Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fra fjerne egne

Oprindelig forfatter JJe

Trods al usikkerhed omkring dens oprindelse, var Gundestrupkedlen alligevel et meget håndgribeligt tegn på, at områderne heroppe i nord ikke længere var isolerede i forhold til det europæiske kontinent. Hvornår den forandring skete, står ikke helt klart. Måske allerede i løbet af det 3. århundrede f.Kr., måske lidt senere. Men at datere fremmede genstande fra den keltiske jernalder i Danmark har sine helt særlige vanskeligheder. Vi har f.eks. set, hvordan etruskiske importsager, fundet i Danmark, kunne være flere hundrede år i omløb, førend de endte som gravgaver i elitens grave.

Men i de sidste par århundreder f.Kr. kom centraleuropæiske importsager i stigende grad til Sydskandinavien, som en slags forløbere for den romerske import, der med så stor styrke skulle sætte ind i tiden omkring Kr.f. Blandt de fornemste genstande var naturligvis de metalkedler, vi i en lang række tilfælde fandt i elitens grave – eller nedlagt som offergave, som det var tilfældet med Bråkedlen. Også de kostbare processionsvogne hørte med hertil. Så er det for så vidt mindre afgørende, om vognene var fremstillet i Centraleuropa af keltiske håndværkere, eller om keltiske håndværkere var kommet den lange vej hertil for at fabrikere vognene. Originalt keltisk arbejde og efterligninger heraf er i mange tilfælde vanskelige at skille fra hinanden.

Det gælder også de sværd, som krigerne var bevæbnet med, de såkaldte La Tene-sværd, som ofte findes i deres skede af jernblik. Vi kender dem fra krigergravene – og vi kender dem nedlagt som offergaver i søer, floder og moser. Det drejer sig næsten altid om sværd af keltisk type, men som regel er der tale om germanske efterligninger. Det keltiske sværd blev simpelthen til en fællesgermansk type i århundrederne før Kr.f.,188 på samme måde som også de keltiske skjolde gjorde det.

Annonce

I nogle tilfælde må der dog være tale om originale keltiske arbejder. Det gælder f.eks. La Tène-sværdet fra gravpladsen ved Hedegård i Midtjylland, hvis jernskede er udført i opus interrasile.189 Formentlig er der tale om import fra Noricum i 2. halvdel af 1. århundrede f.Kr. Det samme gælder et fornemt sølvskedebeslag i opus interrasile fra Egeby i Östergötland. Også det må opfattes som ægte keltisk import fra Noricum.190

I en af gravene i Hedegård blev der fundet en ringbrynje. Den var fra slutningen af det 1. århundrede f.Kr. og ville normalt blive betegnet som keltisk import. Analyser af jernet i ringene indikerer imidlertid, at den er lavet i Jylland, formentlig i selve Hedegård.191 Det viser igen, hvor svært det er at skelne mellem keltisk indflydelse og keltisk import.

 Bronzebæger med en særpræget hank formet som en hestefigur samt to drikkebægre af sølv, fundet 1856 i en brandgrav ved Mollerup i Østjylland. Sammenlign den hesteformede hank med en lignende fra gravpladsen ved Hedegård, se afsnittet

Bronzebæger med en særpræget hank formet som en hestefigur samt to drikkebægre af sølv, fundet 1856 i en brandgrav ved Mollerup i Østjylland. Sammenlign den hesteformede hank med en lignende fra gravpladsen ved Hedegård, se afsnittet "De mange og de få".

Det samme gælder to bægre fra henholdsvis Mollerup og Hedegård i Jylland. Mollerupbægeret blev fundet sammen med to ens sølvkopper, som vi ovenfor har bestemt som dacisk-thrakisk import.192 Bronzebægeret er derimod normalt blevet betragtet som keltisk, selv om dets nøjagtige fremstillingssted ikke er klart. Bægerets håndtag udgør en hestefigur med to ben, idet to bronzestænger danner konturerne af dyrets krop, som ender i et hestehoved.

I en grav på gravpladsen Hedegård i Midtjylland har man fundet et lignende håndtag (se De mange og de få). Desværre har det ikke været muligt at finde det tilhørende bæger blandt de mange små smeltede stykker metalblik, som graven indeholdt, og selve håndtaget var også brudt itu. En rekonstruktion viste imidlertid, at det ligesom Mollerup-håndtaget var formet af to bronzestænger, der dannede en hestekrop med tydeligt hoved og to forben. Hesten fra Hedegård synes at ligge på ryggen. På midten er der en knop hvortil der er fæstet en svinefigur. Tydelig keltisk stil, men alligevel formentlig fremstillet uden for keltisk område af germanske håndværkere.193 Det samme gælder formentlig Mollerup-håndtaget.

Keltisk stil, germansk arbejde er en sammenstilling, vi meget ofte møder i de sidste par århundreder f.Kr. Det viser om noget, hvor gennemtrængende den keltiske påvirkning endte med at blive. Vi ser det f.eks. i udviklingen af de dragtsmykker, man kalder fibler. Over hele det nordeuropæiske lavlandsområde, inklusive Danmark, udvikler de sig på samme måde som fiblerne i den keltiske verden – omend med mange lokale, germanske udviklinger. Kun nogle få fibler fra det danske område kan med sikkerhed identificeres som keltisk import.194

 Massiv guldhalsring med hule slutkugler – en såkaldt torques – fra Dronninglund i Vendsyssel.

Massiv guldhalsring med hule slutkugler – en såkaldt torques – fra Dronninglund i Vendsyssel.

Ægte keltiske sager er som sagt ikke talrige i Danmark. Man kan nævne et par mønter, som begge er enkeltfund.195 Og man kan nævne en keltisk sværdformet barre der er fundet på en boplads fra sen keltisk jernalder på Mors,196 samt et fund af en tyk ringformet glasperle, som må være ægte keltisk import.197 Den er mørklilla med en hvid lineær indlægning og er formentlig fremstillet i en oppidum i Sydtyskland eller Tjekkiet i 1. århundrede f.Kr.

Der findes imidlertid i Sydskandinavien en ret stor gruppe kostbarheder, som ikke kan kaldes ægte keltiske, men som vidner om, at der fra Danmark gik, hvad man har kaldt en „kommunikationskorridor“, via Polen, øst om Karpatherne og i retning af steppeområderne nordvest for Sortehavet.198 Et af de vigtigste vidnesbyrd om denne forbindelse er den prægtige guldhalsring med pufferender fra Dronninglund i Vendsyssel. Den har en parallel i et skattefund fra Gotland,199 men ellers finder man de øvrige paralleller i Ukraine og ved Sortehavskysten.

Denne østlige rute eksisterede allerede mange århundreder tidligere. I tiden omkring jernalderens begyndelse nåede også eksotiske genstande fra Sortehavsområdet frem til Danmark, som vi allerede har berettet om det i bd 2, s. 525. Nu, i det 1. århundrede f.Kr. finder vi i Danmark nye kostbarheder, som peger i samme sydøstlige retning. Her kunne man nævne to delvis forgyldte sølvbægre, fundet i den ovennævnte grav ved Mollerup i Østjylland sammen med et bæger med dyreformet hank.200 Sølvbægrene består hver af en næsten halvkugleformet skål, som er fastgjort til en profileret fod. Under den forgyldte rand sidder nogle halvbueformede figurer, som er fremhævet ved fin prikning og forgyldning. De kan bedst opfattes som et planteornament, stiliseret til ukendelighed. De to bægre har ingen paralleller i Vest- og Centraleuropa, men ligger i form og stil tæt op ad en gruppe af thrakiske sølvbægre fra Rumænien, fremstillet i det 1. århundrede f.Kr.201

 Bronzespand fra Keldby på Møn, randdiameter 22 cm.

Bronzespand fra Keldby på Møn, randdiameter 22 cm.

I samme sydøstlige retning peger måske også en bronzespand, fundet i Keldby på Møn. Vi har ingen viden om, hvornår den blev lagt i jorden. Den blev formentlig fremstillet i det 4. eller tidlige 3. århundrede f.Kr.,202 men hvor, er lidt af en gåde. Vi kender lignende spande fra bl.a. Taranto i Syditalien, men de bedste paralleller stammer dog fra det thrakiske område203 og det sydlige Ukraine.204 De kan antyde, at vores spand fra Keldby blev fremstillet i selve Grækenland, måske Korinth.205 Produktionen kan muligvis være foregået i Makedonien eller i de græske Sortehavskolonier, og det er ikke umuligt, at Keldbyspanden kom til Danmark fra Thrakien ad de ældgamle kommunikationsveje helt ovre i øst.

Men store forandringer var på vej. Snart skulle vareudvekslingen på det europæiske kontinent helt ændre karakter. For med den romerske erobring af Gallien og sammenbruddet af den keltiske civilisation blev alt med ét anderledes.

Noter

188: M. Jahn 1913.

189: O. Madsen 1997.

190: J.Werner 1997, fig. 9.

191: O. Madsen 1999, fig. 28.

192: Martens & Kaul 1995, s. 126 ff.

193: O. Madsen 1997.

194: To fibler af Belz variant J er for nylig fundet på bopladsen Brændegård på Bornholm. De er import fra den østlige del af Centraleuropa og stammer fra årtierne f.Kr., hvor de blev masseproduceret i de østlige oppida (M. Watt 1996). En anden fibula fra Bornholm, fra Kanegård gravpladsen, kan ses som tidlig keltisk import (P.J. Riis 1959, s. 57, fig. 20 l).

195: R. Thomsen 1953. Den ene kommer fra Munke Bjergby på Vestsjælland, den anden fra Vilbjerg i Vestjylland. Den første viser en rytter med carnyx og er slået af kong Tasciovanus i den sidste del af det 1. årh. f.Kr. Den anden stammer fra 1. årh. e.Kr. og er slået af briganterne i det nordøstlige England.

196: Det er det nordligste fund af de sværdformede barrer, en type som ellers er ukendt i Nordeuropa, og i betydelig afstand af det område i Sydtyskland, hvor de koncentrerer sig i f.eks. oppidum'en Manching (Høy & Kaul 1995). En barre af en anden, spidsoval type, som formentlig også stammer fra Centraleuropa, blev fundet ved Randbøl i Østjylland (O.Voss 1962, fig. 20). Dateringen er ikke helt sikker, men den kan muligvis være fra romersk jernalder.

197: Fundet ved Trommeregård på Bornholm, se M. Watt 1996.

198: Kaul & Martens 1995.

199: E. Nylén 1962b. K. Andersson 1995, s. 85 ff, 102 har foreslået, at ringene er lokale produkter, fremstillet under stærk indflydelse fra de sydøstlige områder og måske endog af importerede guldsmede.

200: O. Klindt-Jensen 1950, s. 58 ff. og 88 ff.

201: F. Kaul 1991a, s. 105.

202: P.J. Riis 1960, s. 17 ff.

203: Bl.a. fra et rigt gravfund i Brezwo i Bulgarien, se P.J. Riis 1960.

204: B.B. Shefton 1985, s. 399 ff.

205: Fra Kalamaria, Thessalonica, Macedonia, kendes en situla, som hører hjemme i 5. århundrede f.Kr. med et palmette-ornament, som ligner Keldbyspandens, se K. Ninou 1978, s. 81 f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Fra fjerne egne i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430985

Afsnittet Fra fjerne egne er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet