• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

8. oktober

Vis hele året

  • 1991 • Slovenien

    Slovenien indførte sin egen valuta. Landet havde om sommeren erklæret sig for udtrådt af Jugoslavien, men blev først året efter (ligesom Kroatien) officielt anerkendt af de fleste europæiske lande som et uafhængigt land.

  • 1973 • olie - oliekriser

    OPEC krævede en fordobling af olieprisen over for de internationale olieselskaber. Forhandlingerne brød sammen, hvorefter OPEC proklamerede en prisforhøjelse på 70%. Militærkuppet i Libyen og udbruddet af Oktoberkrigen var medvirkende faktorer til krisen.

  • 1954 • Morten Korch

    Den populære danske forfatter Morten Korch døde, 78 år gammel. Hans første romaner, skuespil og novellesamlinger omhandlede den flittige småproducents vilkår i et landligt miljø. Korch nåede at opleve, at De røde Heste blev filmatiseret.

  • 1941 • Jesse Jackson

    Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper, præst og politiker Jesse Jackson blev født. Han har været leder af forskellige sociale programmer for sorte og har to gange forsøgt at blive nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat.

  • 1895 • Juan Perón

    Den argentinske general og politiker Juan Perón blev født. Som Argentinas præsident 1946-55 blev han en af de mest indflydelsesrige politikere i landets historie. Han blev afsat ved et militærkup; i 1973 sejrede han atter i præsidentvalget. Perón døde i 1974.

  • 1660 • Statsomvæltningen 1660

    For at beskære adelens privilegier fremsatte de uadelige stænder et forslag om at gøre det danske monarki arveligt. Danmark var siden 1200-tallet styret af "rigets bedste mænd" i rigsrådet. Frederik 3. tilsluttede sig idéen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
8. oktober i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=191990



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 8. oktober
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...