• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

6. juli

Vis hele året

  • 1975 • Comorerne

    Det franske protektorat Comorerne mellem Afrika og Madagaskar erklærede sig uafhængigt trods fransk protest. Ahmad Abd-Allah blev valgt til øernes første præsident. Allerede en måned senere blev han afsat ved et kup.

  • 1971 • Louis Armstrong

    Den amerikanske jazztrompetist, sanger og orkesterleder Louis Armstrong døde, 69 år gammel. Han gjorde sig fri af New Orleans-musikkens traditionelle formskema og blev jazzens første personlige, selvstændige solist.

  • 1964 • The Beatles

    Beatles-filmen A Hard Day's Night havde premiere. I filmen udfoldes gruppens humoristiske og til tider absurde univers, og dens selvbevidste, ungdommelige image blev understreget. The Beatles fik sit store gennembrud i 1963 og blev opløst i 1970.

  • 1946 • George W. Bush

    Den amerikanske politiker George Walker Bush blev født. Han var USA's præsident 2001-09. Han indledte kampen mod terror med bombninger i Afghanistan 2001 og med nedkæmpelsen af Saddam Husseins styre i Irak 2003.

  • 1935 • Dalai Lama

    Den nuværende Dalai Lama, Tenzin Gyatso, blev født. Dalai Lama er navnet på en række af tibetanske buddhistiske ledere og overhoved for gelugpa-sekten. Den nuværende Dalai Lama er den 14. i rækken.

  • 1849 • 1. Slesvigske Krig

    Ved en disciplineret indsats og en velgennemført operationsplan blev slesvig-holstenerne slået af den danske hær ved Fredericia. Slaget blev planlagt af generalløjtnant F. Bülow. Også generalmajor Olaf Rye deltog, men faldt.

  • 1535 • Thomas More

    Den engelske statsmand og humanist Thomas More blev halshugget på Tower Hill i London. More havde været rigets kansler og kendes for romanen Utopia, der beskriver et samfund, hvori privat ejendomsret og pengeøkonomi ikke findes. More blev 57 år gammel.

  • 1533 • Ludovico Ariosto

    Den italienske forfatter Ludovico Ariosto døde, 58 år gammel. Hans hovedværk er Den rasende Roland, et ridderepos; bogen er den første moderne bestseller, med ca. 100.000 eksemplarer trykt i Italien i 1500-tallet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
6. juli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190287



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 6. juliMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...