Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fynboernes grave

Oprindelig forfatter JJe

Vi bevæger os nu over Lillebælt til Fyn for at finde de grave, som de fynske stormandsslægter anlagde samtidig med de jyske rytterkrigergrave. Ved landsbyen Brænde Lydinge på Sydvestfyn, nær Brahetrolleborg, udgravede man i 1930'erne på ejendommen Blidegn en enestående grav. Den lå øverst oppe på en meget høj og stejl bakkekam. Fra den var der den skønneste udsigt ud over et bølgende, til dels skovklædt fynsk landskab – et værdigt sted for et medlem af det fynske jernalderaristokrati at blive stedt til hvile.

Den døde var en kvinde. Hun var blevet jordfæstet i en lang, smal grav, som nu lå under flad mark.75 Om halsen havde hun båret romerske glasperler – de angav, at hun var af særlig høj byrd. Det samme gjorde det skrin aflindetræ, hvori hun havde opbevaret sine kostbarheder, måske lige siden hun som ung var blevet indgiftet i familien. Hendes efterladte havde ved begravelsen stillet skrinet i fodenden af hendes grav.

Det fornemme skrin havde været foret med uldtøj, indholdet var dækket af en kohud. Under den lå blandt andet to indvendigt fortinnede bronzekasseroller,76 hvis hanke bar stemplet LANSIEPAPHROD, det vil sige L(Lusius) Ansi(us) Epaphrod(itus), et velkendt fabrikantnavn, som findes på bronzekar spredt over store dele af Europa. Hans arbejder er blandt andet fundet ved udgravningerne af Pompeji og Herkulaneum. Epaphroditus' værksted har altså virket før det ødelæggende vulkanudbrud i år 79. Også andre af hans arbejder har i øvrigt fundet vej til Fyn.77 I skrinet lå endvidere en bronzeøse,78 sien manglede derimod. Men der var også andet, bl.a. et bælte med spænde og remendedup af bronze, en ravring og en lille sivkurv, som indeholdt flere mærkværdigheder, f.eks. et kogleskel af pinje og tre frø af planten blærenød – de må stamme helt fra Sydeuropa og er altså også en slags importgenstande – samt et søpindsvin.

Annonce

 Blidegn-graven under udgravningen. Man ser bl.a. det kostbare romerske drikkeservice, kasserollen med bunden i vejret og hanken af vinøsen.

Blidegn-graven under udgravningen. Man ser bl.a. det kostbare romerske drikkeservice, kasserollen med bunden i vejret og hanken af vinøsen.

Desuden rummede skrinet mange små sten, som alle var af en særlig form. Nogle var kuglerunde, andre mere flade, ovale og tilglattede. Der var også nakkeenden af en økse fra enkeltgravstiden, altså mere end to tusinde år gammel, samt forskellige amuletter, blandt andet et brudstykke af en muslingeskal (Gryphæa). Hertil kom en fladehugget ildslagningssten, hvæssesten og to bronzeknive med hornskaft. Man kommer uvilkårligt til at tænke på de læderpunge med amuletter og trolddomsredskaber, som Højfolket bar i bronzealderen mere end tusinde år tidligere (se Shamanens billeder). Kunne kvinden fra Blidegn måske også udøve trolddomskunster? Under alle omstændigheder havde hun hørt til i samfundets top og havde levet i et miljø, der gav hende adgang til kostbare romerske luksusvarer.

Inden for omtrent de samme årtier som Blidegnkvinden blev en anden kvinde af lige så høj rang, begravet ved Skrøbeshave ud til Storebæltskysten.79 Hendes grav, en plankekiste ompakket med sten, var også dybt nedgravet i jorden på en højtliggende mark med udsigt til det frodige fynske landskab.

Skrøbeshavekvinden var en ældre statelig kvinde, henved 170 cm høj og omkring de tres år. Også hun havde fået et rigt udstyr af blandt andet capuanske bronzer med sig på rejsen til det hinsides. Det var et bronzebækken med fod,80 en bronzekasserolle,81 og en prægtig bronzesitula med ansigtsattacher,82 samt si og øse.83 På kasserollens håndtag kunne man læse stemplet POLIBI, oprindelig havde der stået P.CIPI POLIBI, det fulde navn var Publius Cipius Polibius, igen en romersk fabrikant af bronzesager fra det 1. århundrede e.Kr.

 Romersk bronzespand fra den rigt udstyrede grav ved Skrøbeshave på Østfyn.

Romersk bronzespand fra den rigt udstyrede grav ved Skrøbeshave på Østfyn.

Sagerne stod i fodenden af graven. Selv var kvinden blevet lagt derned fuldt påklædt med en sølvnål med profileret hoved i håret. Og med sig i graven havde hun desuden fået en benkam med foderal, en bennål, bronzekniv, to sølvnåle, to udsøgte sølvfibler med guldbelægning, et drikkehorn med bronzebeslag, et bronzespænde samt tre lerkar. Kødmad til rejsen havde hun også fået, idet der i graven lå knogler af en okse.

Man kan pege på ikke helt få grave på Fyn, hvor mennesker fra den øverste del af samfundshierarkiet således blev gravlagt med kostbare romerske importgenstande. Ved Espe, ikke langt fra Brahetrolleborg fandt man på en gravplads, der ellers bestod af brandgrave, en jordfæstegrav, hvor den døde var begravet med blandt andet to prægtige glasskåle (se Udsøgte glas).84 Men ikke nok med det. Graven rummede også en bronzekasserolle,85 en bronzeøse86 og et antal glasspillebrikker, foruden et drikkehorn med beslag af bronze, sølvfibler, bronzefibler, glas- og ravperler, en guldberlok, bæltespænder, massive bronzeringe, en jernkniv og en jernnøgle, samt nogle profilerede bronzebeslag og et håndtag udformet som et dyrehoved, måske håndtaget til en skål og endelig to lerkar. Altsammen en rigdom af et omfang, man ikke havde kendt i tidligere tider.

En mindelse om disse svundne tider, hvor vognbegravelser en meget sjælden gang kom på tale (se Høvdinge og krigere), fandt man dog i en grav ved Nørre-Broby.87 Igen var der tale om en kvindegrav, men den døde var gravlagt med et par såkaldte stangbidsler fra et hesteforspand til en kørevogn. Af vognen var der ikke meget tilbage, kun et par bronzebøjler og en lille massiv bronzefugl, som havde dekoreret vognkassen. De få genstande har altså skullet symbolisere en hestetrukket vogn, og leder således tanken hen på de sidste vogngrave fra århundredet inden Kr.f.

Kvindens øvrige udstyr var derimod helt up to date. Det var et bronzefad,88 en kasserolle89 og en bronzesi,90 altsammen dengang forholdsvis nye og skinnende romerske luksusvarer. Desuden havde hun med sig i graven fået nogle perler af guldblik, en guldberlok og en sølvnål.

I Nørre-Brobykvindens grav var det den hestetrukne vogn, nogle af gravgaverne refererede til. Men genstande med tilknytning til rytter- (og kriger-) miljøet, som man kender det fra begravelserne af det jyske krigeraristokrati, finder man kun sjældent i de fynske grave i disse århundreder. En enkelt undtagelse er der dog, en mandsgrav fra Martofte,91 en brandgrav, hvor den døde havde fået nogle fragmenter af et bidsel og en spore af keltisk proveniens92 med sig på ligbålet. Hans gravgods omfattede desuden et romersk si-øse-sæt,93 et drikkehorn med bronzebeslag, en guldperle, en sølvfibula, noget smeltet guld, bronzebeslagene til en træspand og en glasperle. Tydeligvis et udstyr, der markerede, at den døde hørte til det højeste rytteraristokrati. Men sine våben havde han ikke fået med i graven.94

 Rigt gravudstyr fra en mandsgrav udgravet ved Kærumgårde på Sydvestfyn. Gravgaverne omfattede bl.a. en bronzekasserolle, en kande af bronze med tinbelægning, fragmenter af et bronzespejl med tinbelægning – altsammen import fra Romerriget. De to drikkehorn var derimod hjemligt arbejde.

Rigt gravudstyr fra en mandsgrav udgravet ved Kærumgårde på Sydvestfyn. Gravgaverne omfattede bl.a. en bronzekasserolle, en kande af bronze med tinbelægning, fragmenter af et bronzespejl med tinbelægning – altsammen import fra Romerriget. De to drikkehorn var derimod hjemligt arbejde.

I modsætning til Jylland var det således på Fyn især kvinderne fra toppen af samfundspyramiden, der markerede sig i gravene med romerske importgenstande, drikkehorn med bronzebeslag, genstande af guld osv. I hvor høj grad mændene også blev gravsat med romerske importbronzer er derimod vanskeligt at sige.95

De fynske grave ligger ofte samlet på større gravpladser.96 Af dem vokser Møllegårdmarken ved Gudme sig i den efterfølgende tid til at blive langt den største (se Gudme, Gudernes hjem).97 Møllegårdgravpladsen ligger på en af herregården Broholms gamle hovedgårdmarker, i et frugtbart og let bølgende terræn. Af de ca. 300 grave fra ældre romersk jernalder rummede tre romerske importbronzer.98 I den ene fandt man en bronzekedel med jernrand,99 et fragment af en bronzekasserolle100 og fragmenter af et si-øse-sæt.101 I den anden102 lå en si og øse103 og i den tredje104 et fragment af et ubestemmeligt bronzefad.

De fynsk-langelandske grave fra ældre romersk tid var langt overvejende brandgrave, og blandt dem rummede et antal våben: i alt 36 grave mod 96 i Jylland.105 Det militære aspekt er altså noget mindre fremtrædende på Fyn og omkringliggende øer end i Jylland.106

To gravpladser på Langeland har dog vist sig at være mandsgravpladser udelukkende for krigere. Det er gravpladserne ved Harnebjerg107 og Bukkensbjerg,108 som havde været brugt til begravelser i knap to hundrede år, men langt de fleste er gravlagt mellem Kristi fødsel og 100 e.Kr. Ikke én kvinde var begravet der. Hverken krigerne på Harnebjerg eller Bukkensbjerg havde tilhørt den beredne del af hæren. Men seks havde sværd, og et par og tyve havde spyd og skjold eller en af delene.

En menig krigerklasse var det tilsyneladende, som var begravet på de to langelandske pladser – en hird måske. Alle havde de et ganske ensartet næsten uniformt præg over sig. Høvdingen, hvis følge eller hird de måske udgjorde, blev åbenbart begravet et andet sted.

Noter

75: Blidegn, Brahetrolleborg sogn. M.B. Mackeprang 1936a; P. Helweg Mikkelsen 1938; U. Lund Hansen 1987, s. 404. Datering af graven: fase B 2.

76: H.J. Eggers 1951, type 142.

77: To bronzekasseroller i fundet fra Annasholm, Odense sogn. U. Lund Hansen 1987, s. 404.

78: H.J. Eggers 1951, type 162.

79: Avnslev sogn, H. Norling-Christensen 1938; U. Lund Hansen 1987, s. 405. Datering af graven: fase B 2.

80: H.J. Eggers 1951, type 101.

81: Ibid. type 142.

82: Ibid. type 25.

83: Ibid. type 162.

84: Hillerslev sogn, H. Norling-Christensen 1940a, s. 142 ff.; U. Lund Hansen 1987, s. 405. Glasskålene er af type H.J. Eggers 1951, type 181. Datering af graven: fase B 1b.

85: H.J. Eggers 1951, type 140.

86: Ibid. type 162.

87: Nr.-Broby sogn. Hedeager & Kristiansen 1984; U. Lund Hansen 1987, s. 405; M. Ørsnes 1993. Datering af graven: fase B 1.

88: H.J. Eggers 1951, type 99.

89: Ibid. type 140.

90: Ibid. type 160.

91: Stubberup sogn, U. Lund Hansen 1987, s. 403; E. Albrectsen 1956, nr. 58, pl. 23 a-h. Datering af graven: fase B 1b.

92: O. Klindt-Jensen 1949, s. 85.

93: H.J. Eggers 1951, type 160-62.

94: En anden undtagelse er en grav fra Gudbjerg, hvor den døde var bisat med et profileret stangbid af bronze med en tøjlekæde af bronzeled og en rigt ornamenteret hovedplade med sølv, se E. Albrectsen 1956, nr. 76, pl. 15 og M. Ørsnes 1993, s. 221 og ibid. fig. 4. Nævnes skal også en grav fra Balslev sogn, hvor den døde var udstyret med noget seletøjsudstyr af jern samt et bronzebækken med fod og æggestavsrand (H.J. Eggers 1951, type 92); U. Lund Hansen 1987, s. 404. Graven dateres til fase B 1a.

95: Det er nemlig i mange tilfælde vanskeligt at foretage en kønsbestemmelse af den døde, dels fordi våben kun sjældent blev medgivet som gravgave i de grave, hvori mennesker fra den øverste del af samfundshierarkiet blev gravsat, dels fordi der ofte er tale om gamle fund med mangelfulde oplysninger. Af fynske grave med importbronzer kan nævnes: 1. Favrskov, Kerte sogn, grav 1. Jordfæstegrav under flad mark, rigt udstyr af bl.a. capuanske bronzer: bronzekasserolle (H.J. Eggers 1951, type 144), bronzeøse (ibid. type 162), to kasseroller (ibid. type 146). Se H. Norling-Christensen 1937; E. Albrectsen 1956, s. 39 ff, nr. 37; U. Lund Hansen 1987, s. 403. Graven dateres til fase B 1b. 2. Favrskov, Kerte sogn, grav 2. Graven indeholdt en bronzesi (H.J. Eggers 1951, type 162) samt bl.a. tre lerkar, drikkehornsbeslag, tre sølvnåle, glasperler, tre sølvfibler, noget bronzeblik, et bronzespænde, en bronzefingerring, en spand af træ eller læder og en guldperle. Se H. Norling-Christensen 1937; E. Albrectsen 1956, s. 39 ff, nr. 37; U. Lund Hansen 1987, s. 403. Graven dateres til fase B 2. 3. Kærumgårde, Kærum sogn. Graven indeholdt en bronzekande (H.J. Eggers 1951, type 122; P.J. Riis 1959, s. 31), en kasserolle (ibid. 136) samt et bronzespejl og drikkehornsbeslag. Se U. Lund Hansen 1987, s. 404. Graven dateres til fase B 1.4. Frøbjergvænge, Orte sogn. Brandgrav som indeholdt et ubestemmeligt fragment af et bronzefad, ti lerkar, en bronzefibula, et bæltespænde af jern, en bronzefingerring og en jernkniv. Se U. Lund Hansen 1987, s. 404. Graven dateres til fase B. 5. Odense II, Odense sogn. Graven indeholdt to forskellige bronzekasseroller (H.J. Eggers 1951, type 141 og 139-41) og muligvis også en sølvfibula. Se U. Lund Hansen 1987, s. 404. Graven dateres til fase B. 6. Annasholm, Odense sogn. Jordfæstegrav som indeholdt to bronzekasseroller, en stor og en lille (H.J. Eggers 1951, type 142), en benkam, kniv, bronzesaks og bæltespænde. Se U. Lund Hansen 1987, s. 404. Graven dateres til fase B 2. 7. Vellinge, Bederslev sogn. Graven indeholdt to bronzekasseroller (H.J. Eggers 1951, type 143) og et si-øse-sæt (ibid. type 162) og en guldfingerring. Se U. Lund Hansen 1987, s. 404. Graven dateres til fase B2. 8. Højby Mark, Højby sogn. Urnegrav som indeholdt en bronzekasserolle med vædderhoved (H.J. Eggers 1951, type 154-55), drikkehornsbeslag, en jernkniv, et bronzespænde, en guldberlok og en sølvfibula. Se U. Lund Hansen 1987, s. 404. Graven dateres til fase B 1.

96: Det store fundmateriale, omfattende næsten 200 lokaliteter, er publiceret af E. Albrectsen 1956, 1971 og 1973.

97: Møllegårdsmarken, Gudme sogn, Svendborg amt. E. Albrectsen 1971. Hen mod 500 m vest for gravpladsen udgravede kammerherre F. Sehested i 1800-tallet et antal „måltidspladser“, som vi i dag kan bestemme som bopladslag fra ældre og yngre romersk jernalder (F. Sehested 1878).

98: Gravene 99, 1109, 1555. U. Lund Hansen s. 404.

99: I grav 99; H.J. Eggers 1951, type 8.

100: Ibid. type 139.

101: H.J. Eggers 1951, type 160-62.

102: Grav 1109.

103: Ibid. type 160. E. Albrectsen 1971, pl. 42.

104: Grav 1555, et fragment af et ubestemmeligt bronzefad.

105: L. Hedeager 1990, s. 112.

106: Gravene med våben er fortrinsvis brandgrave, et typisk eksempel se f.eks. en grav fra Tybrind Vig, E. Albrectsen 1973, s. 53, nr. 24.

107: Liversage & Dobrzanska 1984.

108: Liversage & Dobrzanske 1991.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Fynboernes grave i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430998

Afsnittet Fynboernes grave er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet