Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ringborgene

Oprindelig forfatter JJe

Var Jellingmonumentet et kongeligt monumentalbyggeri af dimensioner, så var Trelleborgene det ikke mindre – de forunderlige geometriske ringborge, som blev opført kort efter Jellingmonumentet. Vi kender i Danmark fire af disse borganlæg: Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og den borg, der engang lå på Nonnebakken i det centrale Odense. Enestående er de, for der er endnu ikke fundet tilsvarende anlæg uden for Danmark. Men mærkeligt er det også, at disse store borge, som i den grad må have været iøjnefaldende i samtiden, ikke har efterladt sig det ringeste spor i den skriftlige overlevering. Ikke med et ord er de nævnt i nogen skriftlig kilde fra vikingetiden, hverken i samtiden eller hos de lidt yngre forfattere. Det gælder både Adam af Bremen, som udfærdigede sin beskrivelse af Danmark omkring 1070, og det gælder Saxo og de andre danske historieskrivere fra 1100-årene. Hos ingen af dem finder man borgenes eksistens nævnt med blot ét ord.

 Ringborgen Trelleborg under udgravning sidst i 1930'erne, fotograferet fra luften af Hærens Flyvetropper. Arkæologerne har tømt stolpehullerne fra en del af husene, som derfor tegner sig tydeligt mod den lyse undergrund. I andre af husene er hullerne allerede fyldt ud med lys cement for at markere bygningens grundplan.

Ringborgen Trelleborg under udgravning sidst i 1930'erne, fotograferet fra luften af Hærens Flyvetropper. Arkæologerne har tømt stolpehullerne fra en del af husene, som derfor tegner sig tydeligt mod den lyse undergrund. I andre af husene er hullerne allerede fyldt ud med lys cement for at markere bygningens grundplan.

Enestående har de ellers været. Først og fremmest i kraft af deres strengt geometriske opbygning. Den vold, som i alle fire tilfælde omslutter borgpladsen og danner en helt præcis cirkel. På Fyrkat og Nonnebakken har volden en indvendig diameter på 120 m, på Trelleborg 137 m og på Aggersborg hele 240 meter. Nogle steder ligger der en voldgrav på ydersiden af ringvolden, og på Trelleborg var der desuden en forborg, skærmet af en mindre vold og grav, der over en lang strækning fulgte et cirkelslag, som med stor nøjagtighed var udmålt fra ringvoldens centrum.

Den geometriske præcision kan følges i alle voldanlæggenes detaljer. I hvert af de fire verdenshjørner er ringvolden gennembrudt af en porttunnel. Herfra går snorlige gader tværs over borgpladsen. Vejene krydser hinanden i borgens centrum og deler borgpladsen i fire lige store dele. I hver af fjerdedelene har der ligget en karré dannet af fire ens huse omkring en kvadratisk gård. Husene er 28-32 meter lange, har krumme langvægge og er ligeledes udmålt med stor præcision. I hver borg var der i alt 16 store huse, dog var der 48 i den vældige Aggersborg, som havde plads til hele tre karreer i hver fjerdedel af borgpladsen. På Trelleborg var der ydermere 15 store huse i forborgen, de lå ved siden af hinanden, og deres akser pegede ind mod borgens centrum.

Annonce

Disse besynderlige anlæg kendte man intet til før 1930'erne og 1940'erne, da den sjællandske Trelleborg blev udgravet af Nationalmuseet.156 Dengang var de store jordvolde endnu stort set intakte, og ved den fuldstændige udgravning tegnede der sig et forbløffende mønster ved stolpehullerne fra borgens træbyggede huse, ved stolpehullerne fra borgpladsens træbrolagte gader og ved hullerne fra det tømmer, der havde beklædt jordvoldene.157 I hver af hovedborgens fjerdedele lå en karré bestående af 4 ens huse omkring en lukket gårdsplads. Husene havde buede langvægge med lige afskårne endevægge. Længden var ca. 29,5 m. Hvert af husene var opdelt i tre rum: et stort midtrum, ca. 18 m langt, og to mindre gavlrum. Der var døre i begge gavle, desuden to sidedøre i midtrummet.

Efter Trelleborg blev der i 1945-51 og i 1970 foretaget orienterende undersøgelser af den kæmpemæssige Aggersborg.158 Borganlægget lå tæt ved Limfjorden, men her anede man kun svagt ringvolden i terrænet. Dele af volden og graven blev udgravet. Og det samme blev næsten halvdelen af borgpladsen. Den cirkulære vold havde på både yder- og indersiden haft en træbeklædning af vandretliggende planker, der på ydersiden var sikrede med tværstivere. Uden for volden lå en 8 m bred voldgrav, der på intet sted havde været bredere end 5 m. Inden for ringvolden lå 48 huse ordnet med tre karreer i hver fjerdedel af borgpladsen. Husene målte hver 32,5 m i længden og var inddelt i en midterhal og et mindre rum ved hver af gavlene. Hele borganlægget var gennemskåret af to aksegader, der havde været træbrolagte. Inden anlæggelsen af Aggersborg havde der på stedet ligget en landsby. Den var blevet ryddet for at give plads til borgen.

 Luftfoto af ringborgen Fyrkat ved Hobro.

Luftfoto af ringborgen Fyrkat ved Hobro.

I 1950 indledte Nationalmuseet udgravningen af Fyrkat, der oprindelig lå på et lille næs omgivet af lavtliggende, sumpede arealer, inderst i den lange og smalle Mariager Fjord.159 Også her var ringvolden næsten helt udjævnet. Betragtede man stedet fra de høje bakker i syd, kunne man knap nok ane konturerne af den udjævnede vold i den dyrkede mark. I årene frem til 1960 udgravedes 10 af de 16 huse, som anlægget oprindelig havde rummet. Husene var 28 m lange og var ligesom i Aggersborg inddelt i en midterhal og to mindre rum ved hver af gavlene.160 Den cirkelrunde vold var bygget som en kæmpemæssig trækasse, yder- og indersiden var dækket af en tømmerbeklædning. Borgens fire identisk opbyggede porte var med geometrisk præcision anbragt mod hver sit verdenshjørne, således at de delte volden i fire lige store dele. I hver af borgpladsens fjerdedele var der en karré, bestående af 4 ens træhuse, der lå som længer omkring den kvadratiske gårdsplads. Ved udgravningen blev en fjerdedel af borgpladsen efterladt urørt af hensyn til fremtidig forskning.161

 Rekonstrueret hus ved ringborgen Fyrkat.

Rekonstrueret hus ved ringborgen Fyrkat.

Havde de tre hidtil undersøgte anlæg trods alt været synlige i landskabet, så var det noget helt andet med borganlægget på Nonnebakken i Odense. Det er i dag totalt usynligt, det ligger nemlig i et tæt bebygget område.162 Det var et prospekt af Odense by fra 1593, der i 1952 ledte arkæologerne på sporet.163 Prospektet viste en stor ringvold midt i byen, hvor der tidligere var gjort fund af smykker og mønter fra vikingetiden. Vilkårene for en undersøgelse var ikke gode, men alligevel kunne man konstatere, at borgpladsen havde haft nøjagtig den samme diameter som Fyrkat, og at volden og voldgraven var udstukket med samme geometriske præcision. Der var altså ingen tvivl om slægtskabet med de øvrige Trelleborge. Men alle spor af bebyggelsen på borgpladsen var gået tabt.164

I Skåne ligger byen Trelleborg. Det navn kunne jo nok lede tanken hen på de danske borganlæg, og for få år siden har man da også lokaliseret og udgravet rester af en stor ringborg fra vikingetiden.165 Borgen har vitterlig haft nogenlunde samme størrelse som Fyrkat, og der har været fire porte i volden. Men alligevel er der ikke tale om en Trelleborg i egentlig forstand. Ringvolden har f.eks. ikke haft den nøjagtige cirkelform, som borgene vest for Øresund. Der har heller ikke været nogen karrébebyggelse inden for volden. Skåne var ellers et oplagt sted at vente en Trelleborg, og måske dukker den en dag op.166

 Rekonstruktion af Fyrkatborgen med dens 16 store haller og de palisadebeklædte jordvolde.

Rekonstruktion af Fyrkatborgen med dens 16 store haller og de palisadebeklædte jordvolde.

Det er også en mulighed, at der har været flere borge af slagsen rundt om i Danmark. Både i det opdyrkede land og i de gamle danske byer kan der godt skjule sig flere Trelleborge. Men indtil videre må vi nøjes med at konstatere, at Trelleborgene fandtes spredt over det meste af riget, at de formentlig blev bygget på omtrent samme tid, og at det må være én og samme bygherre, der stod bag deres opførelse: Danmarks konge. Men hvilken konge?

For mindre end 25 år siden kunne man for første gang give en præcis datering af en af borgene. Årringtællinger af bevaret tømmer fra Trelleborg viste, at borgen måtte være bygget i årene 980 eller 981.167 Derimod har man ikke fundet tømmer i de øvrige borge, der muliggør en så nøjagtig datering.168 Dog peger de arkæologiske fund i samme retning: borgene må være opført på omtrent samme tid. Men hertil kommer, at de alle tilsyneladende har fungeret inden for et ret kort åremål. Det kan man slutte af, at reparationer af husene efter alt at dømme ikke har fundet sted. Både Trelleborg og Fyrkat er i øvrigt gået til grunde ved brand. På Trelleborg taler fællesgrave med mænd på gravpladsen i forborgen muligvis for, at der har været kæmpet om borgen.

 Vikingetidens militære byggearbejder.

Vikingetidens militære byggearbejder.

Men vender vi igen tilbage til opførelsesåret 980/81, kan vi konstatere, at på den tid var Harald Blåtand Danmarks konge. Det er altså ham, vi må tillægge æren for Trelleborgenes opførelse. Her føjer historikeren dog et lille forbehold til.169 Danmark var på den tid et valgrige, hvor det var stormændene, der ved kongens død udpegede den nye konge blandt kongeslægtens medlemmer. Det skete derfor undertiden, at magtfulde konger lod deres ældste søn kåre til medkonge for at sikre arvefølgen. Harald Blåtand kan meget vel have delt kongeværdigheden med sin søn Sven Tveskæg. I året 983 tilbageerobrede danskerne Hedeby fra tyskerne. Det skete i forbindelse med en krig, hvor Sven Tveskæg formentlig var sin fars medkonge, at dømme efter indskriften på et par runesten fra Hedeby-egnen.170 Hvis det er tilfældet, kan kong Sven også have haft en finger med i spillet og måske mere end det, da Trelleborgene blev bygget.171

Bortset fra den vældige Aggersborg, der ligger ved Limfjordens bred, finder vi Trelleborgene lidt inde i landet. De ligger dog alle ved sejlbare åer, for søvejen kunne man ikke undvære.172 Det var både den vigtigste trafikåre, og den altdominerende transportvej i datidens Danmark.

 De tre udgravede ringborge fra vikingetiden. A: Aggersborg. B: Fyrkat. C: Trelleborg.

De tre udgravede ringborge fra vikingetiden. A: Aggersborg. B: Fyrkat. C: Trelleborg.

Forsvarsteknisk var borgene meget velgennemtænkte. Ringvolden var opbygget af græstørv, som var skrællet af det omgivende land, naturligvis med det resultat, at mange tønder land god agerjord var blevet blotlagt – og dermed gjort ubrugelige. Tørvene blev holdt på plads af en yderfront af kraftigt egetømmer, som var forankret med bjælker dybt inde i voldens jordmasse. Tømmerforbruget har været kolossalt. Det gik også til det brystværn, som kronede volden øverst, og som tjente til at beskytte forsvarerne.

Disse må have været talrige, for omkredsen af ringvolden var på Fyrkat næsten 450 meter – og på Aggersborg var den det dobbelte. Det har i sig selv krævet en stor mandskabsstyrke. Men forsvaret har været effektivt og gennemtænkt. Bl.a. var der mellem vold og grav et stykke forland med en bredde på en halv snes meter. Dersom fjenden havde forceret voldgraven, kunne man gøre udfald fra portene og nedkæmpe fjenden på den smalle jordstrimmel. Det er formentlig forklaringen på, man også havde porte der, hvor der foran ringvolden lå ufarbart terræn. Det var nemlig ikke alle portene, der åbnede sig ud mod en vejforbindelse, som førte væk fra borgen.

 Skematisk fremstilling af Fyrkat-voldens opbygning.

Skematisk fremstilling af Fyrkat-voldens opbygning.

På gravpladserne finder vi nogle af de mennesker, som boede i borgene. På Trelleborg var der begravet 157 mennesker, hvoraf nogle dog lå i fællesgrave, mens andre kan stamme fra den bebyggelse, der var på stedet før borgen. På Fyrkat var der omkring 30 grave.173 De rummede både mænd, kvinder og børn. Ligene lå på kristen vis med hovedet i vest og fødderne i øst. Hen ved en tredjedel af gravene rummede dog gravgaver. Det er tydeligt, at vi befinder os i overgangstiden mellem hedenskab og kristendom.

Fundene fra de store borganlæg er ganske sparsomme og afviger noget fra, hvad man finder i byer og landsbyer. Bl.a. er der en del skår fra kostbare gryder af klæbersten, som blev importeret fra Norge, og som findes langt sjældnere ved udgravningerne af de almindelige landsbyer. Der er også fundet et stort antal små hvæssesten, ligeledes importstykker fra Norge. Ellers synes den generelle sparsomhed på fund at afspejle, at bosættelsen i borgene har været forholdsvis kortvarig.

Billedet af dagliglivet i borgene er naturligvis afgørende for forståelsen af, hvem det var, der boede i disse store anlæg, og hvad de i det hele taget blev brugt til. Men her må vi erkende, at forskerne endnu ikke er nået til enighed. De fleste mener nok, at det var krigere, der befolkede Trelleborgene. Men hvem var disse krigere, og hvad var deres opgave?

 Aggersborg, luftbillede fra vest. Ringvolden anes mellem kirken og Aggersborgsund.

Aggersborg, luftbillede fra vest. Ringvolden anes mellem kirken og Aggersborgsund.

Da den sjællandske Trelleborg i sin tid blev undersøgt, mente udgraveren, at det kunne være krigerkongen Sven Tveskæg, der her og andre steder i landet havde skabt samlings- og uddannelseslejre for de hærstyrker, som fra omkring år 1000 i stort tal hærgede i England, og som gjorde Sven til engelsk konge i 1013.174 Hvert af de store huse, mente udgraveren, kunne rumme et langskibs besætning på måske 75 mand. Og når Aggersborg ved Limfjorden var så meget større end de øvrige Trelleborge, så skyldtes det, at netop den skulle have så stor en kapacitet, fordi Limfjorden var den danske vikingeflådes samlingssted inden færden over Nordsøen.

Nu har Trelleborgene vist sig at være tidligere end Englands erobring -det gør naturligvis forbindelsen til Englandstogterne problematisk – og samtidig har man peget på, at fundene fra borgene på ingen måde afspejler togterne i vest. De gav jo ellers udbytte i stor stil.175 Som et alternativ har man foreslået, at borgene har været hjemlige tvangsborge, vendt mod den danske befolkning.176 Her kommer Harald Blåtand bedre på tale, da det jo var ham, der ifølge den store Jellingsten vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Det var jo en dåd, som nok kunne fremkalde en stærk opposition. Og, som man har påpeget, alle de fire borge ligger uden for Jellingkongernes jyske kerneområde, dvs. i landsdele, hvor Harald Blåtand i særlig grad kunne forvente at møde modstand.

 Aggersborg, udsigt mod sydvest over en del af voldgraven og ringvolden med den nordre port t.v. og videre over Løgstør Bredning.

Aggersborg, udsigt mod sydvest over en del af voldgraven og ringvolden med den nordre port t.v. og videre over Løgstør Bredning.

Heller ikke den teori har dog vundet almen tilslutning. For der er forskere, der har foreslået, at borgene snarere skulle være rejst som beskyttelse mod angreb udefra.177 Kort før deres opførelse var Danmark i konflikt med den magtfulde ottonske kejser i Tyskland. Det førte til en tysk besættelse af Sønderjylland, som varede ni år, frem til 982. Og også nordfra truede angreb, fra Norge, hvis vikingehære foretog plyndringstogter i de danske kystområder. Det kunne betyde, at det store Aggersborg skulle være udgangspunktet for den danske konges hævdelse af herredømmet over Norge. Endelig har man peget på, at borgene var prestigeprojekter bygget som en magtdemonstration over for lokalbefolkningen.178

Ser man bort fra nogle mere vidtløftige forklaringer, som har udpeget borgene som skibsværfter eller ligefrem landingspladser for væsener fra det ydre rum, må man nok erkende, at de mange teorier, hver kan indeholde en del af sandheden.179 Og at der er tale om prestigebyggeri i forbindelse med en mere generel militarisering af landet, er der næppe tvivl om. Det var den danske kongemagt, der her manifesterede sig.

Når ringborgene hidtil er set som et dansk fænomen, skyldes det, at deres lige ikke er fundet uden for rigets grænser. Ganske vist er ringborge ikke i sig selv en sjældenhed. Den runde form var yndet i oldtidens befæstningskunst, fordi den gav borgpladsen det største areal i forhold til voldens omkreds.180 Den præcise cirkulære form er imidlertid en sjældenhed. Hidtil har man kun mødt den i samtidige karolingiske anlæg ved Hollands og Belgiens Nordsøkyst. Borgen Souburg på Walcheren ved Scheldeflodens munding har f.eks. haft en nøjagtig cirkulær vold med en diameter på 135 meter, fire porte og et vejkryds i midten på samme måde som de danske Trelleborge.181 Souburg er imidlertid noget ældre,182 men den blev bygget som en base mod vikingernes overfald og som en tilflugtsborg for den lokale befolkning. Det er ikke utænkeligt, at en del af inspirationen til de danske borge kommer herfra. Dog må man erindre, at Souburg ikke fremviser det samme bebyggelsesmønster som de danske borge. Husene i Trelleborgene er en dansk hustype, og måden at arrangere dem på i karreer ser ud til at være en dansk opfindelse.

 Rekonstruktionsforsøg af et af de store huse fra Fyrkat.

Rekonstruktionsforsøg af et af de store huse fra Fyrkat.

Men er ringborgene danske i deres udformning, kan de alligevel godt være resultatet af en udenlandsk udfordring. Og en sådan eksisterede netop i 970'erne og 980'erne, som vi allerede har hørt, med de ottonske kejseres pres mod Danmark. Det førte til en militarisering af landet, som var følelig på flere områder. Men før vi vender os til den, skal vi se på, hvad den nyere forskning har lært os om den hustype, der er fælles for alle borgene. Det var aflange bygninger med let krummede langvægge. Husenes midterste del udgøres af en stor hal, som trods sin betydelige længde, ca. 18 m, er helt uden tagbærende stolper. I hver ende af hallen findes en skillevæg, hvori der indgår svære tagbærende stolper. Skillevæggene opdeler huset i tre rum, den store hal og to mindre rum ved hver gavl.

Som vi har set, er det netop den hustype, som findes i en stor del af vikingetidens landsbyer, f.eks. i Vorbasse og Omgård i Jylland. Det er en hustype, som hører eliten til, og både i udformning og indretning svarer den til husene i vikingeborgene. Størrelsen er også ofte den samme, længden er omkring 30 meter. Der er altså ikke noget specielt militært ved husene i Trelleborgene. Det har man udtrykt sådan, at vikingetidens storbønder må have følt sig hjemme i ringborgene. Ja, at husene i borgene formentlig hver for sig var beregnet til at skulle modtage en bondehøvding og hans følge af væbnede mænd. Her kunne de i sandhed føle sig hjemme. Som det er blevet sagt, vidste hver mand, hvor han skulle hænge kappen og sætte sig til bords, og hvor han havde sit sovested.183

 Guldsmykke fra et af vikingetidens fineste skattefund, Hornelund i Sydvestjylland. I smykkets filigranornamentik har man ment at se Trelleborgenes afklarede grundplan. Smykket er formentlig fra 2. halvdel af 900-tallet. 8,3 cm i diameter.

Guldsmykke fra et af vikingetidens fineste skattefund, Hornelund i Sydvestjylland. I smykkets filigranornamentik har man ment at se Trelleborgenes afklarede grundplan. Smykket er formentlig fra 2. halvdel af 900-tallet. 8,3 cm i diameter.

Vi behøver altså ikke at se ringborgene som tætpakkede soldaterforlægninger. Vi kan i stedet, som foreslået, se dem som periodevis beboede af kongens egne ombudsmænd, vel oftest højættede mænd med en fortid i hirden. Det var de mænd, der bestyrede kongens store ejendomme rundt om i landet, mænd som hver for sig kunne mønstre et stort væbnet følge, og som stod i et særligt troskabsforhold til den regerende konge og utvivlsomt også havde særlige militære forpligtelser over for ham.184

Vel er det endnu en teori. Og den forklarer ikke, hvorfor de store borge så hurtigt hørte op med at blive brugt – og i nogle tilfælde brændt ned til grunden. Men netop i tiden kort efter deres opførelse blev landet kastet ud i et krigerisk opgør mellem den gamle Harald Blåtand og hans søn Sven Tveskæg. Det førte til Harald Blåtands landflygtighed og hans død kort tid derefter. Kan det tænkes, at det var under disse stridigheder, at Trelleborg og Fyrkat gik op i luer? Muligheden foreligger i hvert fald, og vi kan kun konstatere, at ringborgene aldrig blev genrejst. Måske nåede de aldrig at gøre gavn efter deres hensigt.

Noter

156: P. Nørlund 1948. Området inden for ringvolden er næsten totalt afdækket, mens ydervolden og området inden for denne kun er delvis undersøgt. På planerne i publikationen fra 1948 er udgravningsgrænserne ikke markeret, hvilket gør det vanskeligt at se præcis, hvilke områder der er udgravet.

157: Stolpehullerne blev efter afslutningen af udgravningen markeret med udstøbte betonpæle, så man kunne danne sig et indtryk af anlæggets monumentale karakter. Til yderligere forklaring af borgen byggede man i 1940'erne en rekonstruktion af et borghus foran indgangen til voldstedet. Vedr. diskussionen om rekonstruktionen se O. Olsen 1968. Ydermere er der for nogle år siden uden for borgen indrettet et museum, hvor fundene fra udgravningerne opbevares og forklares.

158: De første undersøgelser blev forestået af arkitekten C.G. Schultz 1949; E. Roesdahl 1981a.

159: Udgravningerne foregik i 1950-63 og igen i 1973, se O. Olsen 1959, 1982; Olsen og Schmidt 1977; E. Roesdahl 1971, 1977. Angående Fyrkats datering se H. Andersen 1984. Iflg. dendrodateringerne synes træet til Fyrkat at være fældet samtidig med Trelleborgs, dog snarere lidt før end efter. Men de to anlæg må have været under bygning samtidig.

160: I Fyrkat blev ringvolden genskabt ved hjælp af de nedskredne og udpløjede jordmasser, og der blev som på Trelleborg støbt beton i husenes stolpehuller. Fundene fra udgravningerne er udstillet på Sydhimmerlands Museum i Hobro, og foran borgen er der som på Trelleborg bygget en rekonstruktion af et af borgens 16 huse i fuld størrelse.

161: Om debatten vedrørende dette princip se O. Olsen 1979.

162: N.M. Nielsen 1989. Vedr. dateringen af anlægget er der foretaget en dendrokronologisk datering af et løsfundet træstykke fra voldgraven. Dateringen lyder: „efter 967“, kun kerneved er bevaret. Se N.M. Jensen & J. Sørensen 1989a-b.

163: Afbildet Olsen & Schmidt 1977, s. 88.

164: De sidste ved en bortgravning af borgbankens top og resterne af ringvolden så sent som i 1911.

165: M. Borring Olesen 2000.

166: I Skåne er der bl.a. en ringvold i Borgeby ved Lund, som synes at være af samme alder som de danske Trelleborge. Men her må man afvente nye arkæologiske undersøgelser.

167: Bonde & Christensen 1982.

168: For Nonnebakken se Jensen & Sørensen 1989a-b og for Fyrkat se H. Andersen 1984.

169: O. Olsen 1999a.

170: En runesten er rejst af en kriger, der kalder sig Svens hirdmand. Stenen er rejst over en fælle, som var faldet ved belejringen af Hedeby. På en anden sten, fundet ved Danevirke, står, at den er rejst af en kong Sven over en af sine hirdmænd, der ligeledes havde fundet døden ved Hedeby. Denne kong Sven kan dårligt være andre end Sven Tveskæg.

171: ibid.

172: I Tage E. Christiansens argumentation for at opfatte Trelleborgene som tvangsborge (se nedenfor) spillede diskussionen om Tudeåens sejlbarhed en vigtig rolle. Om denne diskussion se T.E. Christiansen 1970, 1984, 1989 og O. Crumlin-Pedersen 1991.

173: E. Roesdahl 1977.

174: Angående teorierne om borgenes formål, se sammenfatning af debatten i Olsen & Schmidt 1977, s. 96 ff.

175: Om dansk aktivitet i England efter 991 se D. Scragg (red.) 1991.

176: T.E. Christiansen 1970, 1984, 1989.

177: P. Sawyer 2002, s. 227 ff.

178: H.Andersen 2003.

179: O. Olsen (1999a) har således peget på, at de forskellige teorier ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Han anfører, at borgenes bygherre udmærket kan have haft flere formål i tankerne – ganske som kong Frederik 3. havde det, da han i 1660'erne byggede kastellet i København. Det skulle ikke blot forsvare byen mod svenskere og deslige, men havde også kanonstillinger, der var vendt mod byen for at medvirke til at holde københavnerne i undersåtlig ro.

180: O. Olsen 1999.

181: J.A. Trimpe Burger 1975, se også Olsen & Schmidt 1977, s. 92. Over en strækning af godt 200 km af den nederlandsk-flanderske kyst kendes syv store ringborge, opført af den karolingiske centralmagt og tilsyneladende jævnaldrende med Souburg.

182: Det er udgraverens opfattelse, at borgen går tilbage til tiden kort før år 900.

183: O. Olsen 1999.

184: Ibid.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Ringborgene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=431085

Afsnittet Ringborgene er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet