• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Matthiasen

Oprindelig forfatter CBry Seneste forfatter Redaktionen

Niels Matthiasen fotograferet på sin bopæl i København i 1960'erne.

Niels Matthiasen fotograferet på sin bopæl i København i 1960'erne.

Niels Matthiasen, 21.7.1924-16.2.1980, dansk politiker. Niels Matthiasen arbejdede 1939-57 ved sin fars forlag og var samtidig aktiv i Atlantsammenslutningen og Socialdemokratiet. Han var 1957-61 sekretær i Socialdemokratisk Forbund og 1961-70 partisekretær; 1960-73, 1975-77 og 1978-80 var han MF. Niels Matthiasen var fra 1971 minister i samtlige socialdemokratiske regeringer indtil sin død; han var kulturminister 1971-73 og 1975-80 og tillige trafikminister 1975-77 samt miljøminister 1977-78.

Niels Matthiasen gennemførte i 1970'erne betydelige udvidelser og reformer af den offentlige kulturstøtte. Hans kulturpolitiske ledetråd var spredning af kulturen, geografisk og socialt, og han blev i folkemunde kendt som "Kultur-Niels". Ved deltagelse i Socialdemokratiets programarbejde i 1960'erne medvirkede han endvidere til moderniseringen af partiet og dets program.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bryld: Niels Matthiasen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123023