• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

7. maj

Vis hele året

  • 2007 • Ny Alliance

    Det danske politiske parti Ny Alliance blev stiftet. Stifterne var Naser Khader og Anders Samuelsen, der begge forlod det Radikale Venstre, samt Gitte Seeberg fra Det Konservative Folkeparti.

  • 1945 • verdenskrigene (2. Verdenskrig)

    Tyskland med Karl Dönitz som rigspræsident og regeringsleder kapitulerede. Danmarks befrielse gjaldt ikke for Bornholm, som nu blev udsat for to dages russisk luftbombardement mod civile mål. Mange indbyggere i Nexø og Rønne mistede alt, hvad de ejede. Selvom evakueringer var iværksat, omkom 10 mennesker.

  • 1931 • tonefilm

    Den første danske tonefilm havde premiere. Det var Præsten i Vejlby efter St.St. Blichers novelle, instrueret af George Schneevoigt. To år tidligere var amerikanske tonefilm for første gang blevet vist i Danmark.

  • 1840 • Peter Tjajkovskij

    Den russiske komponist Peter Tjajkovskij blev født. Han blev hurtigt Ruslands mest respekterede komponist. Hans musik er præget af melankoli og sjælelig uligevægt, forårsaget især af hans homoseksualitet, der blev fordømt af samtiden. Han begik selvmord i 1893.

  • 1833 • Johannes Brahms

    Den tyske komponist Johannes Brahms blev født. Kun 15 år gammel trådte han offentligt frem som pianist. Han komponerede i alle tidens genrer, bortset fra opera. Brahms døde i 1897.

  • 1832 • Grækenland

    Storbritannien, Frankrig og Rusland indgik uden græsk deltagelse et kompromis om Grækenlands styreform, idet den bayerske prins Otto af Wittelsbach blev indsat som kong Otto af Grækenland. Tre år tidligere var Grækenlands selvstændighed blevet anerkendt i forlængelse af Den Græske Frihedskrig.

  • 1812 • Robert Browning

    Den britiske forfatter Robert Browning blev født. Han påskønnedes af samtiden som en jordbunden idealist. Han dyrkede den dramatiske monolog, fx i versromanen The Ring and the Book. Browning døde i 1889.

Referér til denne tekst ved at skrive:
7. maj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=189127



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 7. maj
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...