Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isi Foighel

Oprindelige forfattere HSNis og UBra Seneste forfatter MHansen

/@api/deki/files/9468/=ud_a_205004.mp3?revision=1

Isi Foighel, 21.12.1927-12.9.2007, dansk politiker og jurist, født i Tyskland. Isi Foighel studerede jura ved Københavns Universitet, blev dr.jur. 1961 og professor tre år efter.

Som formand for Dansk Flygtningehjælp 1965-71 øvede han betydelig indflydelse på flygtningelovgivningen. Han var 1972-73 formand for Mosaisk Troessamfund og derefter formand for den kommission, der forberedte hjemmestyreloven for Grønland. Han var 1982-87 skatteminister i Poul Schlüters regering og 1984-87 MF for Det Konservative Folkeparti.

Isi Foighel var dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 1988-98 og var siden seniorkonsulent ved Det Danske Center for Menneskerettigheder. 1991-95 var han formand for Danmarks Radios bestyrelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik S. Nissen, Ulrik Brandt: Isi Foighel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77592