Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kvæg, korn - og fisk

Oprindelig forfatter JJe

Kvæg udgjorde en væsentlig del af husdyrholdet på bronzealderens bopladser. Men de arkæologiske fund, der kan belyse den side af bøndernes erhverv, er endnu meget spinkle. På de nordthyske bopladser i Bjerre var kvæget dominerende, medens ged og får udgjorde en mindre del – og svin manglede helt.82 Men Bjerre havde sit særpræg, bestemt af det omgivende landskab, og det kan meget vel tænkes, at sammensætningen af dyreflokkene var en ganske anden på andre bopladser, hvor naturomgivelserne var anderledes.

Men at kvæget spillede en stor rolle i bronzealderbøndernes økonomi kan næppe betvivles. Det ser man af, at de treskibede langhuse nu undertiden rummede en særskilt stald.83 Det er ikke helt klart, om stalde allerede fandtes i gårdanlæggene fra begyndelsen af det 2. årtusinde f.Kr. Men fra midten af årtusindet findes de i hvert fald i nogle af husene, fortrinsvis i de største af dem. Der må have været særlige grunde til, at man begyndte opstaldning af dyrene. Men det har næppe været hensynet til deres trivsel og overlevelse. De fleste dyr kunne nemlig klare sig udmærket ved at overvintre i det fri. Og opstaldning af dyrene betød et stort ekstraarbejde med indsamling og opbevaring af vinterfoder.

 Hustomter fra den ældre bronzealder i Legård i Thy (øverst) og Skrydstrup i Sønderjylland (nederst).

Hustomter fra den ældre bronzealder i Legård i Thy (øverst) og Skrydstrup i Sønderjylland (nederst).

Nej, motivet bag opstaldningen var snarere ønsket om lettere at kunne indsamle dyrenes gødning for at kunne foretage jordforbedrende foranstaltninger bl.a i form af gødskning. Måske man samtidig også kunne øge dyrenes antal. Dyr på stald spiser nemlig mindre end dyr, der overvintrer ude. Opstaldede dyr er desuden bedre beskyttede mod både røveriske overfald og rovdyr. Endelig forårsager de færre ødelæggelser på de omgivende marker, og de er lettere at malke.84

Annonce

Men gødning kan også indsamles i indhegninger, og sådanne kendes i nogle tilfælde fra bopladserne.85 Hvorom alting er, der er et stigende antal indicier for, at gødskning af markerne allerede blev praktiseret i det 2. årtusinde f.Kr. Spredt i pløjelaget på markerne ved Bjerre lå der f.eks. små stumper af lerkar, flintaffald og ildskørnede sten. De stammer formentlig fra husholdningsaffald, der blev spredt ud over markerne som en del af gødningen.86

Man fandt i Bjerre også ardspor, der viser, at agre eksisterede i længere eller kortere perioder overalt i området. I et sådant gammelt pløjelag fandt man pollen af vandaks.87 Det kan formentlig forklares ved, at man tilførte tørv (med pollen af vandaks) til gødningen, før man spredte den på markerne. Det er et fænomen, man ikke blot kender fra Nordtyskland og Holland,88 men også herhjemmefra, idet det var en almindelig praksis i landbruget i Vest- og Nordvestjylland helt op i nyere tid.89 Et lag lyngtørv på gårdsplads og stald sikrede, at hverken tørt eller vådt undgik at ende på ageren.

Som allerede nævnt, forekom der på nogle af bopladserne små indhegninger, som formentlig blev brugt i forbindelse med husdyrene. Det samme gælder de mindre bygninger, der en sjælden gang bliver fundet sammen med langhusene. De kendes bl.a. fra bopladserne ved Hemmed Kirke på Djursland90 og Højgård i Sydjylland.91 Sidstnævnte sted optræder der allerede udhuse eller lignende i forbindelse med midtsulehusene fra begyndelsen af årtusindet.92 I almindelighed ved vi dog meget lidt om deres funktion.93 Man finder dem dog sjældent på de pladser, hvor langhusene har stald inden døre.

At man i løbet af det 2. årtusinde begyndte at tage dyr på stald kan imidlertid også have yderligere en forklaring. Man holdt dem inden døre som en værdifuld del af husholdningen, omend adskilt fra menneskene ved hjælp af skillevægge.94 Derved markerede man, at de tilhørte nogen, og man markerede ejerskabet i husbyggeriet. Om det gjaldt alle dyr eller kun nogle enkelte, f.eks. godt malkekvæg, stude, gode avlsdyr etc, ved vi ikke. Men der er i f.eks. helleristningerne mange symbolske fremstillinger, der viser, at der var en tæt samhørighed mellem mennesker og dyr.

Som nævnt viste ardspor i Bjerre, at marker eksisterede i længere eller kortere perioder overalt i området, hvor der ikke var for vådt.95 På en af bopladserne var der ardspor hen over stolpehullerne og gruberne. Det må betyde, at arealet blev taget ind til dyrkning efter at bopladsen var forladt. Vi ved ikke, hvor længe efter det skete. Men det var formentlig snart, fordi man derved kunne udnytte den høje næringsværdi på bopladsområdet.

 Under en gravhøj ved Skrydstrup sogn fandt man ardspor, som var gennemskåret af stolpehuller og gruber fra en bebyggelse fra tiden omkring 1400 f.Kr.

Under en gravhøj ved Skrydstrup sogn fandt man ardspor, som var gennemskåret af stolpehuller og gruber fra en bebyggelse fra tiden omkring 1400 f.Kr.

Om de afgrøder, der groede på agrene ved Bjerre, ved vi, at det var emmerhvede og nøgen byg. Men også avnklædt byg, enkorn, spelt og måske også dværghvede blev dyrket.96 Den hårdføre byg voldte næppe problemer. Men at dyrke emmerhvede på de sandede jorder har ikke været helt ligetil. At dømme efter de forkullede korn, var hveden imidlertid af ret god kvalitet. Også det taler for, at bronzealderbønderne gødede deres marker.

På bopladserne ved Hemmed på Djursland har man ligeledes kunnet undersøge de afgrøder, som blev dyrket igennem det 2. årtusinde f.Kr.97 Også her var der tale om forkullet korn, som man opsamlede ved at flotere jordprøver. Ved flotationen blev de tørrede jordprøver opløst i vand. Trækul, forkullede korn og frø flød nu ovenpå og kunne opsamles i en fin sigte. Ved hjælp af en stereolup blev det forkullede materiale identificeret, og man kunne bestemme, hvilke afgrøder, der havde groet på markerne. Men indholdet af ukrudtsfrø og aksdele fra kornet kunne også fortælle om, f.eks. hvordan kornet var blevet høstet, tærsket og renset. Desuden kunne fund af bestemte ukrudtsarter fortælle om forholdene på den mark, hvor de pågældende planter havde groet.

Analyserne viste, at man havde dyrket de samme afgrøder igennem hele det 2. årtusinde f.Kr. Nøgen byg var den vigtigste afgrøde, men emmer og spelt var også almindelige. Dyrkningen har altså ikke været anderledes, end den vi så i Bjerre i Thy.98

De fleste af de identificerede kornkerner var nøgen byg. Men man fandt næsten ingen aksdele fra byg i prøverne. Det betyder, at det var en tærsket og renset byg, der lå i husene og affaldsgruberne. Efter alt at dømme var kornet blevet forkullet i forbindelse med uheld ved madlavning eller tørring. Hvad man fandt inde i husene var altså de allersidste trin i kornrensnings- og madlavningsprocesserne.

Eftersom kornet var renset, kunne fundene af ukrudtsfrø ikke give et nøjagtigt billede af, hvordan der så ud på de marker, hvor kornet havde groet. Dog var artssammensætningen typisk for vårafgrøder, og forekomsten af frø fra lave ukrudtsarter viste, at høsten foregik ved, at man skar kornet af et godt stykke under aksene.

Men man kan også finde andre ting end korn og ukrudt i jordprøverne. På bopladserne ved Hemmed viste talrige skaller fra hasselnødder og enkelte agern, at man havde indsamlet disse. Uindbudte gæster i form af mus og rotter var bestemt heller ikke noget særsyn i bronzealderens huse. Ved udgravningerne af hustomterne fandt man overalt forkullede ekskrementer fra mus. Ja, der var i bopladsens huse spor efter en veritabel museplage. Men hertil kom også ekskrementer fra en større gnaver, efter al sandsynlighed rotter. I så tilfælde er det langt det ældste fund af husrotten i Danmark. Hidtil har man først kendt den fra middelalderen, men formentlig havde bønderne været plaget af disse uindbudte gæster, lige siden landbruget begyndte 2-3 tusinde år tidligere.

Bronzealderens bebyggelse lå ofte i kystnære egne. Det kunne tale for, at menneskene i det 2. årtusinde f.Kr. også udnyttede havets mange ressourcer. Men mærkeligt nok er det en side af datidens erhverv, som næsten helt er overset. Vi finder ellers ikke helt sjældent håndgribelige spor af, at fisk indgik i den daglige kost. I ikke helt få grave og offernedlæggelser fra den ældre bronzealder finder man f.eks. fiskekroge, fint forarbejdede redskaber af en form, som ligger moderne fiskekroge ganske nær.99

På bopladserne sker det også, at man finder spor, ikke blot af fiskeri, men også af, at indsamlede marine bløddyr er blevet bragt fra kysten og ind i landet.100 At der er foregået fiskeri og indsamling af skaldyr ved kysten, ser man også af enkelte fund i strandvolde ude ved havet.101 Men det er fund, som ofte bliver overset. Formentlig kunne deres tal øges ved systematisk søgning.

Endnu kan vi kun konstatere, at den udpræget kystnære placering af bebyggelsen i bronzealderen sammenholdt med indicierne på fiskeri og indsamling af skaldyr tyder på, at der fandtes bopladser, hvor man levede som fiskerbønder – og dermed videreførte traditioner, som allerede var blevet grundlagt i bondestenalderens begyndelse.

Noter

82: J.-H. Bech 1997. Et lille fund fra Torslev, inde i Limfjordsområdet, viser også en klar dominans af kvæg og får/ged, se G. Nyegaard 1993a.

83: Adamsen & Rasmussen 1993; J.-H. Bech 1997, s. 6; P. Ethelberg 1995, 1999; M. Mikkelsen 1997.

84: P. Ethelberg 1999.

85: J.-H. Bech 1997, s. 8.

86: N.A. Boas 1994; Robinson et al. 1995.

87: J.-H. Bech 1997.

88: H. Kroll 1975.

89: B. Stoklund 1990; S. Christiansen 1995.

90: N.A. Boas 1993, s. 124.

91: P. Ethelberg 1993, s. 147.

92: Højgård hus IX og XII er således på 6-7 meters længde med sænkninger, men ingen tagbærende stolper, se P. Ethelberg 1993, s. 145.

93: M. Rasmussen 1995, s. 100 ff.

94: M. Rasmussen 1999.

95: J.-H. Bech 1997.

96: D. Robinson 1994; Robinson et al 1995.

97: Boas & Henriksen 2000.

98: P. Ethelberg et al. 2000, s. 288.

99: I offernedlæggelserne kender man dem fra bl.a. Valsømagle og Hønsinge på Sjælland (Aner & Kersten 2, nr. 898 og 1097). Og de er fundet som gravgaver i grave fra bl.a. Anisse og Karlstrup på Sjælland (Aner & Kersten 1, nr. 5 og 518Q, se også K. Randsborg 1968, s. 78, fig. 78,89) og Strandtved på Fyn (Aner & Kersten 3, nr. 2144C.

100: F.eks. i Torslev ved Limfjorden, hvor der blev fundet en enkelt knogle af en ubestemt fladfisk samt skaller af bl.a. østers, se E. Johansen 1985; G. Nyegaard 1995.

101: F.eks. ved Mellemholm i Limfjorden (S. Grantzau et al. 1953) og Hverrehus, Gedsted sogn, Viborg amt (H.C. Broholm 1940b), hvor muslinge- og snegleskaller og tykke lag af sort kulturjord viser indsamling af havets bløddyr og givetvis også fiskeri, kombineret med indsamling og grov tilhugning af flint, se S.H. Andersen 1998.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Kvæg, korn - og fisk i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 23. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430882

Afsnittet Kvæg, korn - og fisk er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet