Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gyldne kar

Oprindelig forfatter JJe

Kun få km fra det store helligområde ved Rønninge Søgård (se Hændernes hus), fandt man i 1862, i en lille tørvemose ved Mariesminde på Østfyn, en kostbar offernedlæggelse fra begyndelsen af det 1. årtusinde f.Kr. I en stor bronzeamfora lå der ialt 11 guldskåle, hvoraf de 7 havde en lodret hank, der foroven endte i et stiliseret hestehoved.70 Den store bronzeamfora, som på siden var dekoreret med et symbolsk solskib, var en fremmed fugl. Den var fremstillet i et centraleuropæisk værksted (se Rige ofre). Guldskålene, eller rettere deres hanke, så derimod mere hjemlige ud. De var dekoreret med hestehoveder i en typisk nordisk stil. Kostbarhederne lå kun en alen dybt nede i mosejorden, guldskålene eller øsekarrene var alle sat ned i amforaen med hankene vendende nedad. I findeløn fik finderen 1100 rigsdaler, det svarede til mindst seks års løn for en husmand.

 Helleristning af lurblæsere fra Bohuslän,

Helleristning af lurblæsere fra Bohuslän,

Det var afgjort ikke resterne af et almindeligt drikkegilde, man her havde fundet. Drikkesæt har vi tidligere hørt om i forbindelse med bronzealderens gravriter. Men her var tale om et kostbart drikkeudstyr nedlagt som offergave i en mose, måske efter at det havde været i brug ved en religiøs ceremoni. Var det mjød eller kildevand, de 11 personer (formentlig mænd) havde øset op af bronzekarret? En kostelig drik og en betydningsfuld anledning må det have været, siden drikken skulle indtages af bægre af guld.

Der var fire sæt, hver af to ens bægre – og tre umage. Men alle havde de den samme slags hank. Hvert bæger kunne rumme mellem 280 og 400 c, ca. en kvart til en halv liter. Man kan spørge, hvem der havde adgang til at bruge sådanne kar – og hvorfor blev al herligheden lagt ned i mosen?

Annonce

 I 1685 blev seks guldskåle fundet på Avernakø i det sydfynske øhav. Kun fem er i dag bevaret. Den sjette blev i 1812 foræret til den franske minister Charles Alquier, der kom til København som Napoleons udsending for at slutte traktat om et forbund mellem Frankrig og Danmark. Han og guldskålen forlod Danmark i 1814.

I 1685 blev seks guldskåle fundet på Avernakø i det sydfynske øhav. Kun fem er i dag bevaret. Den sjette blev i 1812 foræret til den franske minister Charles Alquier, der kom til København som Napoleons udsending for at slutte traktat om et forbund mellem Frankrig og Danmark. Han og guldskålen forlod Danmark i 1814.

Et éntydigt svar kan man ikke give. Men man kan pege på, at lignende nedgravede kostbarheder kender man fra adskillige steder i Danmark. Vi har allerede hørt om de ialt seks kostbare guldskåle, samtidige med Mariesminde-fundet, der i 1800-tallet blev fundet i Borgbjerg Banke i den rige sydvestsjællandske bygd i egnen omkring Boeslunde (se De rige bygder).71 Også her var der tale om en offernedlæggelse af tre forskellige sæt drikkekar.

Et lignende fund gjorde man så tidligt som i året 1685 på den lille Avernakø syd for Horne Land på Sydfyn.72 Her blev seks prægtige, små guldskåle fundet under en stor sten. Skålene, som oprindelig må have haft hanke, var dekoreret med koncentriske cirkler, og de fire havde i bunden et korsformet motiv. Fem af skålene kan i dag ses på Nationalmuseet i København. Af den sjette har man mistet ethvert spor.73

Lige så rigt var det offerfund, man i 1948 fandt på vestsiden af Hindsholm på Fyn.74 Hindsholm er ellers ikke rigt på bronzealderens gravhøje, dyrkningen har slettet dem så fuldstændigt. Men i de vådområder, som ligger i bunden af Dalby Bugt ved Midskov, og hvorfra man kan se så langt ud over havet, fandt man i et vandhul syv guldskåle. Fire af skålene passede sammen parvis og tre var umage, de sidste havde alle fået deres hank afbrudt. De tre umage skåle må også oprindelig have hørt til tvillingesæt. Ja, mærkeligt nok kender vi tvillingen til den ene af dem. Den lå nemlig sammen med fem andre guldskåle i det fund fra Avernakø, som vi netop har nævnt.

