Faktaboks

Etymologi
Navnet Danmark kendes fra 800-tallets oldengelsk Denamearc. Det nævnes første gang i Danmark på runestenen Lille Jellingsten i ca. 950 i genitiv tanmarkaR, forleddet er folkenavnet daner, efterleddet mark i en ældre betydning 'grænseskov, grænseområde', enten sigtende til grænsen mod sakserne i syd som oftest antaget eller til grænsen til Småland i Sverige i nordøst.
Officielt navn
Danmark
Dansk navn
Danmark
Styreform
parlamentarisk konstitutionelt monarki
Hovedstad
København
Indbyggertal
5,93 millioner (DST, 2023)
Areal
42 195 km²
Indbyggere pr. km²
137 (2022)
Religion
evangelisk-lutherske kristne (officiel religion) 74,7 %, muslimer 5,5 %, andre/ikkereligiøse/uspecificerede (trosretninger med mindre end 1 % her nævnt i faldende rækkefølge; katolikker, Jehovas Vidner, serbisk-ortodokse kristne, jøder, baptister, buddhister, mormoner, tilhængere af pinsebevægelsen, tilhængere af frikirker) 19,8 % (2019)
Nationaldag
grundlovsdag, den 5. juni (1849)
Statsoverhoved
Kong Frederik 10. (siden den 14. januar 2024)
Statsminister
statsminister Mette Frederiksen (siden den 27. juni 2019)
Møntfod
danske kroner
Symbol
knopsvanen
Valutakode
DKK
Nationalsang
Der er et yndigt land
Engelsk navn
Denmark
Uafhængighed
I ca. 965 blev Danmark forenet og kristnet under Harald Blåtand, og med Junigrundloven den 5. juni 1849 gik Danmark fra at være et enevælde til at være et repræsentativt folkestyre.
Befolkningssammensætning
personer af dansk herkomst 85,6 %, af tyrkisk herkomst 1,1 %, øvrige grupper 13,3 % (heraf er største grupper af polsk, syrisk, rumænsk, tysk og irakisk herkomst) (2022)
BNP pr. indb.
427.700 kr. (2021)
Middellevetid
mænd 79,6, kvinder 83,4 år (2021)
Indeks for levevilkår, HDI
0,948 (2021)
Indeks for levevilkår, position
6 (2021)
Gini-koefficient
30,3 (2021)
CO₂-udledning pr. indb.
5,1 ton (2019)
Internetdomænenavn
.dk
Flag
Våbenskjold
.
.

Danmark, jernbane.

.

Arvehyldningen i København den 18. oktober 1660. Maleriet viser scenen set fra Bremerholm; tv. den baldakinoverdækkede tribune, hvor Frederik 3. sidder. Fra himlen udgår lysstråler, der rammer tribunen og forlener begivenheden med et guddommeligt skær. Den danske maler Michael van Haven (1625-1679) har stærkt betonet den store folkeskare, der hylder den enevældige konge. Maleriet er sammen med fremstillinger af Frederik 3.s salvning og kroning malet til Rosenborg Slot.

.

Danmark er en nation og stat, der ligger mellem 54° og 58° nordlig bredde og 8° og 15° østlig længde. Foruden det egentlige Danmark indgår Færøerne og Grønland, begge beliggende i den nordlige del af Atlanterhavet, i et rigsfællesskab.

Danmark består af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, hvoraf de tre største er Sjælland (med hovedstaden København), Den Nørrejyske Ø og Fyn.

Nordsøen afgrænser Danmark mod vest, mens øerne med Bælthavet og Øresund skiller Østersøen fra Kattegat. De danske øer ligger dermed på sejlruten fra Østersøen til verdenshavene og samtidig på trafikvejen fra de nordiske lande til Centraleuropa. Denne placering har gennem landets historie præget udviklingsbetingelserne såvel mht. handel som politisk og militær strategi. Landet er administrativt inddelt i 98 kommuner og fem regioner; øgruppen Ertholmene nordøst for Bornholm med Christiansø som hovedø er uden for kommune- og regionsinddelingen og administreres af Forsvarsministeriet.

