Bornholms Valsemølle
Bornholms Valsemølle fotograferet i 1984.
Foto: Algot, Bornholms Museum.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Valsemøllen i Aakirkeby er en mølle i den sydlige del af Aakirkeby på Bornholm. Den består dels af en ældre ottekantet hollandsk vindmølle, dels af en mere moderne valsemølle, bygget i 1920.

Sammenbygget mølle

Den hollandske mølle er bygget i 1867 som afløser for en tidligere stubmølle. Møllen hed indtil 1920 Søndre Mølle, derefter Valsemøllen Victoria, og den indgik 1929 i den moderne møllerivirksomhed A/S Bornholms Valsemølle. Selve møllebygningen ophørte med produktion i 1950, og den brændte i 1976, men virksomheden besluttede at genopbygge den som et tegn på en forgangen tid. Virksomheden producerer fortsat mel af lokalt dyrket korn.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig