Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bornholm - historie

Oprindelige forfattere EGRa og JRJ Seneste forfatter Redaktionen

Bornholm har ikke haft egentlige landsbyer. Siden oldtiden har bebyggelsen bestået af spredtliggende enkeltgårde og huse, som ofte var placeret i rækker. Opdelingen i fire herreder er sket i vikingetiden. Mere end 40 runesten er bevaret fra tiden 1050-1150, da denne skik var ophørt i resten af Danmark. Først i midten af 1000-t. kom kristendommen til Bornholm; de første kirker var af træ, men blev snart afløst af robuste stenkirker med en i hvert af de femten sogne, som har været uændrede siden 1200-t. Kirkerne blev tillige brugt til forsvar og magasiner.

Bornholm. Østerlars Kirke er den største af Bornholms rundkirker, der desuden tæller kirkerne Ols Kirke, Nylars Kirke og Ny Kirke. De dateres til årtierne omkring 1200 og har i modsætning til de øvrige danske rundkirker også skullet tjene som magasiner og fæstninger. Befolkningen har kunnet søge tilflugt i kirkeskibets tredje og øverste stokværk, hvis fjender fra det sydøstlige Baltikum skulle vise sig.

Bornholm. Østerlars Kirke er den største af Bornholms rundkirker, der desuden tæller kirkerne Ols Kirke, Nylars Kirke og Ny Kirke. De dateres til årtierne omkring 1200 og har i modsætning til de øvrige danske rundkirker også skullet tjene som magasiner og fæstninger. Befolkningen har kunnet søge tilflugt i kirkeskibets tredje og øverste stokværk, hvis fjender fra det sydøstlige Baltikum skulle vise sig.

Østerlars Kirke antages at være ældst med romanske stiltræk, der peger på skånske stenhuggermestre og kirkebygherrer, og er desuden den største af Bornholms i alt fire rundkirker, mens Aa kirke er størst og ældst af de øvrige 11 kirker med aflange rektangulære skibe. Fire af disse middelalderkirker blev revet ned i 1880'erne til fordel for lidt større kirker, opført i nyromansk stil i rå, kløvet granit.

Aakirkeby inde i landet nævnes som by i 1200-t. Langs kystens sand- eller klipperev opstod en række fiskerlejer, af hvilke Rønne, Nexø, Svaneke og Hasle fra 1300-t. fik karakter af købstæder. Allinge-Sandvig med Hammershus nød endvidere særrettigheder ved overgangen fra middelalderen til nyere tid. Bornholmerne levede af landbrug og fiskeri samt deltog i Østersøhandelen, der virkede stimulerende på produktion og håndværk.

Annonce

Hammershus Borgruin på Nordbornholm, set fra landsiden.

Hammershus Borgruin på Nordbornholm, set fra landsiden.

Bornholm var af strategisk betydning for den danske kongemagt, der omkring 1150 opførte Lilleborg som afløser for det nærliggende Gamleborg. I 1149 havde kongen måttet afgive tre af de fire herreder til Lunds ærkebispesæde, som omkring 1250 byggede det mægtige Hammershus og med vendernes hjælp i 1259 stormede Lilleborg, hvorved Rønne Herred også blev indtaget. Konge og bisp var længe i strid om Hammershus og dermed om retten til at opkræve skatter på Bornholm. I over 200 år frem til 1525 var slottet underlagt bispestolen, hvorefter Frederik 1. gav Bornholm som len til lübeckerne i 50 år som løn for fordrivelse af Christian 2. Siden var øen dansk len frem til enevælden. Christian 4. lod Bornholms milits oprette i 1624, og kun få steder i landet har der været anlagt så mange kystskanser. I 1645 erobrede Sverige Bornholm, der dog ved freden forblev dansk. Efter en revanchekrig måtte Danmark ved Roskildefreden i 1658 afstå Bornholm til Sverige. Senere på året udløstes et oprør på øen. Den svenske kommandant blev dræbt, hvorefter Hammershus kapitulerede. Ved et gavebrev 29.12. overdrog en delegation af oprørere øen til Frederik 3. som arvelig besiddelse. Herefter styrede kongen Bornholm som enevældig. Leder af opstanden var Peder Olsen i Hasle. Andre fremtrædende opstandsmænd var Jens Kofoed og Poul Ancher. Frihedsheltene modtog forskellige belønninger, mens forventede større privilegier som skattefrihed ikke blev imødekommet.

Søbasen Christiansø blev indviet i 1684, Rønne befæstet 1688 og Hammershus endeligt forladt i 1743. Samtidig afhændede kongen ved auktion sit bøndergods fortrinsvis til fæsterne, så alle bønder var frie, ligesom befolkningen ikke var pålagt stavnsbånd. Forbedring og udskiftning af jorderne skete først i løbet af 1800-t., da granitindustrien også blev udviklet. Sandsten er blevet brudt ved Nexø siden 1750'erne. Faste skibsruter skabte øget afsætning for fiskeri og landbrug, og andelsbevægelsen fandt grobund på Bornholm. Turismen vandt frem i slutningen af 1800-t. og især efter 1900, da samfærdselen blev øget med et smalsporet jernbanenet. Det fungerede gennem første halvdel af 1900-t., Rønne-Nexø-banen dog indtil 1968. Bornholms Lufthavn blev anlagt i 1938.

Rønne. De 225 svenske træhuse i byens nordlige udkant er en gave fra den svenske stat efter det sovjetiske bombardement i maj 1945. Foto 2010.

Rønne. De 225 svenske træhuse i byens nordlige udkant er en gave fra den svenske stat efter det sovjetiske bombardement i maj 1945. Foto 2010.

Under 2. Verdenskrig var Bornholm besat af tyskerne, der i 1945 nægtede at overgive sig til Sovjetunionen, som derpå bombede Rønne og Nexø. Først et år senere forlod de sovjetiske soldater med generalmajor Aleksandr V. Jakusjov som kommandant Bornholm mod oprettelse af et dansk forsvar på øen. De ødelagte byer blev forbilledligt genopbygget under "Arkitekthjælpen" og fik foræret 300 træhuse fra Sverige. Bornholms Værn er siden blevet nedlagt (2000).

Læs mere om Bornholm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ebbe Gert Rasmussen, Jens Riis Jørgensen: Bornholm - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49841