Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - trafikanlæg

Oprindelige forfattere BuNi og PMask Seneste forfatter Redaktionen

Danmarks infrastruktur er veludbygget. Jernbanenettet betjener næsten alle byer over 10.000 indb. og har en betydelig uudnyttet kapacitet. Flynettet er blandt de tætteste i verden, og få lande har flere trafikhavne i forhold til kystlængden end Danmark. Vejnettet er tætmasket og generelt af høj standard, ligesom kapaciteten de fleste steder er stor i forhold til trafikbelastningen. Langt de fleste boliger og virksomheder ligger direkte ud til det asfalterede vejnet. Selv i landområder er afstanden til nærmeste asfaltvej normalt meget beskeden. Infrastrukturen giver således gode forudsætninger for, at transportsektoren effektivt kan betjene virksomheder og privatpersoner i Danmark.

Veje

Mod slutningen af 1800-tallet var hovedlandevejsnettet udbygget og brolagt. Sammen med bivejene indebar det, at vejtætheden ved århundredskiftet var ganske høj sammenlignet med det øvrige Europa. Vejnettet blev siden yderligere befæstet, afvandet, asfalteret og suppleret med motorveje, nye hovedlandeveje og mange nye lokalveje i takt med byudviklingen gennem især 1960'erne og 1970'erne. Motorvejsnettet blev kraftigt udbygget og gjort sammenhængende i 1990'erne og er på 1232 km (2016). Med 1,68 km offentlig vej pr. km2 (2016) har Danmark en vejtæthed, der er blandt de største i verden og med en generel høj kapacitet. Vejanlæg i Danmark dækker knap 1.000 km2. Kødannelser med timelange ventetider kendes ikke på det danske vejnet, men i den daglige myldretid er køer hyppige, specielt på indfaldsvejene til København.

Det tætte vejnet og den særlig høje vejstandard især i tyndt befolkede dele af Danmark er bl.a. et resultat af, at kommuner med mange ledige gennem lange perioder kunne mindske deres udgifter ved at igangsætte vejarbejder, som staten derefter betalte størstedelen af. Frem til 1995 indgik den samlede længde af kommunens veje i grundlaget for beregning af udgiftsudligningen mellem kommuner. Det begunstigede især de tyndt befolkede og fattige kommuner. Udbygningen af motorvejsnettet på strækninger med meget begrænset trafikbelastning, fx nord for Limfjorden, er på samme måde især et resultat af lokalpolitiske interesser: Staten dækker samtlige udgifter, mens anlægsarbejdet tilfører området arbejdspladser, og nyanlægget aflaster det lokale og lokalt finansierede vejnet.

Annonce

Jernbaner

Danmark, jernbane.

Danmark, jernbane.

Det danske riges første jernbane blev åbnet for trafik i 1844 mellem Altona og Kiel (i det nuværende Tyskland). Tre år senere, den 26. juni 1847, blev banen mellem København og Roskilde indviet. Men det var først efter 1864, at jernbanebyggeriet tog fart, og de mest betydelige baner blev anlagt i årene frem til 1880. Med 92 km bane pr. 100.000 indb. blev Danmark i 1888 mht. jernbanetæthed kun overgået af Sverige og Schweiz. I jernbanens foregangsland, England, var der til sammenligning 78 km pr. 100.000 indb. Udbygningen af nettet fortsatte frem til 1920'erne, især ved bygning af oplandsbaner og ofte under voldsom parlamentarisk og folkelig debat om linjeføringen mv.

I perioden frem til 1940'erne blev jernbanenettet knyttet sammen ved bygningen af broerne over Lillebælt (1935) og Storstrømmen (1937) samtidig med, at nedlæggelsen af de mindst trafikerede baner blev påbegyndt. Mange nye banestrækninger fik dermed en særdeles kort levetid: Maribo-Torrig-banen anlagdes 1924 og nedlagdes igen i 1941, Rødekro-Løgumkloster eksisterede 1927-36, og Hvalsø-Frederikssund 1928-36.

Siden er banenettet reduceret fra en samlet skinnelængde på ca. 5000 km (hvoraf ca. halvdelen var privatbaner) til ca. 2600 km i 2005 (heraf 18% privatbaner). Selvom det nuværende jernbanenet kun er godt halvt så stort som i jernbanens velmagtsdage, har Danmark fortsat et ret tætmasket jernbanenet, hvis opretholdelse er betinget af betydelige årlige statstilskud. Danmarks jernbaner optager i alt (2001) ca. 70 km2.

Sammenknytningen af det danske banenet er blevet tilendebragt med åbningen af den faste forbindelse over Storebælt i 1997. Hertil kommer Øresundsforbindelsen mellem København og Malmø (år 2000).

Miljøhensyn og kapacitetsproblemer på vejene i Europa ledte fra 1990'erne til øget interesse for banetransport af passagerer og gods, også i Danmark. Det har resulteret i nyinvesteringer i udbygningen af baneanlæg og godsterminaler med udstyr til hurtig omladning mellem bane- og vejtransport, fx i Taulov ved Kolding, og etablering af nye banestrækninger til især passagertrafik, fx til Københavns Lufthavn i Kastrup. Tilsvarende er den skinnebårne lokaltrafik udvidet omkring Århus og Aalborg og i Hovedstadsområdet, hvor den gradvise udbygning af S-togsnettet til Hillerød, Farum, Frederikssund, Høje Taastrup og Køge i 2002-04 blev suppleret med en letbane (metro), delvis i tunnel, mellem Vanløse og Amager.

På banenettet afvikles ca. 7% af persontransporten (dog ca. 20% i Københavnsområdet) og ca. 7% af godstransporten i Danmark (2016) efter en fortsat tilbagegang i de foregående 50 år. Langt den største del af godstransporten er dog transit.

Havne

Af Danmarks mere end 100 erhvervshavne er de 90 trafikhavne, hvoraf mange betjenes af landets ca. 60 færgelinjer. Havnene håndterede i 2015 ca. 85.000 t gods. Hertil kommer ca. 10 mio. t indenlandsk gods, især kul, mellem kraftværkshavnene. Mens konkurrencen mellem erhvervshavnene leder til betydelige overkapaciteter, er der et udækket behov for investeringer i lystbådehavne, der bl.a. kan tiltrække turister. Danmarks havne optager ca. 45 km2 (2016).

Lufthavne

Danmark har 11 større, offentligt betjente lufthavne, hvoraf de 6 indgår i det nationale net af indenrigs flyruter, der alle har udgangspunkt i Københavns Lufthavn, Kastrup (2016). Anlægget i Kastrup står for det allermeste af udenrigstrafikken. Enkelte provinslufthavne (især Billund) har etableret ruter til udlandet, ligesom nogle af de statslige provinslufthavne har en vis militær trafik. Åbningen af den faste forbindelse over Storebælt betød, at indenrigstrafikken på flyruterne fra København til Aarhus og Billund gik tilbage, og ruten til Odense blev nedlagt. Trafik- og Byggestyrelsen fører desuden tilsyn med mere end 100 flyvepladser i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bue Nielsen, Peter Maskell: Danmark - trafikanlæg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61028