Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aarhus Kommune

Oprindelig forfatter AnL-A Seneste forfatter Redaktionen

Aarhus Kommune, kommune ved Aarhus Bugt. Aarhus Kommune er uberørt af strukturreformens kommunesammenlægninger.

Byrådet i Aaarhus Kommune består af 31 medlemmer, herunder 1 borgmester og 5 rådmænd (2017). Jacob Bundsgaard fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2011.

Kommunen er befolkningsmæssigt Danmarks næststørste (efter København). Indbyggertallet voksede stærkt først i 1970'erne, men stagnerede og faldt efter energikrisen 1973-74. Siden begyndelsen af 1980'erne er det atter i vækst. Sammenlignet med landsgennemsnittet er beskæftigelsen inden for serviceerhverv meget høj, mens industribeskæftigelsen er forholdsvis lav. Der er en omfattende indpendling til kommunens mange arbejdspladser. Kommunens administrationscentrum er Aarhus.

Annonce

Aarhus Kommune (Kommunefakta)
AAK-byvaaben-sh.png25901383.601.png
Areal (km2)468
Indbyggertal:
1985252.071
2017335.684
Byer over 1000 indb. (2017)
Aarhus269.022
Lystrup10.436
Løgten7894
Mårslet4905
Beder-Malling8387
Harlev3759
Solbjerg3765
Hjortshøj3562
Trige2878
Sabro2964
Elev1307
Kommuner før reformen:
Ingen ændring
Kommunens hjemmeside
Navnet Aarhus kendes fra 1231 Arus, genitiv af substantivet å og substantivet gammeldansk ōs 'munding', senere omdannet til -hus.

Hovedparten af landskabet er et moræneplateau, der er opbygget i løbet af den sidste istid og moduleret af det østjyske isfremstød. Kuperet terræn findes langs den østjyske israndslinje i området fra Løgten over Trige, Mundelstrup og Borum til Lillering. Jelshøjbuerne, som omfatter Holme Bjerge og Skåde Bakker (Jelshøj 128 m), samt Malling Bjerge og bakkerne op over Fløjstrup til Moesgård er randmorænestrøg, dannet i istidens sidste faser.

Morænelandskabet er gennemskåret af dale. Den brede, øst-vest-gående Aarhusdal med Tåstrup Sø, Aarhus Ås nedre løb og Brabrand Sø løber midt gennem kommunen. Nord for og parallelt hermed ligger en anden markant dal, Lyngbygård Ådal, med Lyngbygård Ås øvre løb og dens forlængelse mod øst, Egådalen, med Geding Sø og Egåen. Nord for Sabro findes en tredje øst-vest-gående dal, Lilleådalen, med Lilleåens øvre løb. Syd for Aarhusdalen løber en fjerde dal med Solbjerg Sø, og ved kommunens sydgrænse findes endnu en dal med Odder Å og Norsminde Fjord. Disse dale er blevet tolket som tunneldale, knyttet til den sidste istid, men de er dannet tidligere og er delvis begravede dale, som følger dybe erosionsrender i den prækvartære overflade.

Aarhus Ådal fra Solbjerg Sø til Aarhusdalen og Giber Ådal er senglaciale smeltevandsdale. Den dybe, smalle, nord-syd-gående del af Lyngbygård Ådal med åens nedre løb er en sen- og postglacial erosionsdal.

Aarhusbugten syd for Aarhus.

Aarhusbugten syd for Aarhus.

I stenalderen dannede Litorinahavet en bugt i den østlige del af Egådalen ind til Terp samt fjorde i Aarhusdalen helt ind til Skibby og i dalen ved Norsminde Fjord. Litorinahavet opbyggede desuden strandvolde, bl.a. ved Egås munding, og skabte kystklinterne langs Aarhus Bugt, hvor forekomster af højtliggende tertiært ler (fra Eocæn og Oligocæn (57 til 24 mio. år før nu)) præger skrænterne. Den senere landhævning efterlod litorinahavbunden som lavtliggende, flade arealer i dalene og som smalle bræmmer foran kystklinterne som fx ved Risskov. Norsminde Fjord blev delvis afsnøret fra havet; nu lukkes saltvand fra Kattegat ind i fjorden gennem en sluse, etableret i 1964. Dele af Egåen er i dag kanaliseret, og engene er afvandet, men en ny sø, Egå Engsø, blev i 2006 anlagt vest for Egå. Vejlby Fed er beskyttet mod oversvømmelse af diger bygget på de hævede strandvolde. Vandkraften i Egåen blev tidligere udnyttet i Nymølle, Rødemølle og Gråmølle. Højt på kanten af Lyngbygård Ådals skovklædte kløft ligger Lyngbygård, og syd herfor udnyttede Labing og Snåstrup Mølle åens kraftige fald. Tarskov Mølle og Harlev Mølle er to af Aarhus Ås mange vandmøller. Langs ådalen ligger herregården Constantinsborg og tæt herved Årslev Engsø (anlagt 2003) og Brabrand Sø, som er omgivet af den 17 km lange Brabrandsti. Langs Giber Å ligger Fulden Mølle og Skovmøllen samt herregårdene Vilhelmsborg med Det Nationale Hestesportscenter og Moesgård med Moesgaard Museum.

Syd for Aarhus ligger de offentligt ejede skove Marselisborg-, Moesgård- og Vilhelmsborgskovene, som tidligere hørte under de tre herregårde. I den nordlige del af kommunen findes bl.a. Vosnæsgård Skov ved herregården Vosnæsgård, Lisbjerg Skov og den nyplantede True Skov. Tilplantning af et nyt skovområde er desuden påbegyndt nord for Solbjerg. I begyndelsen af 2000-t. er anlagt et større naturområde omkring Voldbæk i den østlige del af True Skov, og et rekreativt område, Hasle Bakker (105 m), er skabt af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder i kommunen. Større fredede arealer findes i Aarhus Ådal omkring Brabrand Sø og Årslev Engsø, som tilsammen er EU-habitatområde, i Jelshøj- og Fuldenområdet samt omkring Vosnæsgård.

Størstedelen af landbrugsarealet er frugtbare, lermuldede jorder. Landbrugsproduktionen har hovedvægt på kornavl, især hvede og byg, samt på svineavl. Der er forholdsvis mange mellemstore brug, men landområderne er også præget af fritidslandbrug og gartnerier. Større sommerhusområder findes ved Skæring Strand, Mariendal og Ajstrup Strand samt ved Norsminde, der har lystbådehavn.

Forhistorie

I Aarhus Kommune er 13 storstensgrave og 131 gravhøje bevaret; mindst 500 fortidsminder er sløjfet. I Egådalen, Aarhus Ådal og ved Norsminde Fjord er der bopladser fra Ertebølle-kulturen. Læs mere om Aarhus' forhistorie.

Historie

Aarhus Kommune blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Solbjerg, Beder-Malling, Borum-Lyngby, Brabrand-Sønder Årslev, Hjortshøj-Egå, Elev, Elsted, Harlev-Framlev, Viby Jylland, Sabro-Fårup, Hasle, Holme-Tranbjerg, Tilst-Kasted, Ormslev-Kolt, Todbjerg-Mejlby, Mårslet, Vejlby-Risskov, Skødstrup, Trige samt Åby og en lille del af Vitved Sogn og Aarhus købstad. Læs mere om Aarhus Kommunes historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Lise Lykke-Andersen: Aarhus Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185505