Senest i 900-tallet blev Danmark samlet til ét rige. Det har været et selvstændigt land siden da og er dermed én af de ældste nationalstater i Europa.

Styreformen er konstitutionelt monarki med en konge eller regerende dronning som statsleder; denne udnævner og kan afskedige regeringslederen, tituleret statsminister, som er den reelle politiske leder af det demokratisk velordnede repræsentative folkestyre.

Produktionssystemet er kapitalistisk (økonomisk liberalt) med privat ejerskab af virksomheder og produktion. Staten og andre offentlige myndigheder udøver dog en betydelig regulerende rolle og leverer en omfattende service til borgerne.

Danmark hører til verdens økonomisk set mest udviklede lande. I dag skabes omkring fire femtedele af værditilvæksten i serviceerhvervene. I international målestok er levestandarden høj, og forskellene mellem rige og fattige mindre end i mange af de lande, Danmark traditionelt sammenlignes med.

Danmark er medlem af Den Europæiske Union (EU). Økonomisk og politisk har nærheden til Tyskland traditionelt orienteret landet mod syd, men et tæt samvirke med Sverige, Norge, Finland og Island, med hvilke Danmark er i pasunion, knytter også Danmark til Norden.

Landet har en samlet kystlængde på ca. 7.300 km og en landegrænse til Tyskland på 68 km. Det er et udpræget lavland, det højeste punkt Møllehøj er kun 170,86 m.o.h., men landskabet er bakket og afvekslende; kun undtagelsesvis finder man uberørt natur, overalt præges udsynet af menneskers indsats. Kun på Bornholm og Ertholmene findes grundfjeld, ellers er landet præget af frugtbare lerede og sandede morænelandskaber. Jylland sydvest for hovedstilstandslinjen er én stor jævn flade, som skråner ca. 4 o/oo mod vest, kun brudt af bakkeøer af det tidligere landskab.

Danmark er fattigt på mineralske råstoffer. Der brydes dog i betydeligt omfang kalk til cementfremstilling, og udvindingen af olie og gas i Nordsøen har i perioder været større end landets forbrug af disse råstoffer. Desuden graves sand og grus til brug i industri og byggeri.

Det meste af landet, ca. 66 procent, er opdyrket som landbrug mv., 16 procent er dækket af skov og tørre naturtyper (fx hede), mens vådområder, søer og vandløb udgør ca. 7 procent. Bebyggelse og trafikarealer mv. dækker de resterende ca. 11 procent. Klimaet er tempereret, og nedbøren er normalt tilstrækkelig til at dække vandbehovet.

Befolkningstallet er på ca. 5,9 mio. (2022) og befolkningstætheden ca. 137 pr. km2. Ca. 640.000 er indvandret fra andre lande; desuden findes et lille tysk mindretal i Sønderjylland. Sproget er overalt dansk, og det store flertal er ved barnedåb blevet medlemmer af den protestantiske folkekirke. Danmark er derfor nationalt og kulturelt meget homogent.

85 procent af befolkningen bor i byer. København og Frederiksberg har tilsammen 571.000 indbyggere (2016). Den næststørste by er Aarhus med 330.000 indbyggere. Hele landet er i øvrigt dækket af et net af mellemstore byer.

Danmark har et veludviklet landbrug og fremstiller et betydeligt overskud af forarbejdede levnedsmidler, der eksporteres til andre lande. Industriproduktionen er meget alsidig set i forhold til landets størrelse. Blandt produkterne, der har gjort Danmark internationalt kendt, kan foruden landbrugsvarerne nævnes øl, medicin, møbler, skibe og varer fra avanceret metalindustri.

Det danske arbejdsmarked beskæftigede 3,0 millioner personer i 2021. Heraf beskæftiger landbrug og fiskeri kun 2,2 procent, mens industrien beskæftiger 11,4 procent. Ca. 30 procent er beskæftiget inden for det offentlige.

Danmark er velforsynet med trafikanlæg. Vejnettet er godt overalt i landet, jernbane- og flytrafik sørger for hurtig transport, og øerne er forbundet med færgeruter og mange broer. Kastrup ved København er landets store internationale lufthavn, der tillige er et knudepunkt for flytrafik til og fra de andre skandinaviske lande.

Den danske økonomi er åben, og handelen med omverdenen er af stor betydning. Eksport og import af varer og tjenester udgør således henholdsvis ca. 60 procent og 53 procent af landets BNP (2021). Omkring 60 procent af samhandelen foregår med de andre lande i EU; resten fordeler sig på et meget stort antal handelspartnere, hvoraf Kina og USA er de vigtigste.

Kongehuset

Ved kongehuset forstås i videre forstand det regerende statsoverhoveds slægt, i snævrere forstand kredsen af nærtstående kongelige... Læs mere om det danske kongehus.

Nationalflag

Navnet på det danske flag, Dannebrog, der betyder 'danernes fane' eller 'rødfarvet fane', forekommer første gang i en... Læs mere om Danmarks nationalflag.

Rigsvåben

Rigsvåbenet findes i to skikkelser, det lille rigsvåben, der nu kaldes statsvåbenet, og det store rigsvåben eller kongevåbenet, der nu kaldes det kongelige våben... Læs mere om Danmarks rigsvåben.

Kronregalier

De danske regalier, monarkens værdighedstegn, tæller krone, scepter (herskerstav), æble (jordkloden), rigssværd og salvedåse... Læs mere om de danske kronregalier.

Nationalsang

Danmark har to officielt anerkendte nationalsange. Kong Christian stod ved højen mast anvendes bl.a. til at markere kongehusets... Læs mere om Danmarks nationalsange.

Befolkning

Det er muligt at følge den danske befolknings demografiske udvikling tilbage til 1735 på grundlag af folketællinger og statistik over fødsler og dødsfald... Læs mere om Danmarks befolkning.

Sprog

Sproget er dansk. Det er modersmål for langt størstedelen af befolkningen og enerådende som offentligt sprog... Læs mere om det danske sprog.

Forfatning

Hjørnestenen i Danmarks forfatning er Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953; den er resultatet af en forfatningsretlig... Læs mere om Danmarks forfatning.

Politisk system

Efter Junigrundlovens vedtagelse i 1849 opstod løse grupperinger i Rigsdagen; heraf udkrystalliseredes tre hovedgrupper: Venstre, Højre og Centrum... Læs mere om Danmarks politiske system.

Retssystem

Danmark. Mange oplever de danske skove som uberørt natur, men næsten al skov i Danmark er menneskeskabt eller stærkt påvirket af mennesker. Danmark er fra naturens hånd et løvskovsområde, og de fleste nåletræer er indført til landet siden midten af 1700-tallet. Bøgeskov, som her på billedet, er en af landets oprindelige og mest udbredte skovtyper og er derfor blevet et nationalt symbol.

.

Retssystemet i Danmark kan føres tilbage til middelalderen. Romerretten har ikke været gældende... Læs mere om det danske retssystem.

Offentlig forvaltning

Den offentlige forvaltning i Danmark omfatter den statslige, regionale og kommunale administration, der forbereder politiske beslutninger og administrerer lovgivningen... Læs mere om Danmarks offentlige forvaltning.

Forsvar og militær

Det danske forsvar er (2006) under omstilling styret af den aftale, der den 10. juni 2004 blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning fra 2005 til 2009... Læs mere om Danmarks forsvar og militær.

Kirkelige og religiøse forhold

Forfatningsmæssigt er de kirkelige og religiøse forhold i Danmark reguleret af Grundloven, og hovedprincipperne her udgøres af... Læs mere om Danmarks kirkelige og religiøse forhold.

Kirkehistorie

Den kristne kirkes historie i Danmark begynder allerede omkring år 700, hvor Willibrord, "frisernes apostel", missionerede blandt danerne... Læs mere om Danmarks kirkehistorie.

Internationale forbindelser

Efterkrigstidens globale økonomiske, politiske og kulturelle internationalisering har sammen med især den økonomiske integration i Europa sat... Læs mere om Danmarks internationale forbindelser.

Økonomi

Danmark har en lille åben økonomi med stor afhængighed af samhandel med udlandet og uden mulighed for at kunne påvirke de internationale konjunkturer eller centrale økonomiske størrelser, fx renten... Læs mere om den danske økonomi.

Erhvervsudvikling

Danmarks naturlige resurser er begrænsede. De består først og fremmest af landbrugsjorden, der gennem en lang periode er blevet stærkt forbedret ved menneskelige indgreb... Læs mere om Danmarks erhvervsudvikling.

Landbrug

Dansk landbrug producerer fødevarer til ca. 15 millioner mennesker svarende til tre gange Danmarks befolkning. Selvom landbrugets rolle i den samlede danske økonomi er blevet stadig mindre... Læs mere om dansk landbrug.

Gartneri

Danmark. Stortandet, toradet harpun af rentak fra ældre stenalder fra Skaftelev ved Sorø.

.

Dansk erhvervsgartneri omfatter frugt- og bæravl, grøntsagsdyrkning og planteskoledrift med et samlet areal på ca. 18.500 ha... Læs mere om gartneri i Danmark.

Skovbrug

Danmarks skovareal er øget markant siden begyndelsen af 1800-tallet og var i 2000 ifølge den officielle statistik 486.000 ha. Nyere tal fra 2013 angiver skovarealet til 615.000 ha eller 14,3 procent af landets areal... Læs mere om dansk skovbrug.

Fiskeri

Der har været fiskeri i Danmark siden de ældste tider, og redskaberne var fra begyndelsen grundlæggende de samme, som vi bruger i dag: garn, ruser og kroge... Læs mere om fiskeri i Danmark.

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingssektoren i Danmark er differentieret og fremstiller et stort antal varer, såvel til eksport som til hjemligt forbrug. Til de vigtigste fabrikker i nærings- og nydelsesmiddelindustrien hører slagterier, mejerier, kornmøller og bryggerier... Læs mere om fremstillingsvirksomhed i Danmark.

Bygge- og anlægsvirksomhed

Aktiviteterne i bygge- og anlægssektoren omfatter nybyggeri, reparation og vedligeholdelse af boliger og erhvervsbygninger samt etablering og vedligeholdelse af veje, havne og lufthavne, broer og tunneler samt kloakanlæg... Læs mere om bygge- og anlægsvirksomhed i Danmark.

Råstofudnyttelse

De vigtigste råstoffer, der indvindes i Danmark, er olie og gas samt ler, silt, sand, grus og sten. Desuden hører kalk og kridt samt salt og grundvand til blandt de vigtigste råstoffer... Læs mere om råstofudnyttelse i Danmark.

Energiforsyning

Før den første oliekrise i 1973/1974 var Danmark næsten totalt afhængigt af importeret olie, hvoraf størsteparten kom fra Mellemøsten... Læs mere om Danmarks energiforsyning.

Privat service

De private serviceerhverv omfatter handel, forretnings- og husholdningsservice, privat undervisning og sundhedsvæsen, hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter... Læs mere om de private serviceerhverv i Danmark.

It

Inspireret af Clinton-administrationens ambition om opbygning af en "informationsmotorvej" i USA opprioriterede mange lande nationale programmer på it- og teleområdet 1992-1996... Læs mere om it i Danmark.

Offentlige tjenesteydelser

Den offentlige sektor er især efter 2. Verdenskrig vokset kraftigt, idet den gennem sine aktiviteter er blevet både mere regulerende og mere velfærdsorienteret... Læs mere om offentlige tjenesteydelser i Danmark.

Arbejdsmarked og beskæftigelse

Af den danske befolkning på 5,4 millioner udgjorde arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede og arbejdsløse, i 2005 ca. 2,8 millioner. Af de øvrige 2,6 millioner danskere er knap halvdelen børn og studerende uden beskæftigelse, og ca. 40 procent er pensionister og efterlønsmodtagere... Læs mere om det danske arbejdsmarked.

