Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aabenraa Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Aabenraa Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Sønderjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Aabenraa, Bov, Lundtoft, Rødekro og Tinglev. Kommunen, hvis område i store træk svarer til Aabenraa Amt før 1970, ligger i Region Syddanmark. Det administrative centrum er Aabenraa.

Byrådet i Aabenraa Kommune består af 31 medlemmer (2017). Thomas Andresen (f. 16.7.1964) fra partiet Venstre er borgsiden siden 2014.

Naturforhold

Aabenraa Kommune er arealmæssigt landets ottendestørste og har 25 km landegrænse med Tyskland.

Annonce

Aabenraa Kommune (Kommunefakta)
39756955.jpg25901371.601.png
Areal (km2)942
Indbyggertal:
198558.875
201759.003
Byer over 1000 indb. (2017)
Aabenraa15.814
Rødekro6088
Padborg4389
Tinglev2803
Løjt Kirkeby2308
Hjordkær1617
Kruså1613
Bylderup-Bov1316
Kliplev1253
Stubbæk1205
Bolderslev1206
Felsted1062
Kommuner før reformen:
Bov Kommune
Lundtoft Kommune
Rødekro Kommune
Tinglev Kommune
Aabenraa Kommune
Kommunens hjemmeside

Naturforholdene er særdeles varierede inden for kommunens område, men landskabsformerne er alle stærkt prægede af forholdene under den sidste del af istiden. Kommunens landskabsformer adskilles meget markant af hovedstilstandslinjen fra sidste istid, der løber fra nord til syd gennem kommunen, fra et par km vest for Aabenraa og til Padborg ved grænsen. Øst for denne linje er landskabet et småbakket morænelandskab med en jordbund af ler, mens det vest herfor udgøres af Tinglev Hedeslette, som smeltevandet fra isranden strømmede henover og herunder afsatte sand og grus. En lang række vandløb udspringer på stilstandslinjen og løber mod vest for at forenes i Vidåen ved Tønder.

Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord og Genner Fjord blev i istidens sidste fase dannet af istunger fra en stor gletsjer i Lillebælt, der uddybede fjordene og sendte smeltevandet under pres op gennem tunneldale til isranden og derfra ud over hedesletten. Tunneldalen ved Genner Fjorddal fortsætter som en såkaldt omvendt dal, nemlig Genner Ås med en kerne af lagdelt grus, der kan følges mod vest til Rødekro. Også på sydsiden af Aabenraa Fjord findes en lille tunneldal, der fortsætter i en ca. 20 m høj ås Sdr. Hostrup Ås.

Selve israndslinjen er ved Aabenraa by en 5 km bred zone, hvor fjordens dal opløses i talrige rygge og isolerede knuder adskilt af dybe dale. Før midten af 1900-t. virkede dette dallandskab med de stejle skrænter og mange bække hæmmende for byudviklingen både her og ved Flensborg.

Størstedelen af hedesletten er enten opdyrket eller beplantet især med nåletræ. Nogle steder (som fx i Frøslev Plantage) findes der områder med flyvesand, som kaldes klimper og enkelte indlandsklitter, som ikke er tilplantet og kaldes polder.

Kulturlandskab

Isens hovedstilstandslinje danner også en markant struktur i kommunens kulturlandskab. Øst for højderyggen er kulturlandskabet præget af store gamle landsbyer, der før udskiftningen havde tovangsbrug.

På den nordlige halvø Løjt Land blev fællesskabet allerede gradvist ophævet i 1500-t., bønderne mageskiftede jordene mellem sig, så en stor del af agerjorden var i individuel særdrift til hver gård før 1700. I 1600-t. gik det hårdt ud over skovene i hele Sønderjylland, således at de nye udskiftede og delvis også udflyttede bønder fik strenge ordrer om at plante deres markskel til med levende hegn af løvtræ; det samme skulle ske langs vejene. På Løjt Land har dette givet sig udslag i et særpræget kulturlandskab, der med et tysk udtryk kaldes for et Knicklandschaft. Det skyldes, at bønderne knækkede grenene af træerne, når de havde nået en vis størrelse, for at bruge dem til brændsel eller gærder, og derved blev hegnene meget tætte og ligner høje hække. Halvøen var i 1700-1800-t. desuden præget af søfarten med udgangspunkt i Aabenraa, og her findes stadig de karakteristiske velbyggede kaptajnsgårde med dobbelthuse tæt ved hinanden, idet det var skik, at den ældste søn overtog gården, mens den næstældste blev kaptajn og boede med sin familie i nabohuset, når han var hjemme. Også på øen Kalvø i Genner Bugt er der maleriske vidnesbyrd om egnens maritime fortid.

På hedesletten vest for højderyggen var landsbyerne meget mindre, og der var mange enkeltliggende gårde. Agerbruget blev drevet som græsmarksbrug uden indhegnede marker, og der var stor vægt på kvægavl især opdrætning af stude.

Lige vest for israndslinjen, hvor landskabet er jævnt og åerne små og lette at komme over, har der siden bronzealderen (og måske endnu tidligere) gået en hovedfærdselsåre: oksevejen eller Hærvejen, som blev brugt til begge formål. Studene kom mellem 1450 og 1864 især om foråret fra store kvægmarkeder i Kolding og Ribe eller blev sejlet fra Assens til Haderslev og blev drevet ad oksevejen til Bov, hvor der allerede i 1500-t. var en toldgrænse, for siden at ende ved det store kvægmarked i Wedel ved Elben. Langs med vejen blev der oprettet en lang række kroer især i forbindelse med broer over åerne. Et godt eksempel er Rødekro, der blev opført ved broen Rødebro over Rødå i senmiddelalderen, og som senere udvikledes som stationsby.

Immervad Bro. Foto fra 27.8.2003.

Immervad Bro. Foto fra 27.8.2003.

Langs med Hærvejen findes talrige mindesmærker om trafikken igennem tiderne, bl.a. Immervad Bro, Urnehoved samt forsvarsanlæggene Olgerdiget og Æ Wold, der begge er opført ca. 278 e.Kr.

Kliplev Kirke i landsbyen Kliplev lige ved Hærvejen var i middelalderen en berømt valfartskirke og er stadigvæk seværdig. Den er præget af de adelige naboer mod øst, slægten AhlefeldtSøgård, der i lange perioder var hertugdømmet Slesvigs største gods.

Det område, som den nye kommune dækker, har før 1970 altid været et samlet forvaltningsdistrikt: Aabenraa Len eller Amt. Fra 1490 til 1544 tilhørte det kongen. Ved arvedelingen i 1544 kom det under hertugen på Gottorp, men vendte i 1713 tilbage til kronen. De helt dominerende godsejere i området var Ahlefeldterne, som imidlertid i 1725 gik fallit, og Søgård blev splittet mellem mange nye godsejere.

Industri og service

Den østjyske længdebane fra Kolding til Flensborg blev åbnet i 1864 med en stiklinje fra Rødekro og ind til Aabenraa (1868-1971). Den blev i 1901 suppleret med en tværbane fra Sønderborg over Tinglev til Tønder og Flensborg.

Aabenraa kommune. Enstedværket ved Aabenraa Fjord har Nordeuropas største kulhavn. Kul fra flere verdensdele sejles på store kulskibe til Enstedværket, hvorfra en del i pramme viderefragtes til andre jyske og fynske kraftværker. Den overvejende del af den danske elproduktion er baseret på kulfyring.

Aabenraa kommune. Enstedværket ved Aabenraa Fjord har Nordeuropas største kulhavn. Kul fra flere verdensdele sejles på store kulskibe til Enstedværket, hvorfra en del i pramme viderefragtes til andre jyske og fynske kraftværker. Den overvejende del af den danske elproduktion er baseret på kulfyring.

Derimod blev den nye hovedlandevej, Hovedvej 11, gennem Østjylland fra Kolding til Flensborg, der blev anlagt i årene 1845-53, ført igennem Haderslev og Aabenraa, mens Den Sydjyske Motorvej (Frøslev – Skovby, åbnet 1978 og 1981) stort set går vest om højderyggen og dermed følger Hærvejen. Langs med Den Sydjyske Motorvej og specielt ved det internationale transportcenter i Padborg er der opstået en bred vifte af erhvervsvirksomheder med særlig vægt på transportorienterede aktiviteter. Kommunen har en fordelagtig strategisk beliggenhed med let adgang til de europæiske og internationale markeder gennem motorvejs- og jernbanenettet samt via havnen i Aabenraa, der har fået veludbyggede havnefaciliteter, og erhvervslivet har ydermere gode muligheder for samarbejde med virksomheder i Flensborg og Sydslesvig.

Oprettelsen af den nye grænse i 1920 betød en eksplosiv udvikling af Padborg, der på dette tidspunkt kun bestod af 13 huse. Især efter 1945 er byerne Padborg, Frøslev, Bov og Kruså smeltet sammen til en stor bebyggelse med udstrakte industrikvarterer. Mange af beboerne er beskæftiget med transport og spedition samt politi og toldvæsen, selv om Danmarks tiltræden af Schengenaftalerne i 2001 har betydet en omlægning og reducering af grænsekontrollen.

Et særligt aspekt af grænsekontrollen igennem tiderne kan studeres på den 74 km lange Gendarmsti, på hvilken grænsegendarmerne i perioden 1920-58 patruljerede. Stien går fra Padborg gennem den fredede Krusådal langs nordsiden af Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt lige til Høruphav på Als.

Beliggenheden tæt ved grænsen og jernbanelinjen var udslaggivende for, at tyskerne i 1944 oprettede Frøslevlejren i Frøslev Plantage med henblik på internering af danske modstandsfolk. Der passerede over 12.000 fanger igennem lejren i de ni måneder, den fungerede. Efter befrielsen blev lejren brugt til internering af landsforrædere, og i 1969 blev der i Frøslevlejren indrettet et museum.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Aabenraa Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185307