• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brændesgårdshaven

Oprindelige forfattere Folkeog OHC Seneste forfatter KBcke

Brændesgårdshaven, tidligere Joboland, natur- og forlystelsespark 3 km vest for Svaneke på Bornholm. Haven blev anlagt af Emil Ipsen (1882-1961) og åbnet for offentligheden i 1933. Den er efter Tivoli i København landets ældste forlystelsespark.

Navnet kendes fra 1490 som Brenghe 'bregnekrat'.

Parken er anlagt i en sprækkedal i naturskønne omgivelser og har siden åbningen været et yndet udflugtsmål. Haven indeholder bl.a. fugle, hjorte, aber samt store blomsterarrangementer. Et stort vandland er blandt forlystelserne.

Navnet Joboland, indført i 1998, henviser til den bornholmske folketro om de underjordiske, joboer. I forbindelse med et ejerskifte blev navnet i 2015 ført tilbage til det oprindelige.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke, Ole Hjorth Caspersen: Brændesgårdshaven i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51754