Regional fordeling af erhverv og befolkning efter 1945

Efterkrigstidens erhvervsudvikling har ændret erhvervenes og befolkningens geografiske fordeling i Danmark. I 1950'erne var industrien udpræget skævt fordelt i landet. Dengang lå over halvdelen af dens arbejdspladser i København og det øvrige Nordøstsjælland, i 2005 kun en fjerdedel... Læs mere om Danmarks regionale fordeling af erhverv og befolkning.

Trafikanlæg

Danmarks infrastruktur er veludbygget. Jernbanenettet betjener næsten alle byer over 10.000 indbyggere og har en betydelig uudnyttet kapacitet... Læs mere om danske trafikanlæg.

Social sikring

Borgerne i Danmark er i betydelig grad sikret økonomisk ved fx sygdom, ledighed og i alderdommen, hvortil kommer supplerende støtteordninger vedr. bl.a. boligudgifter og udgifter i forbindelse med børn... Læs mere om den sociale sikring i Danmark.

Boligforhold

De danske boligforhold er især i løbet af 1900-tallet gradvis blevet forbedret. Stigningen i antallet af boliger har været større end stigningen i folketallet... Læs mere om boligforhold i Danmark.

Familieforhold

Arbejdsdelingen i hjemmet er blevet mere lige, især i småbørnsfamilier, hvor kvinden er yngre, erhvervsarbejdende og har en højere uddannelse. Men det er stadig kvinderne, som udfører hovedparten af det huslige arbejde... Læs mere om familieforhold i Danmark.

Privatøkonomi

Skønt overførselsindkomster og direkte skatter i nogen grad udjævner indkomstforskelle, er der betydelig skævhed i fordelingen af den disponible indkomst... Læs mere om privatøkonomi i Danmark.

Personlig sikkerhed

Samtidig med en kraftig stigning i trafikmængde og biltæthed er trafiksikkerheden øget betydeligt... Læs mere om personlig sikkerhed i Danmark.

Sundhedsforhold

Danskerne har gennem årtier levet med forestillingen om, at deres sundhedstilstand var en af de bedste i verden, idet middellevetiden omkring 1960 kun var overgået af Sverige, Norge og Holland... Læs mere om de danske sundhedsforhold.

Uddannelse

Der findes i Danmark ca. 2.300 skoler og andre uddannelsesinstitutioner (2012). Heraf udgør folkeskolerne ca. 1.320, friskoler og private grundskoler ca. 540 og almene gymnasier samt hf-kurser ca. 150... Læs mere om uddannelse i Danmark.

Forskning

Det danske forskningssystem er vokset frem af offentlige og private initiativer i en mere end 500-årig udvikling. Tre søjler har været bærende: universiteterne og andre højere læreanstalter, offentlige forskningsinstitutioner i øvrigt og private virksomheders forskning... Læs mere om forskning i Danmark.

Biblioteksvæsen

Forskningsbibliotekerne tjener forskning, studier og faglig virksomhed, samtidig med at de er åbne for alle... Læs mere om det danske biblioteksvæsen.

Arkivvæsen

Centraladministrationens arkivalier skal afleveres til Rigsarkivet, den lokale statsadministrations arkivalier samt fx folkekirkens kirkebøger til de fire landsarkiver i hhv. København, Odense, Viborg og Aabenraa... Læs mere om det danske arkivvæsen.

Idræt og sport

Når idrætten nu og da omtales som "Danmarks største folkebevægelse", skyldes det først og fremmest antallet af idrætsudøvere. Mere end hver anden dansker er aktiv i en eller anden form for idræt... Læs mere om idræt og sport i Danmark.

Køkken

Det danske køkken rummer endnu elementer fra den førindustrielle periode, dvs. tiden før ca. 1860, som var forrådshusholdningernes tid med et køkken baseret på øl og rugbrød, saltet og røget flæsk... Læs mere om det danske køkken.

Museer

I Danmark findes flere hundrede større og især mindre museer, statsejede, kommunale og private. Nøglebegreber i deres genstandsbaserede virksomhed er indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling... Læs mere om danske museer.

Arkitektur

Dansk byggeri i den tidlige middelalder var en bygningskultur i træ, et forgængeligt materiale, der kun har levnet få vidnesbyrd om periodens byggeri... Læs mere om dansk arkitektur.

Have- og landskabskunst

Dansk have- og landskabskunst har stort set fulgt samme udvikling som i det øvrige Europa, hvor den kunstneriske udformning af haver har vekslet mellem to principper: et regelmæssigt, arkitektonisk, afledt af husbygningen, og et uregelmæssigt, landskabeligt med naturen som forbillede... Læs mere om have- og landskabskunst i Danmark.

Boligbyggeri

Rester af vægge og stolper, som tegner boligernes form og grundplan, viser, at man i bondestenalderen fra ca. 3900 f.v.t. har boet i langhuse med sadeltag... Læs mere om boligbyggeri i Danmark.

Billedkunst

Danmark. Korsnedtagelsen; granitrelief over Kathoveddøren i Ribe Domkirke, udført i sidste halvdel af 1100-tallet. Jesus med kongekrone bæres af Nikodemus og Josef fra Arimatæa, mens Maria kysser hans hånd, og Johannes til højre sørger. Kompositionen er nært beslægtet med tilsvarende relieffer i nordspanske kirker nær pilgrimsruten til Santiago de Compostela.

.

Billedkunst, forstået som afbildninger og udsmykninger i bredeste forstand, går i Danmark tilbage til mesolitikum... Læs mere om dansk billedkunst.

Fotografi

Den 19. august 1839 er fotografiets officielle fødselsdag. I september samme år optog den tidligere søofficer Chr. Tuxen Falbe som den første dansker... Læs mere om dansk fotografi.

Kunsthåndværk og design

Bortset fra oldtidens og middelalderens smykker, lertøj og kultgenstande begynder dansk kunsthåndværk først at tage form under renæssancen i ca. 1600... Læs mere om dansk kunsthåndværk og design.

Litteratur

De store fortællinger om skabelse, om guder og mennesker, om ragnarok og den nye jord og den nye himmel ligger langt før de ældste skriftlige vidnesbyrd... Læs mere om forskellige strømninger i dansk litteratur og om dansk børnelitteratur.

Teater

Førkristne ritualer har i Danmark som i de omliggende lande formentlig undertiden haft karakter af optræden, men der vides intet med sikkerhed. Der findes heller ikke skriftlige kilder til et middelalderligt liturgisk drama i kirken, selvom kalkmalerier og bevarede rekvisitter peger i retning af et sådant drama... Læs mere om dansk teater.

Revy

Det Kongelige Teater. Gamle Scene.

.

Nytårsaften 1849 præsenterede Erik Bøgh den første danske revy på Casino i København. Den bestod af en række selvstændige numre, som var løst kædet sammen af en gennemgående figur... Læs mere om revy i Danmark.

Dans

Ballet

Dans kom på mode ved Europas fyrstehoffer i 1600-tallet med det franske hof som det strålende forbillede. Med en blanding af dygtige amatører og spirende professionelle kunstnere foldede hofballetten sig ud... Læs mere om ballet i Danmark.

Selskabelig dans

Dans ved fester og selskabelighed omtales i mange beretninger, men dansk kildemateriale med detaljer om bestemte danseformer kendes først fra 1700-tallet, hvor selskabsdansens hovedformer er pardansene polskdans og menuet samt engelskdans, hvori flere par danser sammen... Læs mere om selskabelig dans i Danmark.

Musik

Danmark. Fyrtaarnet og Bivognen (Carl Schenstrøm og Harald Madsen), også kendt som Fy og Bi, var blandt Danmarks mest populære filmstjerner i hele stumfilmperioden, og de blev også kendt ud over landets grænser. Deres karakteristiske silhuetter er her afbildet på plakaten til filmkomedien Krudt med Knald fra 1931.

.

De tidligste vidnesbyrd om musikalske udfoldelser i Danmark er de store, snoede bronzehorn, der stammer fra bronzealderen... Læs mere om musiklivet i Danmark gennem tiderne.

Jazz

Jazzen kom til Danmark, først med amerikanske plader, siden med besøg af musikere og orkestre. Det første danske jazzorkester blev oprettet af saxofonisten Valdemar Eiberg i 1923, og i de nærmest følgende år... Læs mere om jazzmusik i Danmark.

Rock

Efterkrigstidens danske ungdomsmusik blev i 1950'erne præget af den amerikanisering af underholdningsindustrien, der fandt sted overalt i det vestlige Europa... Læs mere om rockmusik i Danmark.

Folkemusik

Folkemusikken i Danmark er præget af landets åbenhed for kulturelle påvirkninger udefra og af kontakten mellem by og land... Læs mere om folkemusik i Danmark.

Film

De første filmforevisninger i Danmark fandt sted i juni 1896 i biografen Panorama på Rådhuspladsen i København med et repertoire af udenlandsk producerede film... Læs mere om dansk film og dansk stumfilm.

Massemedier

Der udkom flyveblade i Danmark fra 1482, men egentlige aviser udsendtes først i 1634. De første egentlige aviser var ugeaviser udgivet med kongeligt privilegium, og som flertallet af aviserne i perioden frem til 1750 var der primært tale om afskrifter af tyske aviser... Læs mere om de danske massemedier, herunder radio og tv.

Klima

Danmarks klima er præget af landets beliggenhed i udkanten af det europæiske kontinent tæt ved større havområder og i vestenvindsbæltet... Læs mere om Danmarks klima.

Geologi

Danmark. Siden slutningen af sidste istid har det meste af landet hævet sig. Linjerne (isobaserne) angiver niveauet i meter over havet for Litorinahavets højeste strandlinjer.

.

De nuværende danske landskaber er altovervejende blevet formgivet under den sidste istid for ca. 114.000-10.000 år siden... Læs mere om Danmarks geologi.

Landskabets dannelse

Langt de største landarealer er i deres udformning resultatet af gletscheraktivitet og arktiske forhold under den sidste istid, Weichsel-istiden... Læs mere om dannelsen af det danske landskab.

Kulturlandskabet

Det nuværende kulturlandskabs udseende er resultatet af en årtusindlang udviklingsproces, hvor mennesker gennem deres virksomhed radikalt har omformet landskabet ved skovrydning, agerdyrkning og anlæggelse af bopladser... Læs mere om det danske kulturlandskab.

Indre farvande

De indre danske farvande (Skagerrak, Kattegat og Bælthavet) udgør et fladvandet overgangsområde mellem den oceanisk påvirkede Nordsø og den kontinentalt prægede Østersø... Læs mere om de indre danske farvande.

Økosystem og miljøforvaltning

De økologiske kredsløb har været under stærk forandring siden 1950. Det skyldes først og fremmest det hastigt stigende forbrug af energi og råstoffer. Store mængder af kemiske stoffer er derved kommet i omløb... Læs mere om det danske økosystem og om miljørforvaltning i Danmark.

Planteliv

Den danske flora tilhører den tempererede, nemorale, løvskovszone. Med det øgede kendskab til den danske natur føjes der til stadighed nye arter til... Læs mere om det danske planteliv.

Dyreliv

Det nordligt tempererede kystklima og den oftest frodige jordbund i et svagt bølgende landskab, der er splittet op af fjorde og sunde, er sammen med floraens og faunaens sene indvandring i Danmark (efter sidste istid) de forhold, der især bestemmer det dyreliv, som mennesket i dag mere end nogensinde har sat sit afgørende præg på... Læs mere om dyrelivet i Danmark.

Historie

Danmark. Kong Frederik 8.; maleri fra 1911 af Otto Bache.

.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig