Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skibet og bronzen

Oprindelig forfatter JJe

På klingen af et af de prægtige krumsværd fra Rørby fra det 16. århundrede f.Kr. så vi for første gang et af bronzealderens skibe sejle afsted. Det var ikke et famlende og usikkert forsøg, bronzestøberen havde gjort på at gengive et skib. Nej, det var et afklaret billede, fint afstemt i formen. Man fornemmer i det en næsten homerisk fortælleglæde – og den svandt ingenlunde i de næste tusinde år. For talløse er de fremstillinger af skibe, som bronzealdermenneskene efterlod sig på Sydskandinaviens solbeskinnede klippeflader.

I helleristningerne udtrykte bronzealdermenneskene deres religiøse forestillingsverden i billedform. Ristningerne forekommer rundt om i Sydskandinavien på skrånende klippeflader, som indlandsisen skurede glatte for tusinder af år siden. Oldtidens eneste monumentalkunst har man kaldt dem. Talrigst finder man dem i de landskaber, der strækker sig langs den svenske Kattegatkyst fra Göteborg og videre nordpå til Oslofjorden. Flest er der i Bohuslän og Östergötland i Sverige samt i Rogaland, Østfold og Vestfold i Norge. Men de træffes også i Småland, på Skånes østkyst og på Bornholm. Ser man dem i solnedgangens lange skygger, træder de klart frem. Det er fremstillinger af bronzealdermenneskenes religiøse og magiske ritualer, og deres motivverden synes næsten endeløs. Vi skal senere (se Helleristningerne og Stenbillederne) vende tilbage til dem. Her skal vi blot anføre, at allerede fra den tidligste begyndelse indtog skibet en dominerende plads i denne verden af billeder.94

 Det 6,7 cm lange skibsbillede, som dekorerer klingen på det ene af ceremonisværdene fra Rørby i Vestsjælland. Skibsbilledet, som er fra omkring 1600 f.Kr., er det ældst kendte i Sydskandinavien.

Det 6,7 cm lange skibsbillede, som dekorerer klingen på det ene af ceremonisværdene fra Rørby i Vestsjælland. Skibsbilledet, som er fra omkring 1600 f.Kr., er det ældst kendte i Sydskandinavien.

Man kan spørge, om disse stadige gengivelser af skibsmotivet afbilder virkelige skibe? Svaret er ikke nemt at give med sikkerhed, for endnu har man ikke fundet direkte spor af bronzealderens søgående skibe. Men som vi senere skal se, er det dog overvejende sandsynligt, at helleristningerne afbilder de skibe, som for mere end tre tusinde år siden krydsede de havstrækninger, der også dengang omgav Danmark. Lange, slanke både har det været, ofte med en besætning på mere end en snes mand og med en last af de varer, som var mest efterspurgte blandt Sydskandinaviens bronzealdermennesker. Både som realitet og som symbol spillede disse fartøjer en umådelig rolle for de mennesker, som levede derinde i landskaberne bag kysten.

Annonce

Det begyndte omkring 1600 f.Kr. Det kan man slutte ud fra den udviklingsrække, man har opstillet for skibsbillederne på grundlag af de miniaturebilleder af skibe, som findes på visse bronzegenstande (se Hellige tegn og billeder).95 Det ældste miniaturebillede er Rørbyskibet, og dets karakteristiske træk genfindes på en række samtidige helleristningsskibe. Typisk for de ældste skibsbilleder er deres højt rejste, indadbøjede stævne, der ofte ender i en prik, deres rorlignende forlængelse af kølen og de parvist anbragte mandskabsstreger.

Disse de ældste skibsbilleder kan man finde på et stort antal af de svenske og norske helleristningsfelter. I Danmark er helleristningerne som nævnt få og stammer med undtagelse af Bornholm fra løse sten, som isen transporterede hertil under den sidste istid. Men på netop en sådan sten, fundet ved Truehøjgård i Himmerland, ser man indhugget to skibe af den samme tidlige form som Rørbyskibet.96

 Skibsbilleder er fra Berget IV i Østfold, Norge. Viser mange ligheder med skibsbilledet fra Rørbysværdet.

Skibsbilleder er fra Berget IV i Østfold, Norge. Viser mange ligheder med skibsbilledet fra Rørbysværdet.

Det er dog de norske og svenske helleristningsskibe, som har størst interesse i denne forbindelse. På f.eks. et helleristningsfelt ved Berget i Østfold, Norge97 kan man se flere skibe af Rørbytypen. Det samme kan man i Östergötland og Skåne i Sverige. Også her er der mange skibsbilleder af den tidlige type. De findes iøvrigt undertiden side om side med helleristningsbilleder af økser, som også stammer fra denne tidlige del af bronzealderen.98

Som regel er de tidlige skibe dog afbildet alene. I hvert fald er det sjældent, at ristningerne viser aktiviteter om bord på fartøjerne. At skibet blev bærer af andre symboler var noget, der først kom til i løbet af bronzealderen. Der er dog undtagelser. F.eks. finder man om bord på et helleristningsskib fra Hastholmen i Östergötland flere menneskepar afbildet i samlejestilling. Skibet har opad- og indadvendte stævne og en kun let opadbøjet kølforlængelse; det må altså høre til den tidlige type, samtidig med Rørbyskibet.99

Hvordan skal vi da forstå disse mange skibsbilleder, som allerede på et tidligt tidspunkt af bronzealderen spreder sig ud over det sydskandinaviske område – og som i Danmark første gang viser sig med Rørbyskibet fra omkring 1600 f.Kr.? Det er, sikkert ikke med urette, blevet foreslået, at de tidlige skibsfremstillinger var symboler for alt det, som havde med den politiske magt og med religionsudøvelsen af gøre.100

 Skibsbillede fra Hastholmen i Östergötland, Sverige, med fremstilling af mennesker i samlejestilling. Formentlig fra den tidligste bronzealder.

Skibsbillede fra Hastholmen i Östergötland, Sverige, med fremstilling af mennesker i samlejestilling. Formentlig fra den tidligste bronzealder.

Hvor dette skib, med dets indadbøjede stævne, kom fra, er imidlertid en stor gåde. Langt borte i sydøst, i Ungarn og Rumænien, findes der ganske vist på samme tid, dekorative tegn, som man har tolket som afbildninger af skibe.101 Men de er meget få, og ligner ikke overbevisende de sydskandinaviske skibsbilleder. Indtil videre må vi nok erkende, at vi ikke kan give noget udtømmende svar.

At afbilde skibet var en skik, der hurtigt spredtes over store dele af Sydskandinavien. Det skete samtidig med, at bronze begyndte at komme hertil i større mængder. I Norge f.eks. spillede skibet en stor rolle, fordi bronze næppe kunne importeres uden kontakt med de ledende slægter i Sydskandinavien. Og når der er så stor lighed mellem Rørbyskibet og de sydnorske helleristninger, kan man se det som et udtryk for, at der bestod direkte forbindelser mellem Norge og Denmark i disse århundreder.102

Så tidligt som i slutningen af det 3. årtusinde, i bondestenalderens sidste tid, kom store mængder flintdolke til Norge fra Nordjylland.103 Allerede de tidlige, lancetformede flintdolke viser, at der var en direkte forbindelse over Kattegat. Fra det vestlige Sydnorge, fra Rogaland, kender man over 700 flintdolke, hvoraf næsten halvdelen er af den lancetformede type. Hertil kan føjes mange andre flintsager som segle, økser og råmaterialer i form af flintplanker. Importen fortsatte ind i det 2. årtusinde f.Kr. og omfattede foruden flintdolke nu også metalsager.104 Hovedparten af denne import gik til Rogaland, en del kom også til Østfold.

 Skibsbillede fra Torsbo i Bohuslån, Sverige. Skålformede fordybninger er her anbragt på samme sted som de imiterede nagler på Rørbyskibet.

Skibsbillede fra Torsbo i Bohuslån, Sverige. Skålformede fordybninger er her anbragt på samme sted som de imiterede nagler på Rørbyskibet.

Denne trafik kunne kun finde sted med skib tværs over Skagerrak. Og Rogaland og Østfold er netop de områder, hvor tidlige skibsbilleder begynder at viser sig på helleristningsfelterne omkring 1600 f.Kr. Det kan støtte tanken om, at skibsbillederne er et billedligt udtryk for transporten af eftertragtede værdigenstande over Skagerrak. Og formentlig også et symbol for de mennesker, der forestod transporterne.

Men hvori bestod dette interessefællesskab på begge sider af Skagerrak? Man kan gætte på, at det bl.a. udsprang af de sydskandinaviske bronzestøberes behov for fedtsten til støbeforme. Sådanne fedtstensforme kender man i Danmark både fra det 2. og begyndelsen af det 1. årtusinde f.Kr., og de er efter al sandsynlighed importeret fra Sydnorge.105 Man kan også gætte på, at skind og pelsvarer indgik i vareudvekslingen. Det er muligvis baggrunden for, at man i Sydnorge kan finde bopladser, hvor jagten på pelsdyr, f.eks. bjørn, polarræv og mår, udgjorde hovederhvervet for beboerne.106

Skal vi således se skibet både som et nødvendigt transportmiddel og som et symbolsk udtryk for kontakten mellem befolkningsgrupper på begge sider af havet, kan der være grund til endnu en gang at vende tilbage til Rørbysværdene. Et af sværdene havde, som vi har set, et skibsbillede på klingen. Men muligvis er det også skibet, der ligger bag disse sværds ejendommelige form. Det er indlysende, at de ikke kan bruges som våben. Det fremgår også af, at der blev fremstillet kopier af dem i flint. Man har derfor argumenteret for, at krumsværdene af bronze var lokale, sydskandinaviske kopier af tveæggede sværd, som var indsat i en skede med krum ende, hvis forbillede man skulle finde i fjernøstlige kulturer.107

 Ser man bort fra håndtaget på et krumsværd, i dette tilfælde et sværd fra Norra i Östergötland, ligner resten af sværdet halvdelen af et skib med indadvendt stævn. Nederst en tegning af dekorationen på Rørbysværdet – som i sig selv gengiver et skib, og endog viser enkelte konstruktive detaljer.

Ser man bort fra håndtaget på et krumsværd, i dette tilfælde et sværd fra Norra i Östergötland, ligner resten af sværdet halvdelen af et skib med indadvendt stævn. Nederst en tegning af dekorationen på Rørbysværdet – som i sig selv gengiver et skib, og endog viser enkelte konstruktive detaljer.

Man kan imidlertid også tænke sig en anden forklaring på sværdenes ejendommelige form.108 Deres ornamentik er omhyggeligt designet til at passe til netop denne type sværd, og meningen var, at den skulle ses. Betragter man den nedre ende af sværdet, ser man, at den har en umiskendelig lighed med skibsbilledernes stævne. Selv sværdenes imiterede nagler kan man finde på skibsbillederne. Mon ikke Rørbysværdene skal betragtes som kultgenstande, der var beregnet til at blive holdt frem for at ses? Så man kunne se foreningen af magtsymbolerne sværd og skib.

Den store mængde bronze, der var gået med til deres støbning, taler også for deres rituelle og symbolske betydning. Fire af sværdene synes iøvrigt at være lavet med den samme prototypemodel som udgangspunkt. Først blev de støbt i voks i en ægte, genbrugelig form. Derpå blev de støbt i bronze i cire perdue-metoden.109 Formentlig blev deres dekoration, incl. skibet, indridset i voksmodellen før støbningen.

Sværdene fra Rørby – og skibsbillederne iøvrigt – kan således regnes med til vidnesbyrdene om, at der i løbet af det 2. årtusinde f.Kr. begyndte at fremstå slægter, hvis betydning ragede op over andres, og hvis magt og anseelse beroede på at de kunne opretholde kontakter med bronzealdersamfundene i syd. Om denne udvikling finder vi ikke mindst vidnesbyrd i de dødes grave.

Noter

94: En skildring af skiftende tiders tolkning af skibssymbolet er givet af F. Kaul 1996, s. 58 ff.

95: F. Kaul 1998, s. 87 ff.

96: P.V. Glob 1969; F. Kaul 1998, s. 77, fig. 43.

97: F. Kaul 1998, s. 78 ff; E. Østmo 1990.

98: A. Nordén 1925, pl. V, VI & CXXXVII; M.P. Malmer 1981; Ø. Johansen 1993, s. 145; F. Kaul 1998, s. 83, fig. 47; G. Burenhult 1999,2, s. 132, fig. 122a.

99: På et andet skib af samme type fra samme sted ses en lignende seksuel handling, se O. Almgren 1927, fig. 47a-b.

100: F. Kaul 1996, s. 80 ff.

101: F. Kaul 1998, s. 278 ff.

102: E. Østmo 1990, s 109.

103: B. Solberg 1994.

104: Ø. Johansen 1993.

105: P. Rønne 1996, s. 17.

106: B. Solbjerg 1994, s. 123.

107: B. Gräslund 1964.

108: P. Rønne 1990; F. Kaul 1998, s 85.

109: Det gælder de fire krumsværd fra Rørby, Ågård og Knutstorp, P. Rønne 1990.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Skibet og bronzen i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 19. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430874

Afsnittet Skibet og bronzen er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet