Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fortsatte våbenofringer

Oprindelig forfatter JJe

De store våbenofringer i de danske moser begrænsede sig ingenlunde til begyndelsen af det 3. århundrede e.Kr. Videre ned igennem århundredet fandt de fortsat sted som udtryk for, at de urolige tider varede ved. Ved hjælp af våbenudstyret kan man placere en række moseofringer i tiden omkring det 3. århundredes midte.1 Fundstederne ligger dels i nærheden af Kattegat, dels ved Østersøen.

Et af disse våbenofre fandt man i Vingsted Mølledam, som ligger ca. 10 km vest for Vejle, tæt ved Vejle Å2 i en isoleret vandfyldt strækning mellem nogle ganske markante bakkedrag, altså en typisk beliggenhed for en af den ældre jernalders offermoser. Fund fra mosen har været kendt siden 1856, der er fremkommet 18 spyd- og 22 lansespidser,3 adskillige pilespidser, en økse, en del stærkt forhuggede skjoldbuler af bronze, skjoldhåndtag, stykker af et bredt bronzebælte, noget betalingsguld og en del sølvbelagt hestetøj. Formentlig er der blot tale om en enkelt offernedlæggelse.4

En anden lille offernedlæggelse fandt man i Ballerup Sømose på Sjælland.5 Her var der blot tale om et lille antal spydspidser.6

Annonce

I Balsmyr, en lille mose ved Klemensker på Bornholm, fandt man ligeledes et lille våbenoffer.7 Sammen med nogle ildmærkede bronzesager fra bronzealderen fandt man et lille antal våben af jern, deriblandt enkelte spydspidser. En af dem var dekoreret med indlagte kredsornamenter af sølv på samme måde som nogle af spydspidserne fra Vimosefundet.

Lidt senere end de ovennævnte fund, dvs. fra slutningen af det 3. århundrede e.Kr., var en våbenofring fra Hedelisker nær Kalø Vig i Østjylland.8 I en lille mose mellem høje bakker i det bølgende landskab, der gang på gang lader udsigten åbne sig over Kalø Vigs lysende flade, var der tid efter anden fundet en del jernvåben. Det var bl.a. fem tveæggede sværd, lanse- og spydspidser,9 32 pilespidser, en halv snes mere eller mindre fuldstændige skjoldbuler, en snes fragmenter af skjoldrandbeslag, fire knive, tre remspænder og en guldfingerring. Mange af våbnene var forsætligt ødelagt, sværdklinger og spydspidser sammenbøjet, skjoldbuler sønderhuggede.

 Kragehul Mose. Sværd med cylinderformet hæfte. Ca. 1:1.

Kragehul Mose. Sværd med cylinderformet hæfte. Ca. 1:1.

Ved senere undersøgelser, i 1886 og 1901, fandt man flere ting andre steder i mosen. Blandt andet et langt tveægget jernsværd med velbevaret gladiusfæste og en bronzesi, hvis vægge og håndgreb var klemt sammen omkring en stor sten. Også de havde været genstand for vold før nedlæggelsen. Desuden fandt man en del træsager, nogle lerkarskår og adskillige sten ombundet med reb samt en stor mængde knogler.10 Endelig var der på stedet en bålplads, hvor der lå trækulstumper, lerkarskår og jernknive samt forbrændte knogler af menneske og får. Altså uden tvivl en offerplads.

Endnu et vigtigt våbenofferfund er fra Kragehul Mose. Det stammer fra en lille kedelmose, der ligger omgivet af bakkedrag tæt nordvest for Flemløse i nærheden af Assens på Fyn i et landskab nært beslægtet med det sønderjyske.11 Her blev der allerede i midten af 1700-tallet fundet oldsager, hvoraf nogle med runeindskrift – de er nu alle forsvundet.12 Gentagne gange i tiden herefter fremkom småfund, og en undersøgelse blev da foretaget 1864-65. Da den begyndte, var der bare nogle få snese kvadratmeter af mosen, der stod nogenlunde urørt tilbage, alt andet var for længst spadet bort. Ved gravninger i 1870'erne fandtes yderligere et sværd, en træskede, spyd og pilespidser, en bue, et par lædersandaler og andet. Det var dog i allersidste øjeblik, at udgravningen blev iværksat. Engelhardts beskrivelse af nedlægningsforholdene hviler således på iagttagelser, der er gjort inden for mindre end en tyvendedel af de arealer, som Nydam- og Vimosefundene oprindeligt dækkede.

 Tre sværd fra våbenofferfundet i Kragehul Mose. De to nederste, med timeglasformet hæfte, er fra slutningen af det 4. århundrede e.Kr. Det øverste er fra nedlægningen omkring 300 e.Kr. Ca. 1:2.

Tre sværd fra våbenofferfundet i Kragehul Mose. De to nederste, med timeglasformet hæfte, er fra slutningen af det 4. århundrede e.Kr. Det øverste er fra nedlægningen omkring 300 e.Kr. Ca. 1:2.

Forholdene i Kragehul lignede meget de andre store mosefunds. Sagerne, hvoraf mange viste spor af forsætlig ødelæggelse, fandtes gennemgående i en dybde af 1-1,65 m på grænsen mellem tørvens og mosens lerede sandbund. Her lå de, eller stod nedstukket, uden orden – et sted var dog 12-13 pileskafter henlagt samlet. Der iagttoges en vis afgrænsning af pladsen, foretaget med nedstukne spyd eller andre våben. Selv om man tager i betragtning, at en del af fundet er gået tabt, er det dog langtfra så omfangsrigt som de store mosefund fra samme tid.

I modsætning til de ovennævnte mosefund omfatter Kragehulfundet flere våbenofringer. Den ældste er formentlig allerede fra anden halvdel af det 2. århundrede e.Kr. Men det er meget svært at afgrænse, hvad den omfattede. Det er kun nogle få stykker våbenudstyr, kamme og ildslagningssten, som kan knyttes til denne første nedlæggelse.13 De synes at antyde, at ofringen var afslutningen på en krigerisk konflikt, hvor angriberne kom fra ikke alt for fjerne områder, formentlig landskaberne syd for Lillebælt.

Så fulgte en nedlæggelse omkring 300 e.Kr. med et alsidigt våbenudstyr, som var blevet voldsomt ødelagt og derefter ofret i søen eller sumpen.14 Den omfattede bl.a. spyd- og lansespidser,15 sværd,16 rembøjler til sværdskeder, 17 skeformede remendebeslag,18 skjoldbuler og ildslagningssten.

Noget senere igen, i slutningen af yngre romersk jernalder, er man vendt tilbage til mosen19 og har foretaget endnu en våbenofring. I den indgik bl.a. sværd med timeglasformede fæster, mundblik og rembeslag af bronze til skeder samt u-formede dupsko20 foruden lansespidser med båndslyng-dekorerede stager.21 Og nedlæggelserne fortsatte ind i den germanske jernalder. Yngst i Kragehulfundet var genstande, der må være ofret i midten af det 6. århundrede e.Kr.

I det let bakkede morænelandskab i Skåne kender man også et våbenofferfund, der kan sammenstilles med nogle af de ovennævnte. I et lille mosehul i Hassle Bosarp i den sydlige del af landsdelen fandt man et våbenoffer, der efter alt at dømme består af to mindre nedlægninger fra henholdsvis midten og slutningen af det 3. århundrede e.Kr.22 Det var ikke noget særlig stort fund, men bestod bl.a. af spyd- og lansespidser,23 bæltespænder, rektangulære bæltebeslag, beslag med presseblik, remendebeslag, sadelbeslag, et tveægget sværd. Altsammen blev det fundet i ca. to meters dybde i det lille mosehul.

Fra Østersøregionen stammer endnu et våbenofferfund fra 2. halvdel af det 3. århundrede e.Kr. Det blev fundet i den såkaldte Skedemosse på Oland.24 Mosen ligger lige langt fra øens nord- og sydspids og må have været den centrale helligdom for øens befolkning. Foruden et meget omfattende våbenudstyr af spyd- og lansespidser,25 skjoldbuler og pilespidser, omegaformede bæltespænder, skeformede remendebeslag og propelformede skedebeslag26 samt seletøjsudstyr27 blev der fundet den største mængde guld i den romerske jernalders mosefund, 1,3 kg i alt.28 Hertil kom en stor mængde knogler. En del var menneskeknogler, de stammede fra ikke mindre end 38 individer – en anden del var hesteknogler. Meget af det fundne stammede formentlig fra offerhandlinger foretaget af øens befolkning i fredstid. De centrale helligmoser har utvivlsomt udgjort en væsentlig del af stammeområdets religiøse univers, og der kunne godt gå flere generationer mellem de store offerhandlinger. I den ölandske Skedemosse blev offerhandlingerne ved til ind i det 6. århundrede e.Kr.

Noter

1: Fundene grupperes i den såkaldte Vingstedfase, som ligger på overgangen mellem fase C 1 og C 2 (J. Ilkjær 1990a, s. 332, fig. 201) og omfatter nedlæggelser i Vingsted Mølledam i Østjylland, Ballerup Sømose på Nordøstsjælland, Nydam i Sønderjylland, Balsmyr på Bornholm, Hassle Bösarp i Skåne og Skedemosse på Öland.

2: Ødsted sogn. J. Brøndsted 1960, s. 225; J. Ilkjær 1990a, s. 133 ff. Fundet blev nedlagt i begyndelsen af fase C 2.

3: Af den såkaldte Svennum-type, som er vidt udbredt i hele Skandinavien, J. Ilkjær 1990a, s. 291; idem 1993, s. 133 ff.

4: J. Ilkjær 1993a, s. 291.

5: Nedlagt i fase C 2, våbenkombinationsgruppe 7. J. Ilkjær 1990a, s. 332, fig. 201.

6: Af typen Svennum. J. Ilkjær 1990a, s. 133.

7: E.Vedel 1886, s. 148; J. Brøndsted 1960, s. 226, nr. 19; J. Ilkjær 1990a, s. 332, fig. 201. Fundet dateres til fase C 2, våbenkombinationsgruppe 7.

8: S, Müller 1907, s. 121; J.Brøndsted 1960, s. 226. Nedlæggelsen er sket i fase C 2, J.Ilkjær 1990a, s. 332, fig. 201.

9: Af typerne Svennum og Skuttunge, J. Ilkjær 1990a, s. 139, 291, 296.

10: Navnlig af hund (10 kranier af store dyr), men også svin, får og hest.

11: C. Engelhardt 1867; J. Brøndsted 1960, s. 287.

12: M. Ørsnes 1970.

13: En såkaldt tolagskam fra Kragehul må tilhøre denne ældste nedlæggelse, kammen dateres til fase B 2 eller C 1a, se J. Ilkjær 1993a, s. 297, 312, 376. Angående ildslagningsstenene se ibid. s. 241.

14: Nedlæggelsen er foregået i fase C 2, våbenkombinationsgruppe 9.

15: Af typerne Vøien, Fjellberg, Gøe og Äpplerum, J. Ilkjær 1990a, s. 301.

16: C. Engelhardt 1867, pl. I, 3,4.

17: Ibid. 1, 16.

18: Ibid. s. 111.

19: I fase D 1, våbenkombinationsgruppe 11.

20: C. Engelhardt 1867, pl. I, 1, 2, 5, 7, 11, 12, 22 og 23.

21: Ibid. pl. II. Type 19, J. Ilkjær 1990a, s. 142.

22: B. Stjernqvist 1973. Dateringen er henholdsvis tidligt og sent i fase C 2, våbenkombinationsgrupperne 7 og 9; J. Ilkjær 1990a, s. 332, fig. 201.

23: Af bl.a. typen Svennum, J. Ilkjær 1990a, s. 291.

24: U.E. Hagberg 1967. Der synes at være tale om i hvert fald to nedlægninger af våben, dateret henholdsvis tidligt og sent i fase C 2, våbenkombinationsgrupperne 7 og 9, J. Ilkjær 1990a, s. 332, fig. 201; L. Hedeager 2002, s. 244.

25: Bl.a. af type Svennum, J. Ilkjær 1993a, s. 291.

26: Ibid. s. 301.

27: U.E. Hagberg 1967 1967 I, Taf. 16, 17. Seletøjsudstyret ligner meget det, som blev fundet i Thorsbjerg og Ejsbøl, J. Ilkjær 1990a, s. 301.

28: Carnap-Bornheim & Ilkjær 1996a, s. 367.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Fortsatte våbenofringer i Danmarks Oldtid, 2. udg. 2006, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430952

Afsnittet Fortsatte våbenofringer er en del af Danmarks Oldtid; et værk i fire bind. En stor del af billedmaterialet er stillet til rådighed af Nationalmuseet