• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

9. februar

Vis hele året

  • 2014 • Gabriel Axel

    Den danske filminstruktør Gabriel Axel døde, 95 år gammel. Han fik i 1987 et internationalt gennembrud med den Oscar-belønnede Babettes Gæstebud efter Karen Blixen.

  • 1998 • Eduard Sjevardnadze

    Georgiens præsident Eduard Sjevardnadze overlevede attentatforsøg nummer to. Han trak sig fra præsidentposten i 2003.

  • 1998 • Halldór Laxness

    Halldór Laxness, islandsk forfatter, døde, 95 år gammel. Han var den store fornyer af islandsk fortælletradition. Blandt hovedværkerne er Salka Valka og Frie mænd. Laxness modtog nobelprisen i 1955 og Sonningprisen i 1969.

  • 1984 • Jurij Andropov

    Den sovjetiske statsleder og tidligere leder af KGB Jurij Andropov døde, 69 år gammel, efter kort tid på posten. Hans beskedne reformarbejde kan betragtes som en forløber for Gorbatjovs perestrojkapolitik.

  • 1964 • The Beatles

    The Beatles optrådte for første gang på amerikansk tv. Det skete i CBS' Ed Sullivan Show i den bedste sendetid.

  • 1950 • Joseph R. McCarthy

    Den amerikanske senator Joseph R. McCarthy holdt en tale, hvori han hævdede, at Udenrigsministeriet var infiltreret af kommunister. Denne kampagne mod kommunister i statsadministrationen, mccarthyismen, ramte mange embedsmænd, film- og mediefolk samt intellektuelle, som mistede deres job.

  • 1910 • Jacques Monod

    Den franske mikro- og molekylærbiolog Jacques Monod blev født. Han var med til at påvise eksistensen af såkaldte messenger-RNA (mRNA), der i cellen formidler overførslen af information fra DNA til proteindannelsen i ribosomer. Monod døde i 1976.

  • 1881 • Fjodor Dostojevskij

    Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij døde, 59 år gammel. Hans værker er enestående i verdenslitteraturen mht. psykologisk, filosofisk og religiøs indsigt, fx Rodion Raskolnikov, Idioten og Brødrene Karamasov.

  • 1670 • Frederik 3

    Frederik 3., konge af Danmark og Norge fra 1648, døde. Han blev 60 år gammel. Han udkæmpede krige med svenskerne, hvilket bl.a. ved Roskildefreden i 1658 førte til tabet af Skånelandene.

Referér til denne tekst ved at skrive:
9. februar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187406



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 9. februar
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...