Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fornemme bronzer

Oprindelig forfatter JJe

Men lad os kaste et blik på de fornemme romerske importvarer, som kom til at spille så betydningsfuld en rolle i udviklingen af samfundene heroppe mod nord. Vi kender i Danmark fra den ældre romerske jernalder henved 175 romerske bronzekar fundet i ca. 80 grave.

På kortet, som viser omfanget af importen til Sydskandinavien de første halvandet hundrede år af vor tidsregning, ses tydeligt, at størsteparten gik til Danmark. Her modtog man 67% af den samlede import i ældre romersk jernalder.24 I Sverige var procentdelen 23% og i Norge 10%. I begyndelsen gik importen især til Lolland-Falster, og lidt senere til Fyn. Men i slutningen af det 1. århundrede e.Kr. nåede importerede romerske bronze- og sølvkar frem til samtlige danske landskaber, især dog Fyn, Lolland, Østjylland, Sjælland og Møn. På samme tid nåede importen også til andre skandinaviske egne, især Østfold i Norge, Gotland, Skåne og Västergötland i Sverige.

Igennem hele ældre romersk jernalder havde Danmark således en central placering som det vigtigste modtagerland. Selv om Sverige havde selvstændige kontakter til den sydlige Østersøkyst, formidledes også en del af den svenske og formentlig næsten al den norske import via dansk område.

Annonce

 Samtlige importerede bronzekar fra den ældre romerske jernalder i Sydskandinavien. Talmæssigt er det de østlige dele af Danmark, der dominerer.

Samtlige importerede bronzekar fra den ældre romerske jernalder i Sydskandinavien. Talmæssigt er det de østlige dele af Danmark, der dominerer.

Det drikkeservice, som især nåede til Danmark, bestod for en del af bronzekasseroller, brugt til afmåling af vinen, som dog ikke fulgte med fra Rom. Hvad man herhjemme indtog af de kostbare drikkekar, var øl eller mjødlignende drikke brygget på byg eller hvede. „De brygger en drik af en vis lighed med vin. De kalder den øl“, meddelte Tacitus om germanernes drikkevaner. Man mærker hans lette sarkasme. Men Tacitus kom jo også fra et land, som grækerne kaldte „Oenotria“ (dvs. „Vinland“). Og de gjorde det med noget større ret end Nordboerne, der tusinde år senere benyttede den samme betegnelse om de nyfundne lande på den anden side af Atlanten.

Af de på én gang praktiske og forfinede bronzekasseroller til at afmåle de berusende drikke forekom adskillige varianter. F.eks. nogle med rundt hul i grebet,25 med rundt hul i grebet og med svajet fod,26 med rundt hul i grebet og dekoreret med en Thyrsosstav27 samt en sen form af kasseroller med rundt hul i grebet.28

En del af kasserollerne bar fabrikantstempler på grebet med navne som f.eks. Ansius Diodoru og Ansius Epaphroditus. Fabrikantens navn står i genitiv, så indskriften skal læses sådan: „Kasserollen er Ansius Epaphroditus' produkt“. Hovedparten af disse kasseroller var formentlig fremstillet i Capua, en rig handelsby ca. 25 km nord for Napoli, som havde en blomstrende bronzeindustri indtil det 1. århundrede e.Kr.29 Adskillige af de capuanske produkter er fundet i Pompeji og Herculaneum, som blev ødelagt ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Karrene må altså være fremstillet før dette år. Den capuanske bronzeproduktion ophørte i løbet af det 1. århundrede e.Kr., og fremstillingen af bronzekar gik derefter over til provinserne i Gallien.

Videre brugte man øser og sier med lange, smalle og elegante skafter samt øser og sier med ruderformet, udekoreret greb og halvrund skål.30 De var formentlig fremstillet i de provinsialromerske værksteder i Gallien.

Af større bronzekar brugte man bækkener med fod og randen udsmykket med en såkaldt æggestav, formentlig produceret i Capua,31 såkaldte Østlandskedler,32 formentligt fremstillet i Rhinprovinserne, og bronzespande af situlaform med stiliserede ansigtsattacher.33 Formentlig også fremstillet i Rhinprovinserne.

 Kasserolle fra ældre romersk jernalder, med fabrikantstempel på hanken. Fra en jordfæstegrav ved Marienlund på Fyn. Ca. 1:3.

Kasserolle fra ældre romersk jernalder, med fabrikantstempel på hanken. Fra en jordfæstegrav ved Marienlund på Fyn. Ca. 1:3.

Foruden disse massevarer importerede man også en lang række finere dele af romersk drikkeservice, f.eks. sølvbægre af den såkaldte Byrstedtype, men som i den samlede importmængde er unika.34 De tilhører en gruppe bægre som mest findes sammen parvis, bl.a. i de rige fyrstegrave på kontinentet.35

Desuden bronzekander med kløverbladsformet munding. Her var tale om to varianter, dels den som blev fundet i en mandsgrav fra Stangerup på Lolland,36 dels den variant med højt svunget greb, som blev fundet i Hoby-graven.37 Den sidste foreligger i Danmark kun i dette ene eksemplar, men der kendes paralleller til den fra Centraleuropa.38

Endvidere ser man blandt drikkeservicet det fodbækken med påloddede faste håndtag,39 som blev fundet i Hobygraven.40 I hele Skandinavien kender man kun dette ene eksemplar. Men paralleller kendes fra to kontinentale fyrstegrave, Lübsow i Pommern41 og Holubice i Böhmen.42 Lige så enestående er serveringsbakken fra Hobygraven.43 Den kendes herhjemme kun fra dette fund, men et lignende stykke er fundet i Mecklenburg.44

Til de capuanske bronzer skal man endvidere regne den bronzesitula med naturalistiske ansigtsattacher, som blev fundet i Hobygraven.45 Af den type kendes der dog et fund fra Norge og to fra Sverige,46 ligesom den er fundet i Vorpommern, Polen, Böhmen, Mähren, Slovakiet, Østrig, Pannonnien og Italien.

 Si og øse fra jordfæstegrav, udgravet ved Stenlille på Midtsjælland. Ca. 1:3.

Si og øse fra jordfæstegrav, udgravet ved Stenlille på Midtsjælland. Ca. 1:3.

Endelig er der de to helt enestående sølvbægre med dobbelte ringgreb fra Hoby47 og den lille sølvkop med dyrehovedhank af bronze fra samme grav.48

Rækken af tidlige importkar afsluttes med nogle typer, som også kun forekommer i få eksemplarer i Danmark, f.eks. bronzekasseroller med kløverbladsformet hul i grebet,49 bronzebækkener med lav fod og faste håndtag med slangehovedformede loddeflader50 og bronzebækkener med fod, men uden håndtag51 samt endelig en bronzekedel med jernrand.52

Af høj kvalitet var denne ældste romerske import, som var produceret i middelhavsområdet og i de vestlige romerske provinser. Og den nåede hurtigt frem til Danmark via skiftende germanske centre. Også herhjemme skiftede modtagecentrene, formentlig både som følge af vekslende lokale magtforhold og af de skiftende politiske relationer til Romerriget, som de sydligere germanske områder var underkastet.

Det påvirkede også selve importen.53 I begyndelsen, dvs. et godt stykke ind i det 1. århundrede f.Kr.54 var den sammensat af ret få typer, hvoraf der var få af hver. Men hertil kom en høj andel af unikke og sjældne stykker. Formentlig skyldtes det, at bronzeproduktionen i begyndelsen overvejende foregik i Campanien og andre italiske værksteder, og at udvekslingen endnu var beskeden og ikke så velorganiseret som senere.

 Såkaldt Østlandskedel fra jordfæstegrav, udgravet ved Hågerup på Fyn. 1:3.

Såkaldt Østlandskedel fra jordfæstegrav, udgravet ved Hågerup på Fyn. 1:3.

Omkring midten af det 1. århundrede f.Kr.55 svandt den campanske del af importen ind. Derimod steg mængden af de galliske, masseproducerede standardvarer tilsvarende. Den geografiske spredning blev tydeligvis større, og fra slutningen af det 1. århundrede e.Kr. steg den samlede importmængde desuden betydeligt. Overalt blev den mere standardiseret, unikke og sjældne stykker udgjorde nu kun en ringe procentdel. Fra nu af var det den provinsialromerske produktion, der leverede hovedparten af importkarrene. Der opstod også en fastere kontakt mellem det danske område og de øvrige skandinaviske egne. Men det ser som allerede nævnt ud til, at det danske område udøvede en filterfunktion over for det øvrige Skandinavien. Ikke alle typer slap igennem dette filter til nabolandene.

Det samme skete også i de kontinentalgermanske centre, der ligeledes virkede som filtre over for nordligere germanske områder. Samtidig skiftede lokaliseringen af disse kontinentale centre. Tidligt i det 1. århundrede e.Kr. var det således Böhmen, der havde særlig betydning for vareudvekslingen videre ud i Germanien. Senere blev det Sydvestslovakiet.

Fra disse centre førtes varerne i begyndelsen af det 1. århundrede e.Kr.56 til områderne langs Elben, den nedre Oder og nedre Weichsel. Fra midten af århundredet især kan man tydeligt se en kontakt tværs igennem Polen. Mange kalder dette fænomen for „ravvejen“.57 Men om der var tale om en egentlig handelsvej eller snarere et net af kontakter mellem germanske centre rækkende fra Adriaterhavets nordlige ende til Østersøen er stadig usikkert.

Fra slutningen af det 1. århundrede e.Kr.58 øgedes den geografiske spredning af importen på kontinentet. Der var nu ikke længere tale om en koncentration i et enkelt eller nogle få velafgrænsede centre. Udbredelsen var nu mere jævn fra Rhinen i vest til Weichsel i øst.

Allerede i århundredet f.Kr. var man begyndt at lægge våbenudstyr, rigere smykker, vogne, kedler og andre importkar i elitens grave. Denne tydelige markering af de dødes status fortsatte man med i århundrederne e.Kr. Høj status blev nu ikke blot markeret ved hjælp af importerede genstande, men også ved det hjemlige udstyrs mængde, kvalitet og materiale.

 Romersk bronzekande fra stormandsgrav ved Kærumgård på Fyn. Ca. 2:3.

Romersk bronzekande fra stormandsgrav ved Kærumgård på Fyn. Ca. 2:3.

I begyndelsen skete det kun i ret få grave. Importen var beskeden og af en speciel sammensætning. Vi kender fra tiden lige efter Kr.f. en halv snes grave, der har fra et til tre stykker import. Kun en enkelt grav, den rige Hobygrav på Lolland, har otte stykker.59 I de tidlige årtier af århundredet var det tilsyneladende endnu vanskeligt for eliten at skaffe sig de eftertragtede prestigegenstande. Importen nåede kun frem i begrænset mængde og blev kun sjældent formidlet videre til andre skandinaviske områder.

I løbet af det 1. århundrede e.Kr. blev næsten alle danske landskaber inddraget i fordelingen af prestigevarerne. Og samtidig steg mængderne af import betydeligt. Genstandene nåede nu også længere ned i det sociale system. De var typisk masseproducerede varer af ret få typer, og deres fordeling i gravene var nu jævnt faldende. De fleste grave indeholdt kun et, to eller tre stykker import. Maksimum var seks stykker. Formentlig blev importen nu spredt til eliten og dens afhængige gennem et redistributivt system, som dog endnu kun rådede over begrænsede importmængder. Til videre fordeling til fjernere områder rakte den i begyndelsen ikke.60

Sidst i det 1. århundrede e.Kr. begyndte så en stigende videreformidling af importvarer til de skandinaviske områder. I Norge var det især til Østfold, Oppland, Vestfold, Rogaland, Hordaland og Sør-Trøndelag. I det nuværende Sverige især til Gotland, Västergötland og Skåne. Men Sverige havde nu også fået sine egne direkte kontakter til kontinentet via den polske Østersøkyst. Selv til Finland nåede den romerske import.

Under begrebet vareudveksling skjuler der sig formentlig flere typer af spredning. Vi har allerede nævnt, at den vigtigste formentlig var en relationsbindende udveksling mellem ligestillede fyrster, stormænd eller høvdinge forbundet med en beskeden grad af redistribution i de enkelte lokale samfund. Først efterhånden skete en stigning i importmængderne, og de nåede nu dybere ned i samfundssystemet.

Undtagelsesvis kan man også tænke sig mere direkte kontakter mellem parterne. De romerske okkupationsforsøg i tiden omkring Kr.f. frem til Elben kan måske have haft betydning også for det danske områdes kontakter. Netop Hobygravens udstyr kan afspejle en gave til en lollandsk høvding, hvis holdning over for enten Romerriget eller en germansk høvding tillagdes betydning. Dertil kom naturligvis andre lejlighedsvise former for erhvervelse af fremmede genstande, herunder krigsbytte.

Noter

24: U. Lund Hansen 1987, s. 255.

25: H.J. Eggers 1951, type 140, i det følgende refereret til som Eggers type 140; U. Lund Hansen 1987, s 46. Dateres til B 1a og B 1b, kendes i 7 fund fra Danmark.

26: Eggers type 144; U. Lund Hansen 1987, s. 46. Dateres til B 1b, kendes i 10 fund fra Danmark.

27: Eggers type 139; U. Lund Hansen 1987, s. 49. Dateres til B 1b-B 2, kendes i fire eksemplarer fra Danmark.

28: Eggers type 142-43, U. Lund Hansen 1987, s. 48. Dateres til B1 og senere, kendes i 23 eksemplarer fra Danmark.

29: J. Kunow 1985b.

30: Eggers type 162; U. Lund Hansen 1987, s. 47. Dateres til B 1b og B 2, kendes i 4 eksemplarer fra Danmark, samt Eggers type 160, U. Lund Hansen 1987, s. 47. Dateres til B 2 og C 1, kendt i Danmark fra 10 fund.

31: Eggers type 92; U. Lund Hansen 1987, s. 45. Dateres til B 1a, kendt i 8 fund fra Danmark.

32: Eggers type 40; U. Lund Hansen 1987, s. 48, den såkaldte Juellinge variant. Dateret til B 2 og C 1, fra Danmark kendes 10 eksemplarer.

33: Eggers type 25; U. Lund Hansen 1987, s. 49. Dateres til B 2, kendt i tre eksemplarer fra Danmark.

34: Byrsted, Veggerby sogn, Aalborg amt, se s. 289; Voss & Ørsnes-Christensen 1948, s. 254 ff; Eggers type 173; U. Lund Hansen 1987, s. 50. Dateres til fase B 1a.

35: H.J. Eggers 1951.

36: Eggers type 125; U. Lund Hansen 1987, s. 50 og 403; J. Brøndsted 1960, s. 412:57.

37: Eggers type 126; U. Lund Hansen 1987, s. 51; K. Friis Johansen 1923.

38: J. Wielowiejski 1970, s. 324.

39: Eggers type 97; U. Lund Hansen 1987, s. 50.

40: K. Friis Johansen 1923. Dateres til fase B 1a.

41: H.J. Eggers 1951, fund 689.

42: H.J. Eggers 1951, fund 1776.

43: Eggers type 115; U. Lund Hansen 1987, s. 51.

44: I en fyrstegrav fra Hagenow, H.J. Eggers 1951, fund 868.

45: Eggers type 24; U. Lund Hansen, s. 51.

46: U. Lund Hansen 1987, s. 51.

47: Eggers type 168; U. Lund Hansen 1987, s. 51; K. Friis Johansen 1923.

48: Eggers type 166, U. Lund Hansen 1987, s. 51; K. Friis Johansen 1923. Beslægtede former er fundet i to andre tilfælde se Orla Madsen 1997b og Kaul & Martens 1995, s. 129.

49: Eggers type 146, U. Lund Hansen 1987, s. 52, den såkaldte Favrskov variant, som er fremstillet både i Capua og i Gallien fra augustæisk tid til slutningen af 1. århundrede e.Kr. E. Albrectsen 1956, s. 39.

50: Eggers type 99, U. Lund Hansen 1987, s. 52, dateres til B 2. Fundet i en jordfæstegrav med rigt udstyr af import fra Nørre Broby på Fyn, dateret til B 2, se E. Albrectsen 1956, s. 80, nr. 84.

51: Eggers type 101, U. Lund Hansen 1987, s. 54, dateres til fase B 2. Fundet i rigt udstyret kvindegrav fra Skrøbeshave på Fyn, dateret til fase B 2, se E. Albrectsen 1956, s. 56 ff. nr 62.

52: Eggers type 7, U. Lund Hansen 1987, s. 53, dateres til fase B 2. Kendes også fra to rige jyske urnegrave Bjergelide ved Vejle, grav VII ved Vejle, H.J. Eggers 1951, fund 7; U. Lund Hansen 1987, s. 407 og Brokjær ved Ribe, H.J. Eggers 1951 fund 14; U. Lund Hansen 1987, s. 407, begge dateret til fase B 2.

53: U. Lund Hansen 1987.

54: I faserne B 1a og B 1b.

55: I fase B 1b.

56: I fase B 1a.

57: J. Wielowiejski 1980; J. Jensen 2001.

58: Dvs. i fase B 2.

59: Andre betydeligere fase B 1a grave er Stangerup I i Maribo amt (H.J. Eggers 1951, fund 258), Byrsted i Aalborg amt (H.J. Eggers 1951, fund 15), Tombølgård II i Sønderborg amt (H.J. Eggers 1951, fund 71) og Benstrup Mark i Randers amt (Hedeager & Kristiansen 1981).

60: Af rige grave med import fra den tid, fase B 2, skal blot nævnes enkelte: Brokær i Ribe amt (H.J. Eggers 1951, fund 13; U. Lund Hansen 1987, s. 289), Bjergelide VII i Vejle amt (H.J. Eggers 1951, fund 7), Dollerupgård sammesteds (H.J. Eggers 1951, fund 17; Voss & Ørsnes-Christensen 1948), Juellinge grav 4 i Maribo amt (H.J. Eggers 1951, fund 249), Stenlille i Holbæk amt (H.J. Eggers 1951, fund 224), Nr. Broby i Svendborg amt (H.J. Eggers 1951, fund 132; Hedeager og Kristiansen 1985a) og Skrøbeshave sammesteds (H.J. Eggers 1951, fund 145).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Fornemme bronzer i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 11. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=431006

Afsnittet Fornemme bronzer er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet