• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

8. december

Vis hele året

  • Årligt • Maria

    En fest for jomfru Maria, undfangelsesdagen, er blevet fejret siden senantikken. Den uplettede undfangelse er et katolsk dogme, og for at forstå dette må man også forstå Helligånden.

  • 1980 • John Lennon

    Den britiske rocksanger og sangskriver John Lennon blev myrdet uden for sit hjem i New York. Han var medlem af The Beatles i 1960'erne og havde en solokarriere i det følgende årti, hvor han bl.a. udgav lp'en Imagine. Lennon blev 40 år.

  • 1904 • politiske ungdomsorganisationer

    Danmarks første politiske ungdomsorganisation, Højre Ungdom, det nuværende Konservativ Ungdom, blev stiftet. Snart fik andre partier også en ungdomsorganisation; mange politikere og partiledere er blevet rekrutteret herfra.

  • 1865 • Jean Sibelius

    Den finske komponist Jean Sibelius blev født. Han regnes som sit lands betydeligste komponist. I en senromantisk stil skrev han bl.a. det symfoniske digt Finlandia og syv symfonier. Han døde i 1957.

  • 1832 • Bjørnstjerne Bjørnson

    Den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson blev født. Han er Norges nationaldigter og skrev bl.a. Ja, vi elsker dette landet. I 1903 fik han nobelprisen. Bjørnson døde i 1910.

  • 1803 • Johann Gottfried von Herder

    Den tyske litterat, filosof og teolog Johann Gottfried von Herder døde, 59 år gammel. Hans kritik af oplysningstidens idealer fik stor indflydelse på den tyske romantik.

  • 1658 • Johan Printzensköld

    Johan Printzensköld, kommandanten på det svensk besatte Bornholm, blev offer for et attentat i Rønne, hvilket senere på måneden medførte, at Bornholm atter blev dansk. Manden, der affyrede skuddet, hed Villum Clausen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 8. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193200



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 8. decemberMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...