I løbet af det 3. og 4. århundrede e.Kr. kom man i Sydskandinavien under stadig stærkere indflydelse fra den romerske kultur. Den velstillede del af befolkningen efterlignede højtstående romere ved at omgive sig med luksusvarer, kostbart drikkeudstyr af bronze, sølv og glas bl.a., som man erhvervede sig i de romerske provinser i især Rhinegnene. Men påvirkningerne førte også til nyskabelser inden for mange håndværk, tekstilfabrikationen og vejbyggeriet f.eks. Ligeså blev våben og kampteknik påvirket af romersk kultur, og det samme gjaldt kendskabet til mønter og til vægtsystemer. Ja, man begyndte endog under romersk påvirkning at anvende et skriftsystem: runeskriften.

Men påvirkningerne rakte også dybt ind i selve samfundssystemet. Som et resultat af den magtpolitiske udvikling opstod en helt ny, stærkt hierarkiseret og ikke mindst centraliseret magtstruktur. Sit første udtryk fik denne nye samfundsform i Østdanmark. Det var det sjællandske krigeraristokrati, som førte an i udviklingen af det nye samfund. Men snart fulgte også de øvrige dele af landet med.

For landbruget fik disse forandringer dybe konsekvenser. Jorden var nu ikke længere gudernes, forfædrenes eller fællesskabets, men enkeltpersoners legitime besiddelse. Det betød, at jord ved ejermandens død overgik som retmæssig arv til næste generation. Og en følge heraf blev, at dyrkningsretten frit kunne overlades andre – mod afgift eller anden form for betaling eller tjenesteydelse naturligvis. En ny, jordejende klasse – et krigeraristokrati – opstod på resterne af det gamle samfundssystem.

Endnu kan vi kun ane hovedtrækkene i den udvikling. Men vi kan se, hvordan sammenlægninger af gårde og landsbyer til nye, større enheder fandt sted over hele landet. Det samlede ikke blot mere jord på færre hænder, men gav også de stormænd, som forestod reguleringerne, mulighed for at sikre deres egne interesser.

Vejviser

Værket Danmarks Oldtid i fire bind udkom i 2. udgave i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Et nyt aristokrati (200-400 e.Kr.).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig