Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Båden

Oprindelig forfatter JJe

I et land, der som den Atlantiske tids Danmark var dækket af tæt urskov afvekslende med store mose- og sumpområder, måtte næsten al færdsel, transport og anden kommunikation imellem bosættelserne foregå ad søvejen. Derfor spillede båden en central rolle i jæger-fiskerfolkets dagligdag, og båden var mere end et transportmiddel. Den havde tillige en social og symbolsk betydning.

Ertebøllefolkets både var næsten altid fremstillet af lindetræ. Det var godt til formålet, fordi det var mindre tilbøjeligt til at revne end andre træsorter. Men at man brugte lind til bådebygning er også forklaringen på, at man først i nyere tid har fået et indtryk af dette fangstfolkenes uundværlige transportmiddel.

Annonce

 Rekonstruktioner af stammebåde fra Tybrind Vig på Fyn og Lystrup 1 i Østjylland. I bunden af begge både har der været ildsteder anlagt på et lag af ler og sand.

Rekonstruktioner af stammebåde fra Tybrind Vig på Fyn og Lystrup 1 i Østjylland. I bunden af begge både har der været ildsteder anlagt på et lag af ler og sand.

Når lind bevares i fugtige omgivelser, bliver det blødt som smør. Og da bådene ofte har sider, der kun er få centimeter tykke, er de før i tiden ofte blevet overset og gravet væk ved de arkæologiske udgravninger. I dag har arkæologerne lært at gøre de nødvendige iagttagelser, og det har resulteret i, at vi nu kender et ganske stort antal både fra jæger-stenalderen.68

Ved de undersøiske udgravninger af bopladsen Tybrind Vig i Østjylland fandt man således to både, der begge stammede fra den seneste del af Ertebølletiden.69 Da den første blev fundet, kunne man se, at bopladsens beboere havde efterladt den trukket op i en bræmme af tagrør ud for bopladsen. Den var med tiden sunket ned i mudderet og var ydermere blevet dækket med affald fra bopladsen. Fuldstændigt bevaret var den dog ikke. Dele af den styrbords side manglede, og stævnen var også ret beskadiget.

 Rekonstruktionstegning af båd med ildsted, fundet i Tybrind Vig på Fyn. Tegningen viser, hvordan agterpartiet har været tappet ned i bådens bund.

Rekonstruktionstegning af båd med ildsted, fundet i Tybrind Vig på Fyn. Tegningen viser, hvordan agterpartiet har været tappet ned i bådens bund.

Båden var fremstillet af en lindestamme og var næsten 10 m lang. I agterenden var bredden 65 cm, mod stævnen blev den smallere. Det var et fornemt stykke håndværk: siderne var hugget ned til omkring en centimeters tykkelse, bunden var 3-5 cm. Agterenden af båden havde været lige afskåret og lukket med en løs, halvcirkulær plade, fæstnet til bådens inderside ved hjælp af tappe.

Nær bådens agterende var der på bådbunden et ildsted, som var anbragt på et underlag af sandblandet ler. Ud for ildstedet var bådsiderne let forkullede. Ildstedet havde sikkert været brugt ved blusning efter fisk, eller når man transporterede ild fra boplads til boplads. Desuden lå en 30 kg tung sten på bådbunden ca 2,5 m fra agterenden. Formentlig var det en ballaststen.

 Padleåre af udkløvet asketræ fra Tybrind Vig. Årens blad var dekoreret med et udskåret mønster udfyldt med brunt farvestof, muligvis okker tilsat et bindemiddel. Årens fulde længde har været 116 cm. Til højre en mindre, udekoreret padleåre, også fra Tybrind Vig.

Padleåre af udkløvet asketræ fra Tybrind Vig. Årens blad var dekoreret med et udskåret mønster udfyldt med brunt farvestof, muligvis okker tilsat et bindemiddel. Årens fulde længde har været 116 cm. Til højre en mindre, udekoreret padleåre, også fra Tybrind Vig.

7-10 m fra denne båd fandt man et stort parti af agterenden af endnu en båd. Også den var hugget af lindetræ og havde haft løst skot i agterenden. Man kunne se spor efter flere reparationer: et knastehul var blevet lappet, og en langsgående revne i bunden var blevet udbedret. Her kunne man se borede huller til at fastsurre reparationsmaterialerne.

Bådene var blevet udhulet af træstammer ved hjælp af økser. Der er ikke fundet spor af, at man brugte ild til dette arbejde. I det fældede lindetræ havde man først hugget tværfurer og dernæst kløvet de mellemliggende partier væk ved hjælp af trækiler. Efter udhulingen af stammen havde man finhugget siderne og bunden med en tværøkse.

Man kunne se, hvordan øksehuggene var blevet ført fra rælingen skråt ned mod bunden, og hvordan de her bøjede af og blev parallelle med bådens længderetning. Agterskottet sad formentlig i træstammens rodende. Herved kunne man udnytte, at kerneveddet i den nedre del af en lindestamme ofte er mørt af råd.

Ved Lystrup i en tidligere fjord nord for Århus fandt man to lignende både, som dog var ca. tusinde år ældre end bådene fra Tybrind Vig.70 De var begge efterladt på strandbredden syd for en boplads. Den ene båd var lavet af asp, antagelig bævreasp, som er sej, men let at forarbejde. Den havde oprindelig været ca. 7 m lang med U-formet tværsnit, stævnen smalnede jævnt til, mens agterenden var lige afskåret og formentlig lukket med et skot.

På bådens bund, nær agterenden var der et 3,5 cm tykt lag af ler og sand. Det havde været underlag for et glødebål og skulle forhindre gløderne i at brænde sig igennem bådens bund. Der var også spor af et ildsted i bådens forende. Flere steder kunne man se revner i bådsiden, som var repareret ved syning eller klinkning. Det viste en række koniske huller, der var boret langs med revnen, som formentlig havde været tætnet med beg.71

 Dekorerede åreblade fra bopladsen Tybrind Vig. De udskårne felter er markeret med sort.

Dekorerede åreblade fra bopladsen Tybrind Vig. De udskårne felter er markeret med sort.

 Skema over de motiver, som er brugt ved dekorationen af årebladene fra Tybrind Vig.

Skema over de motiver, som er brugt ved dekorationen af årebladene fra Tybrind Vig.

Den anden båd lå kun 18 m fra den første. Den var også ca. 7 m lang og fremstillet af en næsten knastfri stamme af lind. Også i denne båd havde der været et ildsted. Det viste et forkullet område af bådsiden nær agterstavnen. De to både lignede således hinanden, om end båd 2 var ca. 300 år ældre end båd 1. De var begge fra den ældste del af Ertebølletiden.72

Det var fornemme fartøjer, som krævede en udviklet huggeteknik. Og de tilhørte en tradition, som havde rødder langt tilbage i tiden. På en boplads fra Ertebølletiden ved Agernæs på Nordfyn fandt man hugspåner fra fremstillingen af en eller flere sådanne stammebåde.73 Neden for en gammel kystskrænt lå der ikke blot stumper af en båd og en padleåre, men også et tykt lag af store og små spåner og kløvestykker, som efter alt at dømme stammede fra tilvirkningen af en båd af lindetræ.

Man fandt mange, store og karakteristiske kløvestykker, i reglen 25-30 cm lange. De havde en flad underside og var skråt afhugget i begge ender. Ved fremstillingen af en stammebåd borthuggede man mellem 90-95% af veddet. Så stod man tilbage med en båd, der vejede mellem 250-350 kg.74

 I 1978 foretog man på Nationalmuseet forsøg med tildannelsen af en stammebåd.

I 1978 foretog man på Nationalmuseet forsøg med tildannelsen af en stammebåd.

Henved en snes stammebåde fra jægerstenalderen har man efterhånden fundet.75 De er altid fremstillet af friskt skovet træ, der med en enkelt undtagelse er lind. De lindetræer, man fældede for at fremstille bådene, må have haft en ret stamme på op mod 10 m's længde og en diameter på 70-100 cm. Den slags prægtige træer groede der mange af i den Atlantiske tids urskov.

Resultatet var nogle fornemme, store både, der kunne transportere en hel familie på 6-8 personer. Men der er ingen tvivl om, at der også har været prestige forbundet med de store både. Og dertil ønsket om stor transportkapacitet. Desuden blev bådene brugt til alle hånde formål: til fiskeri, fuglefangst, jagt på åbent hav, åleblusning, sæsonvise flytninger og meget andet.

Når båden blev drevet af sted, stod man op og stagede sig frem, eller man sad eller lå på knæ, mens man padlede. Bådenes padleårer er fundet på bopladserne, først og fremmest i Tybrind Vig.76 Her har man udgravet mindst 13 eksemplarer af en type, som før undersøgelsen slet ikke var kendt i fund fra Danmark. De er alle fremstillet af asketræ og har et 100-120 cm langt skaft, som afsluttes i et bredt hjerteformet blad.

 Typer af Ertebølle-jægernes padlelårer.

Typer af Ertebølle-jægernes padlelårer.

Nogle af bladene er dekorerede med geometriske motiver – enten ensidigt eller på begge sider. Motiverne er skåret ud i lavt relief, og der er fundet spor efter farve i de udskårne partier. Det er en ikke urimelig tanke, at mønstrene oprindelig var ejer- eller stammesymboler.

Noter

68: Rieck & Crumlin-Pedersen 1988; S.H. Andersen 1987b, 1996; C. Christensen 1990, 1997, 1999.

69: S.H.Andersen 1987b.

70: S.H.Andersen 1996.

71: Båd 1 er kulstof 14-dateret til 5210-4910 f.Kr.

72: Båd 2 er kulstof 14-dateret til 5570-5340 f.Kr.

73: S.H. Andersen 1994a, s. 10.

74: S.H. Andersen 1996.

75: Ved Halsskov Fjord fandt man f.eks. rester af mindst 6 både, se C. Christensen 1997, 1999.

76: S.H. Andersen 1984a, 1987b. Et skaft til en åre, som muligvis er forsynet med bemaling, er fundet ved Rojnæs Skov i Gamborg Fjord på Vestfyn. Se Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde, nr. 12, 1999.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Båden i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 21. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430789

Afsnittet Båden er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet