• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

6. december

Vis hele året

  • Årligt • Nicolaus

    Navnedag for helgenen Nicolaus. Han var biskop af Myra i Lykien i 300-tallet. Lykien ligger i Tyrkiet, og Nicolaus er skytshelgen for bl.a. sømænd, handelsfolk og børn; det er faktisk ikke forkert at kalde ham julemanden.

  • 1988 • Roy Orbison

    Den amerikanske sanger, guitarist og komponist Roy Orbison døde, 52 år gammel. Han fik sit gennembrud i 1956 og tilhørte generationen af hvide solister, der knyttede an til country & western med genren rockabilly.

  • 1926 • Claude Monet

    Den franske maler Claude Monet døde, 86 år gammel. Han malede mange landskaber, gerne det samme motiv i skiftende belysninger, og et af hans malerier gav navn til stilretningen impressionisme.

  • 1921 • Irland

    Den anglo-irske traktat blev underskrevet, så Irland og Nordirland deltes i Den Irske Fristat og en nordirsk stat med hjemmestyre. Forud var gået en guerillakrig mod den britiske regeringsadministration og ordensmagt.

  • 1917 • Finland (selvstændighed)

    Finland, der siden middelalderen både havde været svensk og russisk, blev selvstændigt. En måned senere var landet kastet ud i en borgerkrig, og først året efter kunne der vælges en konge.

  • 1889 • Jefferson Davis

    Den amerikanske politiker Jefferson Davis døde, 81 år gammel. Davis var den eneste præsident for Amerikas Konfødererede Stater (Sydstaterne), 1861-65.

  • 1877 • The Washington Post

    Den amerikanske avis The Washington Post udkom første gang. Den var oprindelig organ for Det Demokratiske Parti. Siden er den blevet et af USA's mest respekterede liberale dagblade, bl.a. for sin undersøgende journalistik.

Referér til denne tekst ved at skrive:
6. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193164



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 6. december
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...