• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aalborg Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Aalborg Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Region Nordjylland. Kommunen udgøres af primærkommunerne Nibe, Hals, Sejlflod og Aalborg kommuner i den tidligere Nordjyllands Amtskommune. Kommunen er målt i indbyggerantal landets tredjestørste kommune.

Byrådet i Aalborg Kommune består af 31 medlemmer (2017). Thomas Kastrup-Larsen fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Landskabet i kommunens nordlige del er domineret af flade arealer, som består af hævet havbund, dels de senglaciale yoldiaflader, dels de postglaciale litorinaflader. Området syd herfor er karakteriseret ved et højtliggende kridtplateau, som er opsplittet i øer af dybt nedskårne dale og dækket af tynde moræne- og smeltevandsdannelser fra sidste istid. Limfjorden og de øvrige dalsænkninger følger dybe erosionsrender, dannet langs brudlinjer i kridtoverfladen.

Aalborg Kommune (Kommunefakta)
39997937.601.png 25901377.601.png
Areal (km2) 712
Indbyggertal:
1985 181.051
2017 211.937
Byer over 1000 indb. (2017)
Aalborg 113.417
Nørresundby 22.600
Svenstrup 7257
Nibe 5233
Klarup 4714
Vodskov 4292
Gistrup 3579
Storvorde 3331
Vestbjerg 2810
Frejlev 2779
Vester Hassing 2554
Hals 2459
Vadum 2336
Gandrup 1532
Sulsted 1539
Kongerslev 1376
Tylstrup 1295
Mou 1142
Dall Villaby 1084
Ulsted 1066
Kommuner før reformen:
Hals Kommune
Nibe Kommune
Sejlflod Kommune
Aalborg Kommune
Kommunens hjemmeside

I stenalderen dækkede Litorinahavet store dele af Limfjordsområdet og dannede fjorde og sunde i dalene omkring Ryå, Lindholm Å, Østerå, Landbækken, Romdrup Å og Lindenborg Å. Den senere landhævning har skabt de fladbundede dale omkring åerne og de lavtliggende marine flader langs fjorden, hvor der i dag er strandenge, samt Egholm og nogle småholme.

I den vestlige del af kommunen syd for Limfjorden domineres landskabet omkring Nibe af en nord-syd-gående, bred, fladbundet tunneldal, der er opfyldt af Litorinahavets aflejringer. Den gennemstrømmes af Halkær Å, der blev kanaliseret i 1920'erne. Landskabet i denne del af kommunen er præget af skarpt markerede skrænter med kløfter og slugter ned mod tunneldalen, brede fjordenge og dybt nedskårne ådale, ofte med hede, småskov eller plantage. Binderup Å, der flere steder udnyttes til dambrug, har ved Huul Mølle nær Vokslev skåret sig ned i de højtliggende kridt- og kalklag.

Annonce

Længere mod øst syd for fjorden ligger den delvis udnyttede Lille Vildmose, der udgør et særligt landskabselement, der oprindelig dækkede ca. 70 km2 med højmose, hvor der i dag skæres sphagnumtørv til jordforbedring. Dele af arealet er opdyrket, og længst mod syd ligger en rest af højmosen, der sammen med Tofte Skov indgår i et privat vildtreservat. Længere mod vest ligger nogle hævede moræneøer, der når højder på 60-70 m.o.h. De har stejle, østvendte skrænter, hvor skrivekridtet flere steder er blottet, og hvor den højtliggende kalkundergrund kommer til syne i de lyse marker. Kridtet udnyttes i store grave øst for Kongerslev, sand og grus i grave vest for Sejlflod.

Aalborg Kommune. Kort over området.

Aalborg Kommune. Kort over området.

Kystzonen på sydsiden af fjorden udgøres af strandenge, der ligger på hævede marine aflejringer fra Litorinahavet. Kysten ud mod Kattegat har både nord og syd for Limfjordens udløb en zone med strandeng, og herudfor ligger store sandbarrierer. Dette lavvandede område vokser til en kilometerbred vade op mod Langeraks udløb. Kystzonen fra Mulbjerge og sydpå er fredet, og hele Kattegatkysten og Lille Vildmose er et fuglebeskyttelsesområde. Ved Nordmandshage nord for fjorden fortsætter barriererne langt ud i det lavvandede hav mod Hals Barre.

Nord for Limfjorden ligger højmosen Store Vildmose, der er opstået på litorinafladen. Længere mod øst er landskabet lavtliggende, jævne litorinaflader bestående af sandede aflejringer, der afvandes mod nord til Gerå og mod syd til Østerå og Langerak.

Kulturlandskab

Kommunen rummer næsten 500 bevarede gravhøje, mens et noget større antal er sløjfet. I Skørbæk Hede, syd for Nibe, er spor af oldtidsagre på et næsten 100 ha stort område, hvor der i den sydlige del er udgravet otte hustomter fra århundrederne omkring Kristi fødsel. Ved Sebbersund har arkæologerne siden 1990 udgravet en stor handels- og håndværksplads fra ca. 700-1100. Foruden talrige spor af metalforarbejdning er der fundet omkring 150 grubehuse, og fra 1000-t. stammer en kristen gravplads med ca. 1000 grave omkring en trækirke. Ligeledes fra vikingetiden stammer Lindholm Høje, der er en fredet gravplads med ca. 600 jordfæste- og brandgrave og med stensætninger fra yngre jernalder. I Ellidshøj er der fundet seks grave fra vikingetiden.

Lindholm Høje. Luftfotografiet viser et udsnit af gravpladsen. Gravene ligger meget tæt, og skibssætningerne danner næsten en hel flåde. Der er fundet bl.a. smykker, glasperler, håndtene, knive og brikker til spil, det hele brugt som gravgaver. Lindholm Højes placering nær Limfjorden skal ses i forbindelse med den øst-vest-gående søtrafik gennem fjorden, som netop her krydsede den nord-syd-gående forbindelse over land.

Lindholm Høje. Luftfotografiet viser et udsnit af gravpladsen. Gravene ligger meget tæt, og skibssætningerne danner næsten en hel flåde. Der er fundet bl.a. smykker, glasperler, håndtene, knive og brikker til spil, det hele brugt som gravgaver. Lindholm Højes placering nær Limfjorden skal ses i forbindelse med den øst-vest-gående søtrafik gennem fjorden, som netop her krydsede den nord-syd-gående forbindelse over land.

Kommunens sognekirker stammer næsten alle fra den romanske periode, og de fleste er opført af granitkvadre og munkesten. Dog er Sebber Kirke som den eneste af de bevarede fløje af Sebberkloster bygget af munkesten og granitkvadre omkring 1500. Kirken blev kraftigt restaureret i 1636, da den var ved at falde sammen.

Hovedgården Sebberkloster var oprindelig et nonnekloster af benediktinerordenen, der nævnes første gang i 1268; det kom under kronen i 1536. 1581-1697 tilhørte hovedgården slægten Brockenhuus og blev i 1806-16 delvis udparcelleret. Sulsted Kirke har kalkmalerier udført af Hans Maler i 1548; i Gunderup Kirke er der malerier fra 1500-20, og der er ligeledes sengotiske billeder i Nørre Tranders Kirke.

På grund af områdets gode græsningsmuligheder, der gav optimale muligheder for opdrætning og opfedning af stude, opstod i middelalderen en lang række betydelige hovedgårde, bl.a. Store Restrup, der 1314-1630 tilhørte slægten Gyldenstierne; i 1757-1811 indgik den i stamhuset Restrup sammen med Torstedlund, Albæk, Åstrup og Overklit, og 1898-1912 udstykkedes jorden til 60 nye ejendomme.

Syd for fjorden kendes hovedgården Gudumlund fra 1373; den kom under Erik 7. af Pommern til Viborg Domkapitel og efter Reformationen til kronen, der solgte den i 1573. Amtmand Friedrich von Buchwald (1747-1814) ejede Gudumlund 1777-98. Han og den følgende ejer, Ernst Schimmelmann, anlagde en række store fabrikker omkring gården, bl.a. med drivkraft fra Gudumlund Kanal, som blev gravet 1777-1802 for at rette Lindenborg Å ud fra Vårst Sø til udløbet i Limfjorden og for at dræne de store områder. Det var især tekstilindustri, men der blev også oprettet en stentøjs- og fajancefabrik. Bortset fra et kalkværk og et teglværk ophørte de fleste anlæg omkring 1813.

Aalborg Kommune. Sankt Budolfi Kirke, Aalborg Domkirke, fremstår i dag som et resultat af de betydelige ændringer, der er sket gennem tiderne af den oprindelige bygning fra 1400-t. Østpartiet blev 1941-43 ombygget af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness, hvorved kirken blev forlænget med 14 m; sakristiet på nordsiden er en tilbygning i gotisk stil fra 1899-1900.

Aalborg Kommune. Sankt Budolfi Kirke, Aalborg Domkirke, fremstår i dag som et resultat af de betydelige ændringer, der er sket gennem tiderne af den oprindelige bygning fra 1400-t. Østpartiet blev 1941-43 ombygget af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness, hvorved kirken blev forlænget med 14 m; sakristiet på nordsiden er en tilbygning i gotisk stil fra 1899-1900.

Kulturhistorisk betragtet var der meget stor forskel på dyrkningssystemerne i landbruget før landboreformerne nord og syd for Limfjorden. I fællesskabstiden havde bønderne nord for Limfjorden en intensiv dyrket indmark, der blev besået hvert år, og en ekstensivt dyrket udmark, hvor der sjældent blev dyrket korn. Syd for Limfjorden anvendtes det jyske græsmarksbrug, hvor jorden blev inddelt i 8-10 tægter, der skiftevis dyrkedes og hvilede i 4-5 år. Dyrkningsfællesskabet blev ophævet 1781-1813.

I den østlige del af kommunen nord for fjorden, i den tidligere Hals Kommune, var det historiske kulturlandskab tredelt, hvilket hænger sammen med jordbunds- og terrænforholdene. På den hævede litorinahavbund ud mod Kattegat var fiskeri og kvægavl de dominerende erhverv, og bønderne ydede landgilde i form af ål og desuden salt, som man fremstillede ved at brænde tang. Der var i slutningen af 1700-t. større skovområder, især i området vest for Hals. De store landsbyer med sognekirkerne ligger på agerjorden på yoldiafladen og på de udstrakte enge på litorinafladen; her var landgilden byg og smør. I det kuperede morænebakkeland nordligst i kommunen bestod bebyggelsen af enkeltgårde, hvoraf mange kan følges tilbage til senmiddelalderen. Deres landgilde var næsten udelukkende smør og okser.

Industri og service

I 1869 anlagdes den østjyske længdebane Randers-Aalborg. Strækningen blev i 1871 videreført til Hjørring og Frederikshavn. Omkring 1900 åbnedes tre privatbaner med centrum i Aalborg. Strækningen Fjerritslev-Nørre Sundby blev indviet i 1897 og fortsat 1899 til Frederikshavn. Også i 1899 åbnede jernbanen Aars-Nibe-Svenstrup, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. Jernbanen Aalborg-Hadsund blev åbnet i 1900. Alle tre strækninger blev nedlagt i 1969. Privatbanen Vodskov-Øster Vrå var i funktion 1924-50.

Limfjordsbroen i Aalborg blev bygget i 1933. Selvom den blev udbygget i 1960, stod det hurtigt klart, at den ikke kunne klare den stadigt stigende trafik, der hyppigt gav anledning til lange køer. Indvielsen i 1969 af Limfjordstunnellen med en sekssporet motorvej og 5 km motorvej på Nørresundby-siden betød derfor en markant forbedring af trafikforholdene i og omkring Aalborg. Først i 1992 blev Aalborg forbundet med Den Østjyske Motorvej. I 1996 blev de første strækninger af de to motorveje gennem Vendsyssel fra Aalborg til henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals åbnet.

Fra Aalborg Lufthavn er der forbindelse til København, Oslo, Billund og Roskilde samt en række charterdestinationer.

Med motorvejenes udbygning, jernbaneforbindelserne og med stigende trafik på Aalborg Lufthavn har den nye Aalborg Kommune særdeles gode trafikforbindelser såvel til det øvrige Danmark som til Norden. Det har betydet meget for såvel den erhvervsmæssige som den kulturelle udvikling, at Aalborg blev regionshovedstad i Region Nordjylland.

Aalborg by er økonomisk helt dominerende i den nye kommune. Siden 1970'erne har Aalborg udviklet sig fra en arbejderby med sværindustri til en by, hvor service- og uddannelsessektoren (bl.a. Aalborg Universitet) beskæftiger mere end 60% af arbejdsstyrken.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Aalborg Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185390