• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

9. marts

Vis hele året

  • 1992 • Menachem Begin

    Den israelske politiker Menachem Begin døde, 78 år gammel. Han var premierminister 1977-83. Han indledte fredsforhandlinger med Egyptens præsident Anwar al-Sadat, hvilket førte til Camp David-aftalen i 1978 og en egentlig fredsaftale mellem Israel og Egypten året efter. For dette modtog de begge Nobels Fredspris i 1978.

  • 1954 • Bobby Sands

    Bobby Sands, nordirsk IRA-aktivist, blev født. Han blev flere gange arresteret for bl.a. våbenbesiddelse. Under et fængselsophold gik han i sultestrejke og døde i 1981.

  • 1943 • Nis Petersen

    Den danske forfatter Nis Petersen døde, 46 år gammel. Han fik et gennembrud med den historiske roman Sandalmagernes gade

  • 1934 • Jurij Gagarin

    Den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin blev født. Han var det første menneske i rummet, da han i 1961 gennemførte ét kredsløb om Jorden. Han døde ved et flystyrt i 1968 under træning til en rumfart.

  • 1888 • Frederik 3

    Frederik 3. blev tysk kejser og konge af Preussen. Han døde imidlertid efter kun 99 dage på tronen. Han var påvirket af liberale tanker og kom i et modsætningsforhold til Bismarck.

  • 1851 • H.C. Ørsted

    Den danske fysiker og kemiker H.C. Ørsted døde, 73 år gammel. Ørsted er internationalt berømt for opdagelsen af elektromagnetismen. Han lagde stor vægt på formidling af forskning, hvilket bl.a. gav sig udslag i, at han skabte danske betegnelser for en lang række begreber, fx brint, ilt, rumfang og varmefylde.

  • 1842 • Giuseppe Verdi

    Verdis opera Nabucco (Nebukadneser) havde premiere i Milano. Dens skarpe karaktertegning, kombination af religiøst og følelsesmæssigt konfliktstof samt nationalliberale undertone betød, at Verdis gennembrud var sikret. Han var da ikke fyldt 30 år. Siden blev han Italiens mest fremtrædende opera-komponist.

  • 1796 • Joséphine

    Napoleon giftede sig med Joséphine de Beauharnais. Joséphine blev kronet til kejserinde i 1804. Da hun ikke fødte Napoleon nogen børn til at sikre arvefølgen, lod han sig skille fra hende i 1809.

  • 1566 • David Riccio

    David Riccio, den skotske dronning Maria Stuarts sekretær, blev dolket ihjel af protestantiske adelsmænd under ledelse af dronningens ægtemand, lord Darnley.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 9. marts i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187993



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 9. martsMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...