is og smeltevand fra den sidste istid.
De ældste oldtidsfund i Albertslund Kommune stammer fra den første jordbrugskultur i Norden, tragtbægerkulturen fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.), og består af hustomter fundet på Damgårdsarealet nordøst for Birkelundparken. Fra bronzealderen findes bl.a. tre bevarede rundhøje samt spor efter bronzestøbning, og omfattende fund fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800) dokumenterer, at området var et tætbebygget kulturlandskab. Det område, der i dag udgør Albertslund Kommune, var fortsat i middelalderen tæt befolket med landsbyer og enkeltgårde.
Albertslund Kommunes areal svarer nogenlunde til middelaldersognene Herstedøster og Herstedvester, hvis romanske stenkirker blev etableret allerede i 1100-tallet. Kommunen har haft perioder med tilbagegang, især i 1600-tallet, hvor epidemier og svenskekrigene hærgede, men man kender ikke de præcise indbyggertal før den første egentlige folketælling i 1787, som registrerede 781 indbyggere. I 1850 var tallet steget til 1.411.
Da forbedringshuset i Vridsløselille, senere Vridsløselille Fængsel, åbnede i 1859, gav det anledning til oprettelsen af en funktionærby med tjenesteboliger, mindre virksomheder og butikker omkring fængslet og langs hovedfærdselsåren, Roskildevej. I 1920 fyldte bebyggelserne dog ikke meget i kommunen, hvor over 90 % af arealet stadig bestod af landbrugsland. Det ændrede sig i løbet af 1900-tallet, hvor Københavns ekspansion øgede behovet for boliger i forstæderne.
Kommunen købte i 1958 gården Albertslund ved Vridsløselille og opførte i årene 1963‑68 almene boliger omkring en ny S-togsstation (1963) i Albertslund Syd til omkring 5.000 mennesker. Området blev bebygget med udgangspunkt i datidens ideal om den funktionsopdelte forstad med bycentre, boliger, industri og rekreative arealer. I 1965 stod første etape af Albertslund Centrum færdig til at servicere beboerne her. Den tætte, lave bebyggelse blev fremherskende med bl.a. gårdhavehuse og rækkehuse, og de almennyttige boliger blev den dominerende boligform. Galgebakken, der blev opført 1972‑74, er en af kommunens kendte bebyggelser.
Albertslund Kommune blev til ved Kommunalreformen i 1970. I de første tre år hed den Herstedernes Kommune, men skiftede i 1973 til sit nuværende navn. Kommunen har 27.743 indbyggere, hvoraf 99,3 % bor i byen Albertslund. Herudover omfatter kommunen også landsbyen Risby, som ligger vest for Motorring 4, samt Vridsløselille, der nu nærmest er opslugt af bydannelsen Albertslund. Politisk har kommunen siden 1970 været ledet af socialdemokratiske borgmestre.
I 2018 rummede kommunen over 100 nationaliteter, og indvandrere og efterkommere udgjorde over en fjerdedel af indbyggerne. Et stort byfornyelsesprojekt omfatter frem til 2020 omkring 6.000 almene boliger, og der er planer om en lang række nybyggerier. Kommunens største private arbejdsplads er Coop, der bl.a. har hovedkontor og centrallager på et stort areal langs Roskildevej.
Kultur og fritid er højt prioriteret i Albertslund Kommune. Allerede i 1973 blev Friluftsbadet Badesøen, et af Nordeuropas største opvarmede friluftsbade, opført. Året efter åbnede Albertslundhuset med biograf, bibliotek og teatersal.
Meget af kommunens friluftsliv foregår i Vestskoven, Danmarks største nye skov med et areal på knap 1.400 ha. Den strækker sig som en grøn kile over kommunerne Albertslund, Høje-Taastrup, Glostrup og Ballerup. Den kunstigt anlagte høj Hersted Høje er med sine ca. 68 m Vestegnens højeste punkt.
De gamle Hersteder tiltrak flere kunstnere, der skildrede landsbymiljøer og natur, bl.a. L.A. Ring, der i ca. 1890 malede Huse i Hersted, og Peder Mønsted, som i 1923 skildrede Gadekæret i Herstedvester. Af nyere tids kunst står Franciska Clausen bag en stiftmosaik på Bytorvet fra 1971, og den lokale kunstner Mikael Hansen har lavet flere kunstinstallationer i Vestskoven, herunder Reservat, hvor et område i skoven står indhegnet og uberørt.