 Den ene af de to guldvaser fra Vimose Overdrev på Sydsjælland.

Den ene af de to guldvaser fra Vimose Overdrev på Sydsjælland.

Fra Østdanmark kender man yderligere to fund af guldskåle. Det ene blev gjort i Kohaven på Vimose Overdrev ved Ulvsund på det sydligste Sjælland.75 I et lerkar, der var nedgravet under flad mark, lå to vaseformede guldkar med spids bund og en glat, konisk hals. Det andet fund blev gjort ved Eilbylunde ved Bogense på Nordfyn.76 Også her var et lerkar nedgravet med guldskåle, denne gang tre stykker. Hvert af dem var dekoreret med hjulmotiv i bunden. Oprindelig havde skålene haft hanke, men de var alle afbrudt.

Endelig kender man fra Sydjylland to fund af guldskåle. Det ene er fra Gjerndrup vest for Vejen.77 Her blev fundet tre guldskåle med cylindrisk hals og uadadbøjet randparti. To af skålene blev imidlertid solgt og omsmeltet, kun den sidste er bevaret. Det andet fund blev gjort i 1880'erne i en sandgrav på Tørning Mark ved Ladegård mellem Haderslev og Vojens.78 Her trillede to guldskåle med udadbøjet randparti og stjernemønster i bunden ud af siden på sandgraven. Begge karrene havde haft hanke, de var imidlertid brækket af allerede i oldtiden. Ladegård-skålene blev iøvrigt anledning til oprettelsen af museet i Haderslev og er indført i museets protokol som samlingens første numre.79

 Til venstre: Guldskålene fra Midskov på Fyn.

Til venstre: Guldskålene fra Midskov på Fyn.

De ialt ni danske fund af guldskåle ligger i et bælte tværs over øerne og Sydjylland.80 De er alle fremstillet ved hamring af guldet, og deres variationsbredde er ikke stor. Der kendes små bægre med cylindrisk fod (Borgbjerg) og små vaseformede kar med spids bund (Vimose). Resten er små skåle med en halvkugleformet underdel, der foroven ender i en cylindrisk eller konisk hals med udadbøjet rand. Dekorationen består af udhamrede bukler, koncentriske ringe, zigzaglinjer og lister af småstreger. Mange af karrene har et stjerneformet motiv i bunden.

En del af karrene har bevaret deres hanke, som i alle tilfælde er sekundært påsat, og som har omdannet skålene til øsekar. Påsætningen af hanken er sket uden hensyntagen til karrets dekoration. Hankene består af en kraftig guldbeviklet bronzestang, som forneden er fastgjort med en plade, foroven med en tværstang. Befæstelsen er sket med bronzenagler. Hankene ender alle i et stiliseret hestehoved af samme slags som dem, man i mindre størrelse finder på visse rageknive. De gør det muligt stilistisk af datere i hvert fald nogle af skålene til tiden omkring 1000 f.Kr.

Tre guldskåle fra Eilbylunde på Nordfyn.

Tre guldskåle fra Eilbylunde på Nordfyn.

Guldskåle blev brugt som en del af drikkeudstyret over store dele af Europa så langt mod vest som til Bretagne.81 Teknisk set har de mange ligheder, men de nordtyske og sydskandinaviske skåle har deres egne former, og er formentlig fremstillet i flere forskellige værksteder i det nordtyske område. Deres produktion begyndte allerede i slutningen af det 2. årtusinde f.Kr. i forlængelse af de drikkeritualer, der længe havde eksisteret blandt de central- og nordeuropæiske folkeslag. I en rig holstensk mandsgrav fra slutningen af årtusindet var en guldskål f.eks. medgivet den døde som gravgave.82

I tiden omkring 1000 f.Kr. spredes guldskålene over en stor del af det nordtyske område og Sydskandinavien. Foruden de danske guldskåle kendes fra Sverige to fund.83 Et af de rigeste fund stammer fra Eberswalde i Brandenburg, hvor otte guldskåle blev fundet sammen med talrige andre guldgenstande, spiralringe bl.a., i et lerkar.84 Det var imidlertid kun i Danmark, at guldskålene blev omdannet til øsekar ved at man satte hestehovedhanke på dem.

 Guldskål fra Gjerndrup i Sydjylland. Oprindelig var der tre skåle. De to blev imidlertid solgt og omsmeltet.

Guldskål fra Gjerndrup i Sydjylland. Oprindelig var der tre skåle. De to blev imidlertid solgt og omsmeltet.

De første guldskåle fulgte deres ejere i graven enkeltvis. Men i de næste generationer blev skålene lavet parvis og nedlagt sådan som offergaver, ofte flere par sammen. Det hændte, at parrene blev splittet ad. Det så vi f.eks. i fundene fra Avernakø og Midskov, hvor hvert fund indeholdt en skål fra samme par. Formentlig skal vi opfatte skålene i offerfundene som sakrale genstande, der var fælles ejendom for en hel bygd. Men hvor længe disse hellige kar blev produceret, ved vi derimod ikke. Formentlig frem til tiden omkring 800, da rigdommen i offernedlæggelserne kulminerede. Derefter forsvandt de som så meget andet af bronzealderens herlighed.

 Guldskåle fra Ladegård mellem Haderslev og Vojens.

Guldskåle fra Ladegård mellem Haderslev og Vojens.

Det er et gyldent glimt af bronzealderens offerritualer, guldskålene giver os. Et glimt, der viser, hvor vigtig en del af ritualerne, indtagelsen af formentlig alkoholiske drikke var. Rusen eller trancen er en naturlig del af religionen, for gennem den overskrider mennesket grænsen mellem dagligdagen og den overnaturlige verden. Ofte bruger man ikke engang alkohol eller andre rusgivende stoffer til at nå en sådan tilstand. Mangel på søvn, føde og drikke kan også føre ud i trancelignende tilstande – det samme kan dans og musik. Og vi kan se, at mange af de midler blev brugt af bronzealdermenneskene ved deres rituelle ceremonier.

Noter

70: H.C. Broholm 1946, s. 272, nr. 9-20, idem 1949, pl. 63A-B og s. 238, fig. 94; H. Thrane 1965, 1975, s. 143; 1989d; Jørgensen & Petersen 1998, s. 101.

71: H.C. Broholm 1946, s. 271, idem 1949, pl. 61-62, 1-3; Jørgensen & Petersen 1998, s. 106 ff.

72: H.C. Broholm 1946, s. 274, nr. 24-29; Jørgensen & Petersen 1998, s. 97.

73: J. Jensen 1992, s. 229.

74: H.C. Broholm 1949, pl. 64A-B; E. Albrectsen 1949; P.V. Glob 1980, nr. 24; Jørgensen & Petersen 1998, s. 102.

75: H.C. Broholm 1946, s. 271, nr. 7-8, idem 1949, pl. 61,4-5; Jørgensen & Petersen 1998, s. 99.

76: H.C. Broholm 1946, s. 274, nr. 21-23.

77: H.C. Broholm 1946, s. 274, nr. 30-32.

78: H.C. Broholm 1946, s. 274, nr. 33-34, idem 1949, s. 239, fig. 95; S.Wiell 2000, s. 43 ff, afb. s. 51.

79: S. Wiell 2000, s. 43 ff.

80: J.-E. Forssander 1937; H.C. Broholm 1949, s. 231 ff; H. Thrane 1989d.

81: Se f.eks. Menghin & Schauer 1983, s. 88-89; C. Jacob 1995; C. Eluère 1982.

82: Gönnebek, Kr. Segeberg, Schleswig-Holstein, Menghin & Schauer 1983, s. 74 ff.

83: 1: Boberg i Halland, G. Burenhult 1983, s. 182, pl. 81. 2: Mjövik i Blekinge, J.E. Forssander 1937, s. 35; G. Burenhult 1983, s. 183, pl. 81.

84: Menghin & Schauer 1983, s. 98 ff, fig. 42-50; A. & B. Hänsel 1997, s. 128 ff. Se også H. Thrane 1962, s. 136. Efter 2. Verdenskrig opbevares fundet som krigsbytte i Pushkin Museet i Moskva.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Gyldne kar i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 1. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430854

Afsnittet Gyldne kar er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet