Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Menneskene

Oprindelig forfatter JJe

Det er efterhånden en helt lille flok af mennesker, vi kender fra det sidste halvandet årtusinde af jæger-fiskerfolkenes tid. Omkring 100 personer tæller den.137 De var generelt robuste og sunde og bar kun sjældent spor af kroniske sygdomme. Med alderen fik de fleste dog gigtlidelser af forskellig art. Mange midaldrende var mærkede af gigt i rygsøjle, hofte og led. Mændenes gennemsnitlige højde var 168 cm, kvindernes kun 155 cm. Deres gennemsnitlige levealder var på omkring 35 år, men der var da også dem, som opnåede at blive 50-60 år gamle.

Generelt var jæger-fiskerfolkets lemmeknogler mere robuste end i senere perioder. De var kortere og bredere i forhold til længden. Knoglerne var også forholdsvis tykke med spor af kraftige muskler. Sammenligner man Ertebøllemenneskene med nutidens mennesker, ser man, at de første har været mindre af statur og mere muskuløse, alt sammen som følge af en hård fysisk belastning lige fra barndommen. Kvinderne havde mere robuste ansigtstræk end nutidens kvinder. De havde bl.a. en kraftigere tyggemuskulatur, fordi kosten dengang var anderledes sej. Det skyldtes også, at de brugte tænderne som redskaber til at bearbejde alle mulige materialer. Fejlernæring ser man ikke spor af. Deres kost var næringsrig og afvekslende, og som vi har set det, var den overvejende af marin art.

 Kranium fra den velbevarede grav i Korsør Nor. Det har to helede læsioner, hvoraf den ene, den i panden, må være forårsaget af et slag med et stumpt våben, formentlig en kølle.

Kranium fra den velbevarede grav i Korsør Nor. Det har to helede læsioner, hvoraf den ene, den i panden, må være forårsaget af et slag med et stumpt våben, formentlig en kølle.

Det kan synes ublufærdigt at kigge disse døde stenalderfolk i munden, men de kendte så at sige ikke til karies. Der var ingen huller i tænderne, men dog mange ridser og knusninger i tændernes overflade. Til gengæld var tandsættet oftest ganske slidt.138 Allerede hos børnene ser man i 5-6 års alderen nedslidte mælketænder. Senere begynder de at anvende tænderne til at blødgøre skind og til at bide og holde ting fast med. Hos de voksne er fortænderne ofte nedslidte til vandrette tyggeflader, og hos de gamle er der kun de afrundede tandrødder tilbage.

Annonce

De voksne mænd har ofte små og større afsprængninger på for- og hjørnetænderne, som ydermere tit er mere nedslidte i den ene side end i den anden. Man har brugt tænderne til at fastholde forskellige materialer, når man bearbejdede dem. Hos kvinderne er der hyppigere et ensartet slid af alle fortænderne, hjørnetænderne og de forreste kindtænder. Det stammer sikkert fra kvindernes bearbejdning af skind og huder.

Det hænder ikke sjældent, at man hos de døde ser spor efter direkte vold. Vi har allerede hørt om manden fra Bøgebakken, der var blevet dræbt med et præcist pileskud forfra. Mange andre mandlige skeletter viser også spor af vold eller jagtuheld. På et kranium fra Korsør Nor er der f.eks. to helede læsioner, den ene stammer fra et slag med et stumpt våben, måske en kølle. Et andet kranium fra samme fund har en helet læsion efter et slag med et skarpt våben, som måske var en økse.139 Måske disse spor efter mord og vold er udtryk for territorialkampe, som måske igen udsprang af en stor befolkningstæthed i jægerstenalderens sidste del.140

 To stykker tekstil fra den undersøiske boplads Tybrind Vig på Fyn. Trådene af lindeeller pilebast er strikket i såkaldt nålebinding.

To stykker tekstil fra den undersøiske boplads Tybrind Vig på Fyn. Trådene af lindeeller pilebast er strikket i såkaldt nålebinding.

Men hvordan skal vi forestille os, at disse mennesker gik klædt? I deres grave finder vi jo spor efter tilsyneladende ret komplicerede dragter, hvis vi skal dømme efter okkersporene og de påsyede tænder og sneglehuse. En del af dragterne har naturligvis været fremstillet af skind, måske vi skal forestille os dem okkerfarvede, det kunne farvesporene i gravene tyde på. Vi har ovenfor også gættet på, at menneskene kunne bære underklædninger fremstillet af bl.a. svanedun.

Men der er også fundet spor af, at fangstfolkene kunne bære dragter fremstillet af tekstiler af en eller anden art.141 I den mudrede bund på bopladsen i Tybrind Vig fandt man nogle flager, der lignede grov hessian eller sækkelærred, i hvert fald tekstil af en eller anden art. Trådmaterialet i tøjet var spundne plantefibre af lind. Flagerne er ganske små, kun få cm på hver led. De stammer fra Ertebølletiden, og deres alder har med kulstof 14-metoden kunnet sættes til ca. 4200 f.Kr.

Ved en analyse af de små flager kunne man fastslå, at de var fremstillet ved såkaldt nålebinding. Det er en metode, hvor man anvender korte stykker tråd, typisk omkring en meter lange. Når tråden er brugt op, øges den med en ny. På de små stykker tekstil fra Tybrind Vig er bindingen foretaget over et ekstra sæt tråde, der har været holdt udspændt ved hjælp af en ramme eller i hånden under selve syningen. Teknikken er kendt fra så sent et tidspunkt som bronzealderen, men linde-kludene fra Tybrind Vig er mere end to tusinde år ældre. Ja, de er de ældste europæiske tekstilfund overhovedet. Kludene kan godt have hørt til et enkelt større tøjstykke, måske en kofte eller kappe. Vi ved det endnu ikke, men de hjælper os da lidt på vej i forsøget på at forestille os disse fjerne jæger-fiskerfolks udseende.

Noter

137: P. Bennike 1985b, 1993, 1997; Bennike & Alexandersen 1990.

138: V. Alexandersen 1993.

139: P. Bennike 1997.

140: Meikeljohn & Zwelebil 1991.

141: S. H. Andersen 1985b; L. B. Jørgensen 1990.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Menneskene i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 14. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430793

Afsnittet Menneskene er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet