erhvervslivet på Bornholm

Landbruget har traditionelt været en vigtig del af Bornholms erhvervsliv og blev tidligere suppleret med fiskeri som indtægtskilde; ca. 10 % af de beskæftigede arbejder i landbrug og fiskeri, hvilket er en større andel end i resten af landet. Frugtbare, lerede morænejorde i et ca. 5 km bredt bælte rundt om Almindingen danner grundlaget for landbruget. Næsten 2/3 af Bornholm er dyrket, langt størstedelen er i omdrift, og hektarudbytterne er blandt landets største. Produktionen er koncentreret om korn og frø samt svine- og fjerkræavl. Bornholm har gennem århundreder været præget af spredtliggende selvejergårde; mange af bedrifterne har en mindre skovlod, og flere er gamle slægtsgårde. I forhold til det øvrige land har Bornholm få store gårde.

Erhvervsfiskeri og skibsfart har tidligere spillet en vigtig rolle for beskæftigelsen på Bornholm; især fiskeriet af sild havde stor betydning. Meget af sildefangsten blev saltet og udgjorde en væsentlig del af kosten for øens befolkning, og allerede i 1600-tallet omtales eksport af røgede sild. Sildene blev let saltet og derefter røget på mindre hjemmerøgerier og gav en vigtig biindtægt til både fiskere og bønder. Det første moderne røgeri blev bygget i Gudhjem i 1886, og omkring århundredskiftet var der ca. 135 røgerier på Bornholm. Langt de fleste forsvandt i perioden 1950-1970. Vinterfiskeriet af torsk har ført med sig, at torsk nu har erstattet silden og laksen som vigtigste fiskearter. Konsumfiskeriet domineres af mindre kuttere på 5-40 ton. Erhvervet er præget af de varierende fiskebestande og svingende konjunkturer; samtidig er konkurrencen stigende fra de øvrige Østersølande. Siden 1990 er en stor del af fiskeflåden blevet ophugget.

Udnyttelsen af geologiske råstoffer går tilbage til 1700-tallet. Fra gammel tid brugte man sandsten fra Nexø-området til bl.a. gravsten. I 1750'erne åbnede Frederiks Stenbrud i Nexø, og fra 1870'erne og frem åbnedes større granitbrud på Nordbornholm. Her kan særlig nævnes Ringebakkebruddet og Moseløkken, hvor der i dag er et lille stenbrudsmuseum. I Hasleområdet blev der udvundet ildfast ler, der bl.a. anvendtes til en omfattende produktion af klinker og drænrør.

Råstofindustrien er gået tilbage siden 1990'erne pga. udtømning af resurser og stærke fredningsinteresser. Granit udvindes fortsat ved Rønne og sandsten ved Nexø (2023).

Produktion af stentøj som brugskunst og til industri har været betydelig, men er dalet, og en af de ældste virksomheder, Hjorths Keramik, er i 1995 omdannet til museum. Erhvervslivet har i de sidste årtier været præget af stor arbejdsløshed, som har medvirket til afvandring fra øen. En række nationale og EU-finansierede egnsudviklingsprojekter har derfor været sat i værk for at ændre udviklingen og opretholde den lokale industri; projekternes indvirkning på beskæftigelsen har dog været ringe.

Turismen har været af stor betydning siden slutningen af 1800-tallet, da især tyske turister begyndte at besøge øen. Turismen er det økonomiske grundlag for bl.a. de mange hoteller, campingpladser og vandrerhjem. Der er anlagt ca. 250 km cykelstier, bl.a. på de nedlagte jernbanestrækninger, og et net af tidligere redningsstier langs kysterne forbinder byer og landskabsformer af stor skønhed. Naturen og ikke mindst den særegne geologi har gjort Bornholm til et af Danmarks mest søgte lejrskolesteder. Turismen har i alt ca. 750.000 overnatninger årligt (2016). Hovedparten af turisterne er tyskere, svenskere og danskere.

• naturforholdene på Bornholm
• Bornholm
• Bornholms historie