Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - trafikanlæg (Broer)

Oprindelig forfatter NJGi Seneste forfatter Redaktionen

Storebæltsforbindelsen med Vestbroen (6,6 km) og Østbroen (6,8 km) og de 254 m høje pyloner.

Storebæltsforbindelsen med Vestbroen (6,6 km) og Østbroen (6,8 km) og de 254 m høje pyloner.

I over 1200 år er der blevet bygget broer i Danmark, men frem til midten af 1800-t. var der udelukkende tale om ret beskedne broer over åer og mindre vandløb. De første større broer over sunde var pontonbroer for vejtrafik over Alssund ved Sønderborg (1856), Limfjorden ved Aalborg (1865) og Roskilde Fjord ved Frederikssund (1868) samt den pillefunderede Christian 9.s bro over Guldborgsund ved Nykøbing F. (1874-75). Flere af disse broer blev senere i 1800-t. suppleret med mere permanente jernbanebroer, men der var fortsat tale om broer, der primært havde lokal betydning, mens trafikken mellem landsdelene var baseret på et samspil mellem tog og færger.

Først med Lillebæltsbroen (1935) og Storstrømsbroen (1937) åbnedes egentlige landsdelsbroer. De blev begge bygget som broer for både vej- og jernbanetrafik, men udført med så uanseelige vejbanebredder, at de i hhv. 1970 og 1985 måtte dubleres med rene vejbroer, der kunne indgå i motorvejsnettet. Ud over de to store landsdelsbroer var 1930'erne præget af en række andre betydelige brobyggerier; i dette tiår åbnedes der gennemsnitligt én bro om året over sunde og bælter. Resultatet var, at Danmark i begyndelsen af 1940'erne i det store og hele var samlet i to landtrafikale enheder bestående af på den ene side Jylland og Fyn og på den anden Sjælland og Lolland-Falster.

Lillebæltsbroerne. Den første Lillebæltsbro under opførelse. Loven om bygningen af broen blev vedtaget i 1924, men arbejdet forsinkedes pga. statslige besparelser. Den var oprindelig planlagt som en jernbanebro, men det blev senere besluttet, at den også skulle have vejbaner. Ved indvielsen i 1935 stod den med sine teknisk krævende konstruktioner som et flot vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst. Det arbejdskraftkrævende broarbejde havde samtidig været et middel til mindskelse af den høje arbejdsløshed i begyndelsen af 1930'erne.

Lillebæltsbroerne. Den første Lillebæltsbro under opførelse. Loven om bygningen af broen blev vedtaget i 1924, men arbejdet forsinkedes pga. statslige besparelser. Den var oprindelig planlagt som en jernbanebro, men det blev senere besluttet, at den også skulle have vejbaner. Ved indvielsen i 1935 stod den med sine teknisk krævende konstruktioner som et flot vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst. Det arbejdskraftkrævende broarbejde havde samtidig været et middel til mindskelse af den høje arbejdsløshed i begyndelsen af 1930'erne.

Det lykkedes dog ikke at få opført alle de broer, som var på tegnebrættet i 1930'erne, inden udbruddet af 2. Verdenskrig, og planerne om broer over Sallingsund, Svendborgsund og Rudkøbingløbet måtte derfor stilles i bero. Disse broer blev til gengæld bygget i løbet af 1960'erne og 1970'erne.

Slutstenen i den indenlandske brobygning, Storebæltsforbindelsen, havde været diskuteret og undersøgt siden færdiggørelsen af Lillebælts- og Storstrømsbroerne, men først i 1987 blev den anlægslov vedtaget, som ledte frem til byggearbejdets start i 1989. Den faste Storebæltsforbindelse består af tre hovedbestanddele: En jernbanetunnel mellem Sjælland og Sprogø, en ren vejbro (Østbroen) på samme strækning og en vej- og jernbanebro (Vestbroen) mellem Sprogø og Fyn. I byggefasen opstod de største problemer under boringen af tunnelen under Østerrenden, og pga. de indløbne forsinkelser kunne jernbaneforbindelsen først åbnes i 1997 — 21/2 år senere end oprindelig forudsat. Togdriften fik derfor kun ét års forspring, inden motorvejsforbindelsen åbnedes i 1998. Trafikken over Storebæltsforbindelsen har lige siden dens åbning oversteget forventningerne, hvilket viste, at der havde været et latent trafikbehov, som ikke dækkedes af færgefarten.

Øresundsforbindelsen.

Øresundsforbindelsen.

Efter påbegyndelsen af byggearbejderne på Storebælt indledtes forhandlinger mellem Danmark og Sverige om bygning af en fast Øresundsforbindelse, som efterfølgende nåede byggestadiet i 1994. Som tilfældet var for forbindelsen over Storebælt, blev Øresundsforbindelsen bygget til at overføre både jernbane og motorvej, men i en anden kombination med en sænketunnel mellem Amager og en kunstig ø, Peberholm syd for Saltholm, og en højbro videre til Skånes kyst. På Øresundsforbindelsen har man siden åbningen i 2000 ikke oplevet den samme trafikstigning som på Storebælt, hvad angår vejtrafikken. Man skulle frem til 2005, før antallet af biler på forbindelsen nåede det antal, der var forventet fra begyndelsen. Togforbindelsen har til gengæld fået et passagertal over det forventede.

Annonce

Læs mere om danske trafikanlæg eller om Danmark generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jørgen Gimsing: Danmark - trafikanlæg (Broer) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61034