Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bornholm - erhverv

Oprindelige forfattere JL, JøMad og OHC Seneste forfatter Redaktionen

Landbruget har traditionelt været en vigtig del af Bornholms erhvervsliv og blev tidligere suppleret med fiskeri som indtægtskilde; ca. 10% af de beskæftigede arbejder i landbrug og fiskeri, hvilket er en større andel end i resten af landet. Frugtbare, lerede morænejorde i et ca. 5 km bredt bælte rundt om Almindingen danner grundlaget for landbruget. Næsten 2/3 af Bornholm er dyrket, langt størstedelen er i omdrift, og hektarudbytterne er blandt landets største. Produktionen er koncentreret om korn og frø samt svine- og fjerkræavl. Bornholm har gennem århundreder været præget af spredtliggende selvejergårde; mange af bedrifterne har en mindre skovlod, og flere er gamle slægtsgårde. I forhold til det øvrige land har Bornholm få store gårde.

Erhvervsfiskeri og skibsfart har tidligere spillet en vigtig rolle for beskæftigelsen på Bornholm; især fiskeriet af sild havde stor betydning. Meget af sildefangsten blev saltet og udgjorde en væsentlig del af kosten for øens befolkning, og allerede i 1600-t. omtales eksport af røgede sild. Sildene blev let saltet og derefter røget på mindre hjemmerøgerier og gav en vigtig biindtægt til både fiskere og bønder. Det første moderne røgeri blev bygget i Gudhjem i 1886, og omkring århundredskiftet var der ca. 135 røgerier på Bornholm. Langt de fleste forsvandt 1950-70. Vinterfiskeriet af torsk har ført med sig, at torsk nu har erstattet silden og laksen som vigtigste fiskearter. Konsumfiskeriet domineres af mindre kuttere på 5-40 t. Erhvervet er præget af de varierende fiskebestande og svingende konjunkturer; samtidig er konkurrencen stigende fra de øvrige Østersølande. Siden 1990 er en stor del af fiskeflåden blevet ophugget.

Udnyttelsen af geologiske råstoffer er gået tilbage siden 1990'erne pga. udtømning af resurser og stærke fredningsinteresser; især granitten på Nordbornholm og det ildfaste ler ved Hasle havde tidligere stor betydning. Granit udvindes ved Rønne og sandsten ved Nexø (2013).

Annonce

Produktion af stentøj som brugskunst og til industri har været betydelig, men er dalet, og en af de ældste virksomheder, Hjorths Keramik, er i 1995 omdannet til museum. Erhvervslivet har i de sidste årtier været præget af stor arbejdsløshed, som har medvirket til afvandring fra øen. En række nationale og EU-finansierede egnsudviklingsprojekter har derfor været sat i værk for at ændre udviklingen og opretholde den lokale industri; projekternes indvirkning på beskæftigelsen har dog været ringe.

Turismen har været af stor betydning siden slutningen af 1800-t., da især tyske turister begyndte at besøge øen. Turismen er det økonomiske grundlag for bl.a. de mange hoteller, campingpladser og vandrerhjem. Der er anlagt ca. 250 km cykelstier, bl.a. på de nedlagte jernbanestrækninger, og et net af tidligere redningsstier langs kysterne forbinder byer og landskabsformer af stor skønhed. Naturen og ikke mindst den særegne geologi har gjort Bornholm til et af Danmarks mest søgte lejrskolesteder. Turismen har i alt ca. 750.000 overnatninger årligt (2016). Hovedparten af turisterne er tyskere, svenskere og danskere.

Læs videre om naturforholdene på Bornholm eller læs om Bornholm generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Lund, Jørn Madsen, Ole Hjorth Caspersen: Bornholm - erhverv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49837