• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

5. august

Vis hele året

  • 1984 • Richard Burton

    Den britiske skuespiller Richard Burton døde, 58 år gammel. Siden 1950'erne havde han optrådt i Hollywood. Han dannede flere gange par med kollegaen Elizabeth Taylor, både privat og professionelt.

  • 1962 • Marilyn Monroe

    Den amerikanske skuespiller Marilyn Monroe døde, 36 år gammel. Hun var en af filmens store stjerner og et legendarisk sexsymbol. Hun medvirkede i bl.a. Ingen er fuldkommen. Det guddommelige anstrøg i Marilyn Monroes figur gør hende til en moderne myte.

  • 1962 • Nelson Mandela

    Nelson Mandela, der fra 1950'erne var en ledende skikkelse i Sydafrikas største befrielsesbevægelse, ANC, blev fængslet. Først i 1990 blev han atter løsladt. Efter frigivelsen ledede han ANCs delegation i forhandlingerne med Sydafrikas regering om afskaffelse af apartheid.

  • 1960 • Burkina Faso

    Burkina Faso blev selvstændigt. Området var tidligere under fransk kontrol. Siden har der været adskillige kup i det meget fattige land, som beskyldes for omfattende menneskerettighedskrænkelser.

  • 1914 • verdenskrigene (1. Verdenskrig)

    Den danske regering bøjede sig for et tysk pres og lod udlægge søminer i danske farvande med stiltiende britisk accept, selvom Danmark var folkeretligt forpligtet til at holde dem åbne. Danmark opretholdt sin neutralitet under hele 1. Verdenskrig.

  • 1897 • Aksel Larsen

    Den danske politiker Aksel Larsen blev født. Han var medlem af Folketinget i tre perioder, 1932-43 og 1945-58 og 1958-72, de første to perioder for Danmarks Kommunistiske Parti, den sidste for Socialistisk Folkeparti, som han var medstifter af og formand for frem til 1968. Larsen døde i 1972.

  • 1895 • Friedrich Engels

    Den tyske socialistiske teoretiker og politiker Friedrich Engels døde, 74 år gammel. Han var tidligt optaget af kapitalismens følger, som han bl.a. beskrev i Die Lage der arbeitenden Klasse in England. Sammen med Karl Marx skrev han bl.a. Det Kommunistiske Manifest.

  • 1737 • J.F. Struensee

    Den tyske læge og statsmand Johann Friedrich Struensee blev født. Han blev livlæge for den sindssyge danske konge Christian 7. og fik betydelig politisk indflydelse. Struensee døde i 1772 på Østre Fælled ved halshugning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
5. august i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190804



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 5. august
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...