• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

5. april

Vis hele året

  • Årligt • Irene

    Irene har navnedag. Hendes navn betyder 'fred'.

  • 2005 • Saul Bellow

    Den canadiskfødte amerikanske forfatter Saul Bellow døde, 89 år gammel. Han er en af de centrale forfattere i efterkrigsårenes "jødiske renæssance". Han er citeret for følgende: "Antallet af intelligente mennesker, som fører deres mest livsvigtige samtaler med sig selv, øges desværre stadig".

  • 1997 • Allan Ginsberg

    Den amerikanske beatpoet Allan Ginsberg døde, 72 år gammel. Hans digt Howl iscenesatte forfatterpersonen som anklagende offer for et sjælløst, konformistisk samfund med inspiration fra Rimbaud, Blake og Dostojevskij.

  • 1975 • Chiang Kai-shek

    Den kinesisk politiker og militærmand Chiang Kai-shek døde, 87 år gammel. Han var leder af nationalistpartiet Guomindang og fra 1928 den dominerende lederskikkelse i Republikken Kina. Efter nederlaget til kommunisterne 1949 fortsatte Chiang til sin død som leder af eksilregimet på Taiwan.

  • 1942 • Kirkens Grunn

    Den norske kirkes præster nedlagde embedet og udsendte erklæringen Kirkens Grunn imod nazismen. En af de toneangivende teologer var Eivind Berggrav.

  • 1933 • Østgrønlandssagen

    Den Internationale Domstol fastslog ved dom i overensstemmelse med Danmarks påstand, at den norske okkupationserklæring af Østgrønland var ugyldig. Norge mente, at området var terra nullius, og at hvis landet endelig skulle tilhøre nogen, måtte det være Norge, da den norske viking Erik den Røde var der omkring 980.

  • 1849 • Eckernförde

    Under Treårskrigen blev den danske flåde i den slesvigske havneby Eckernförde (Egernfjord) ødelagt. Den danske kommandør Hans Georg Garde fik ansvaret for miseren.

  • 1794 • Georges-Jacques Danton

    Under Den Franske Revolution blev advokaten og politikeren Georges-Jacques Danton henrettet i guillotinen på ordre fra Robespierre og Saint-Just. Han blev 34 år. Danton havde sammen med Camille Desmoulins forsøgt at afvikle Rædselsherredømmet. Desmoulins blev henrettet samme dag.

  • 1786 • akademier - litterære akademier

    Svenska Akademien blev stiftet med 18 medlemmer. Ud over sit arbejde for det svenske sprogs renhed, styrke og højhed kendes akademiet internationalt for den årlige uddeling af nobelprisen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
5. april i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188532



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 5. april
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...