Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Landet i vest

Oprindelig forfatter JJe

Lad os nu i vor søgen efter grave fra den yngre romerske jernalders øverste samfundslag vende os til landskaberne ovre mod vest, på den jyske halvø. Her må vi imidlertid bygge på et noget anderledes kildegrundlag end i Østdanmark. Hvor man på Sjælland og til en vis grad på Fyn begravede de fornemste døde i kostbart udstyrede grave, der fortsatte man i Jylland traditionerne fra tidligere århundreder, men i en både forenklet og mere sparsommelig form. De jyske grave fra 200- og 300-tallet er både færre og generelt mere beskedent udstyret end de samtidige grave i Østdanmark. Undtagelser findes dog, som vi snart skal se.

Hovedparten af de jyske grave er jordfæstegrave, men gravgaverne er tydeligt reduceret i omfang. De døde får kun sjældent romerske drikkesæt af bronze og glas med sig i graven. Våbengrave findes nok her og der, men ryttergravene med sporer mangler stort set. De rige bordopdækninger, som man førhen fandt i de øst- og midtjyske grave, er svundet ind i omfang. De mange regionale forskelle i gravskikkene, som var så tydelige i den ældre romerske jernalder, er udvisket. Jylland er nu opdelt i tre store regioner: en nordjysk, en midt- og sydjysk og en sydslesvigsk. Skillelinjen mellem den nordjyske og den midt- og sydjyske region går tværs over Jylland fra Mariager Fjord i øst til området omkring Nissum Fjord og Storåen i vest. Hvor den sydjyske og den sydslesvigske regionalgruppe møder hinanden, ligger det kæmpemæssige Olgerdige, konstrueret efter den samme model som den romerske Limes (se Volde og grave).

De tre jyske regionalområder er ret forskellige. På næsten alle felter ses forskelle: byggeskikken, små og store træk ved husenes konstruktion, gravene, gravgaverne etc.108 Samtidig binder visse træk de enkelte områder sammen. I Nordjylland viser ikke mindst lerkarrene, at der var tale om meget nær kontakt mellem de enkelte egne inden for regionen.

Annonce

 I den rige kvindegrav fra Lundergård i Nordjylland lå et lille, importeret glasbæger. Blandt smykkerne var der ikke mindre end to halskæder: en kort med 42 runde, polerede ravperler og en lang, bestående af 160 rav- og glasperler.

I den rige kvindegrav fra Lundergård i Nordjylland lå et lille, importeret glasbæger. Blandt smykkerne var der ikke mindre end to halskæder: en kort med 42 runde, polerede ravperler og en lang, bestående af 160 rav- og glasperler.

De fleste steder i Jylland holdt man i 200- og 300-årene e.Kr. op med at begrave de døde på store gravpladser – små gravpladser trådte i deres sted. Det skyldes formentlig, at landsbyernes fælles gravpladser nu blev afløst af de enkelte gårdes eller slægters egne gravsteder. Det er et mønster, man bl.a. kan se i Vorbasse-landsbyen. Både i den nordlige og den sydlige region fandtes dog stadig gravpladser af en vis størrelse, og som formentlig blev brugt af hele landsbysamfundet. Men de var få. I Nordjylland er den største gravplads Sejlflod ved Limfjorden.109 I Sønderjylland er det gravpladserne ved Enderupskov ved Ribe og Hjemsted ved Skærbæk.110

Den rigdom på romerske importgenstande, som man på denne tid finder i Østdanmark, mangler med få undtagelser i Jylland.111 Ikke desto mindre var der blandt halvøens elite øjensynligt et marked for importvarer. Men kostbarhederne var til brug for de levende. De døde fik dem kun sjældent med sig i graven. Som en af undtagelserne har man på gravpladsen Lundergård, lidt vest for Jetsmark Kirke i det sydvestlige Vendsyssel112 kunnet udgrave en kvindegrav, en af de rigeste i den nordlige region, med bl.a. en romersk, såkaldt Hemmoorspand og et ligeledes importeret facetslebet glasbæger, foruden guldringe og to halskæder med rav- og glasperler. Gravene på gravpladsen rakte over en usædvanlig lang række år, fra tiden før Kr.f. til ind i 300-tallet.

I vor søgen efter halvøens elite kan vi nævne nogle få andre nordjyske grave med romerske importgenstande, f.eks. en jordfæstegrav fra Lundegårde i Nøvling sogn,113 som bl.a. indeholdt en øse eller si foruden to sølvfibler og en rosetfibula med runeindskrift.114 Ligeledes i en jordfæstegrav, fra Ravnkilde i Himmerland, fandt man et kostbart udstyr af en romersk bronzeskål med sølvbeslag, en Hemmoorspand samt en guldfingerring med en karneol og en guldfingerring af slangehovedtype.115 Videre fandt man ved Vrangstrup i Granslev sogn tre rigt udstyrede grave med romerske glasbægre og diverse guldsmykker, bl.a. en guldfingerring med en blå sten.116 I alle de nævnte grave var det personer fra den øverste del af samfundshierarkiet, der lå begravet.

Tilsvarende grave fandt man også på den største gravplads i den nordjyske region: Sejlflod ved Limfjorden. Den rummede over 300 grave fordelt på to grupper.117 I flere af gravene blev fundet importerede glasbægre. Her lå altså de fornemste blandt de 60-100 mennesker, fordelt på 5-9 gårde, som landsbyen husede i hver generation. De første grave på gravpladsen blev anlagt kort efter år 300. Herefter var den i brug et par hundrede år.

 Rosetfibula fra Bjergby på Mors. For at fremstille sådanne sammensatte smykker har håndværkeren måttet mestre mange forskellige teknikker.

Rosetfibula fra Bjergby på Mors. For at fremstille sådanne sammensatte smykker har håndværkeren måttet mestre mange forskellige teknikker.

Ved Bjergby på Mors fandt man en lille gravplads med tre grave, to kvinde- og en mandsgrav.118 Manden var gravlagt med et tveægget sværd i en læderbetrukket skede ophængt i et bandoler. At det havde været en kostbart udstyret grav viste bl.a. en ubestemmelig læder- og skindgenstand, som blev fundet under sværdet, og som var forsynet med forgyldning. Manden bar i øvrigt i sin dragt en fibula af sølv. De to kvindegrave var ikke mindre rigt udstyrede.119 I en af dem havde den døde kvinde i håret en bronzenål med trefliget hoved. Om halsen bar hun et stort smykke af 313 perler af rav, guldfolie og glas samt en sølvsmykkekæde. Hun havde ydermere en ekstra perlekæde med sig i graven. Hendes dragt var desuden smykket med en fornem rosetfibula.

Udsøgt var også udstyret i en rytterhøvdings grav fra Store Kongehøj i Ørding sogn, ligeledes på Mors. Den indeholdt en romersk bronzekedel,120 en riflet bronzespand,121 en øse og tilhørende si,122 ligeledes af romersk herkomst. Desuden beslag til et drikkehorn, en træspand med bronzebeslag og et fuldt våbenudstyr i form af et sværd i skede, spydspids, skjoldbule og jernsporer.123

Også i den midt- og sydjyske region finder man sporadisk grave med romersk import, hovedsagelig i et bælte op langs den jyske østkyst. I Vestjylland er der næsten ingen romersk import.124 En undtagelse var dog en lille gravplads med jordfæstegrave fra 200-tallet som blev udgravet i det lave land ved Billum, hvor Varde Å munder ud i Ho Bugt. To af gravene var rigt udstyret, den ene med bl.a. to romerske glasbægre.125 I begge gravene fandtes pragtspænder med rosetudsmykning, formentlig fremstillet på Østsjælland. Der kan således meget vel være tale om to sjællandske stormandsdøtre, som var blevet bortgiftet til en sydvestjysk høvdingefamilie.

 Rosetspænde og tutulusspænde fra to rige kvindegrave udgravet ved Billum i Sydvestjylland.

Rosetspænde og tutulusspænde fra to rige kvindegrave udgravet ved Billum i Sydvestjylland.

Også ved den store bebyggelse Vorbasse, der ligger helt centralt i den midt- og sydjyske gruppe (se Et landsbysamfund i forvandling), fandt man grave med romersk import.126 En af gravene indeholdt et romersk glasbæger, en anden, en Hemmoorspand. Den sidstnævnte var en krigergrav, hvor den døde var gravlagt med skjold, sværd og spyd (se Landet i vest).

Militært udstyr fandt man også i en usædvanligt rigt udstyret grav fra Brokær i Sydvestjylland, en lokalitet vi tidligere har omtalt (se De jyders land), og som formentlig var et vigtigt jysk rigdomscenter i begyndelsen af den yngre romerske jernalder.127 I en brandgrav var en rytterkriger bisat med et overdådigt udstyr af 8-10 romerske bronzekar, to sølvbægre, et sværd med ringgreb og en ringbrynje samt meget andet. Graven er en af de rigeste fra perioden i hele Danmark – og tåler sammenligning med de østsjællandske grave fra samme tid.128

Brokær ligger ved Kongeåens nedre løb ikke langt fra udmundingen i Vadehavet, og den rige bosættelse, som lå der, har muligvis omkring 200 e.Kr. fungeret som en mellemstation på ruten til Stevns. Hvordan tilførslerne af romersk import til Østsjælland fandt sted, har der været mange formodninger om. Ud fra udbredelsen af de importsager, der endte i Brokær, har man peget på, at ruten må være gået fra Rhinegnene mod nord over Weser og Elben og videre op langs Vadehavskysten. Man har også talt for en transportvej direkte fra Rhinmundingen over Vesterhavet og videre enten langs Jyllands vestkyst til Limfjorden eller via Kongeåen tværs over Jyllands rod og derfra ud i Østersøen, ligesom i vikingetiden. Endelig har man ment, at ruten gik rundt om Skagen og derfra ned i Kattegat.

 Krigergrav fra Vorbasselandsbyen.

Krigergrav fra Vorbasselandsbyen.

Hvorom alting er, tyder de rige fund af romersk import i Brokær på, at Kongeåmundingen var en vigtig mellemstation for de provinsialromerske og kontintalgermanske varer, som kom hertil fra især Rhinmundingen via Vadehavet, dvs. det stykke af Vesterhavskysten, der går fra Den Helder i det nordlige Holland til Blåvandshuk. Man har foreslået, at transporten foregik bag kystens langstrakte øer i udspændte stammebåde, som kunne sejle i de stadigt skiftende sejlrender og ikke krævede særlige anløbsforhold. Med den slags 10-12 m lange fartøjer kunne også Kongeåen besejles helt op til sit udspring ved Vamdrup. Herfra var der kun et kort stykke vej over til de vandløb, som mundede ud i Kolding Fjord.129

Det er imidlertid et spørgsmål, om det ikke er for forenklet en fremstilling af forbindelserne mellem Rhinprovinserne og Danmark i den yngre romerske jernalder. Fra den egyptiske astronom og geograf Ptolemæus har vi en beskrivelse af verden fra det 2. århundrede e.Kr.130 I den finder man en beskrivelse af sejlruten fra Rhinen nord om den jyske halvø og ned øst om Djursland ind i Østersøen og til Weichsel i det nuværende Polen. Af beskrivelsen fremgår, at ruten allerede før midten af det 2. århundrede e.Kr. må have været besejlet flere gange. Erindrer man sig den kraftige forøgelse af romersk import i det 3. århundrede e.Kr., må man næsten formode, at der i sen romersk jernalder var en regulær trafik fra Rhinområdet til Østersøen.131 Gudme-komplekset og handelspladsen ved Lundeborg på Sydvestfyn voksede hurtigt med begyndelsen af det 3. århundrede e.Kr., og de store mængder romerske mønter og brudmetal begge steder indikerer, at Lundeborg var anløbsplads for skibe fra det romerske rige.132 Noget tilsvarende må også have været tilfældet på Østsjælland ved Stevns – det viser den store koncentration af romerske luksusvarer. Ganske vist kunne man have forventet at finde de sædvanlige vidnesbyrd om romersk handel, transportamforaerne, i det mindste i Lundeborg. De mangler imidlertid, måske fordi der ikke var tale om almindelig handel efter den private romerske model, men snarere om politisk kontrollerede aktiviteter styret af romerske embedsmænd.133

 Rekonstruktion af det stærkt fragmenterede sølvbæger fra Brokærgraven.

Rekonstruktion af det stærkt fragmenterede sølvbæger fra Brokærgraven.

Set under ét er det ganske vanskeligt at sammenligne forholdene i Jylland med, hvad der skete i Østdanmark i 200-300-tallet e.Kr. Kildegrundlaget er meget forskelligt. I Østdanmark viste de rige gravfund, hvordan en række politiske centre med dertil hørende indflydelsessfærer voksede frem i løbet af yngre romersk jernalder. Det kunne tolkes som udtryk for, at der på den tid var sket en kraftig centralisering af magten i samfundet. I Jylland viser analyser af de langt mere beskedne gravfund imidlertid også, at der må være sket en betydelig omlægning af samfundsstrukturen.134 Det gamle slægtsbaserede samfund forvandledes igennem den yngre romerske jernalder i takt med, at ledelsesstrukturen institutionaliseredes. Der må altså også i Jylland være sket en generel centralisering af magten. Og hvad der er særlig vigtigt – den fandt sted samtidig med og var en forudsætning for, at der flere steder på halvøen blev opført voldanlæg, bygget spærringer af fjordsystemer og nedlagt meget betydelige våbenofringer, som vi senere skal se det.

Omlægningerne giver sig også udtryk i, at der ingen kontinuitet er i brugen af gravpladserne fra den tidlige til den sene del af romersk jernalder. Antallet af våbengrave falder desuden drastisk, samtidig med at våbenofrene, som vi senere skal se, viser, hvor store våbenmængder der var i omløb.135 En sandsynlig forklaring på dette er, at våbencirkulationen blev centraliseret og kontrolleret af nogle få personer eller familier. Det svarer til, at i mosefundshærene har de ledendes våbenudstyr et stærkt individuelt præg, medens fodfolkets våben er stærkt standardiseret. Det har man ligeledes tolket som udtryk for, at såvel produktion som fordeling af standardvåben har været centraliseret.136

Den yngre romertids samfundsudvikling i de østlige dele af Danmark og dannelsen af Himlingøjecentret repræsenterer således næppe en enestående situation. Andre magtcentre, om end ikke af så høj en orden som det østsjællandske, må på samme tid være opstået flere steder inden for det nuværende danske område, på Bornholm, på Fyn, muligvis også på Lolland-Falster samt i Jylland, hvor der formentlig var tale om mindst to regionale grupper, en nordlig og en sydlig.

Noter

108: Nielsen & Rasmussen 1986; J. Ringtved 1986, 1988a.

109: J. Nielsen 1980b, 1984; Nielsen & Rasmussen 1986.

110: P. Ethelberg 1986, 1990.

111: Fortegnelse over jyske yngre romertidsgrave med import, U. Lund Hansen 1987, s. 426 ff.

112: T. Nilsson 2000.

113: O. Marseen 1963.

114: Lundegårde, Nøvling sogn. Øse eller si (Eggers type 159-62), to perlekæder, to sølvfibler, en rosetfibula med guldbelægning og runeindskrift (M. Stoklund 1995, s. 323), to lerkar, dolklignende kniv med sølvgreb, jernkniv. U. Lund Hansen 1987, s. 427, dat. fase C 1b.

115: Ravnkilde, Ravnkilde sogn. Jordfæstegrav i høj, indeholdt bronzeskål med sølvbeslag ud- og indvendig (Eggers type 112), Hemmoorspand (Eggers type 58), guldfingerring med karneol, guldfingerring af slangehovedtype, lerkar. U. Lund Hansen 1987, s. 428, dat. fase C 2.

116: Vrangstrup, Granslev sogn. Grav 1: jordfæstegrav, indeholdt fragmenter af et eller to romerske glasbægre, guldnål, guldfingerring, fire sølvnåle, tre lerkar, træspand med bronzehåndtag. Grav 3: jordfæstegrav, indeholdt fragmenteret glasskål, guldhalsring, guldnål, guldfingerring, to træspande med bronzebeslag, to lerkar, fibula. Grav 5: jordfæstegrav, indeholdt guldnål, guldfingerring, guldfingerring med blå sten, jernkniv, ornamenterede guldflager formentlig fra tekstiler, fem halvkugleformede glassmykker, tre lerkar, træspand med bronzebeslag. U. Lund Hansen 1987, s. 428, alle tre grave dateres til fase C 2.

117: Sejlflod, Sejlflod sogn. Gravplads med jordfæstegrave. Fra forskellige grave foreligger bl.a. et glasbæger med facetslibning, glasbæger (Eggers type 233), og andre typer af glasbægre, herunder et med fod af lyst olivenfarvet glas, formentlig Snartemotype. J.N. Nielsen 1980b, 1982, 2000; Nielsen & Rasmussen 1986; U. Lund Hansen 1987, s. 427, dat. fase C 3.

118: S.E. Albrethsen 1973, 1974.

119: Den ene rummede en halsring, en sølvfibula, en lang jernkæde af små jernringe fæstnet til dragten med korte jernnåle, en jernkniv i læderskede, to nålehuse, nogle glasperler, et cirkulært ringspænde af jern samt to spiralfingerringe af sølv og en fingerring af tyk guldtråd.

120: Eggers type 37-43.

121: Eggers type 48.

122: Eggers type 160.

123: U. Lund Hansen 1987, s. 427, dat. fase B 2/C 1a.

124: Udbredelseskort over den romerske import i Jylland, se B.M. Rasmussen 1995, s. 94, fig.

125: Billum, Sydvestjylland. Grav 1: Jordfæstegrav i plankekiste, indeholdt et stort tutulusspænde, et lille sølvspænde belagt med guldblik og formet som en lille fugl, tre små massive guldnåle, en lang dragtnål af sølv, to bronzeringe, flere hundrede glas- og ravperler samt enkelte perler af sølv og guld, 2 træspande med bronzebeslag, stor og lille, romersk glasbæger, 2 lerkar. Grav 2: Jordfæstegrav i plankekiste, indeholdt bl.a. et rosetspænde belagt med guldblik, to mindre sølvspænder, heraf et med et lille ansigt af guldblik på bøjlen, to mindre bronzespænder, en sølvhårnål og et stort antal glas- og ravperler. L.B. Frandsen 2000.

126: Vorbasse, Vorbasse sogn. Grav 7: Indeholdt glasbæger (ny type), fire lerkar, jernnål, sølvøse, to skivefibler, jernkam, bronzering, jernkniv, rosetfibula, bøjlefibula, bronzeperle, bronzerørperle og 45 ravperler og 108 glasperler. Grav 13: Indeholdt Hemmoorspand (Eggers type 55-66), skjoldbule af jern, lerkar, bøjlefibula, to spydspidser, jernsværd, metalstifter, sværdknap af glas og sølv, tre remender, to bæltespænder, jernkniv (U. Lund Hansen 1987, s. 430).

127: B.M. Rasmussen 1995.

128: Brokær, Hjortkær sogn. Brandgrav, indeholdt: bronzekedel med jernrand (Eggers type 4-9), bronzesitula med ansigtsattacher (Eggers type 27-28), riflet bronzespand (Eggers type 44), riflet bækken (Eggers type 77), bronzekasserolle (Eggers type 142-43), øse-si (Eggers type 160-61), bronzerør, fragmenteret sølvbæger med frise af ansigtsmasker, beslag til drikkehorn, sværd, dupsko af jern, skedebøjle, fragmenter af ringbrynje, jernsporer (stolsporer), remendebeslag, jernkniv, saks, benkam, spillesten af knogle, guldfingerring, rund bennål, to langagtige terninger, bronzebeslag til træspand, tekstilfragmenter af luksuskvalitet, ternet mønster. B.M. Rasmussen 1995; U. Lund Hansen 1987, s. 429, dat. fase B 2/C 1a. Graven hører hjemme i J. Ilkjærs våbengravsgruppe 4 (J. Ilkjær 1990a-b.

129: B.M. Rasmussen 1995, s. 95.

130: Se D. Ellmers 1997.

131: L. Jørgensen 2001, s. 13. I den forbindelse bør nævnes fundet af nogle formodede ballaststen fra et romersk fartøj, fundet ved Marstrand på den svenske vestkyst. (M. Linton 1986). Fundet er ganske vist noget usikkert, men kan repræsentere et romersk handelsskib, som havde problemer med sejladsen på vejen ned mod Øresund.

132: I Lundeborg er formentlig foregået, hvad man betegner som „administreret handel“. Dvs. vareudveksling i en markedslignende situation, hvor der ikke var tale om fri prisfastsættelse, men derimod om en handel styret af den administrerende myndighed, der f.eks. kunne være en lokal høvding, som havde autoritet til at sikre transaktionerne mod bl.a. fjendtlige ovefald. J. Jensen 1979, s. 214. Se endv. K. Polanyi 1957.

133: Se note 132.

134: J. Ringtved 1986, 1988b.

135: P. Ethelberg 1995, s. 133.

136: Carnap-Bornheim & Ilkjær 1996, s. 483; L. Jørgensen 2001, s. 11.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Landet i vest i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=431021

Afsnittet Landet i vest er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet