• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

31. juli

Vis hele året

  • 1998 • Lunar Prospector

    Den amerikanske månesonde Lunar Prospector blev styrtet ned i et månekrater i håb om, at nedslaget ville hvirvle vanddamp op. Ingen observationer kunne dog påvise forekomster af vand på Månen.

  • 1965 • J.K. Rowling

    Den britiske børnebogsforfatter J.K. Rowling blev født. Hendes historier om troldmandslærlingen Harry Potter og hans venner blev en enorm succes blandt både børn og voksne. Persongalleriet er sammensat af alskens væsner fra mytologi, sagn, folkeeventyr.

  • 1954 • K2

    Verdens næsthøjeste bjerg, K2 i pakistansk Kashmir, blev besteget for første gang. K2 er 8611 m højt. Mount Everest er ca. 240 m højere og blev besteget første gang 14 måneder tidligere.

  • 1944 • Antoine de Saint-Exupéry

    Den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry omkom som pilot under 2. Verdenskrig, 44 år gammel. Hans mest kendte værk er Den lille prins, en såkaldt børnebog, der i allegorisk form opsummerer hans humanistiske livssyn.

  • 1917 • Ieper

    Det tredje slag under 1. Verdenskrig om den belgiske by Ieper i regionen Flandern indledtes. Byen lå i Vestfrontens nordligste ende, hvor både de allierede og tyskerne var særlig opmærksomme på faren for et afgørende fjendtligt gennembrud. Slaget varede næsten tre måneder.

  • 1912 • Milton Friedman

    Den amerikanske økonom Milton Friedman blev født. Han var en af 1900-tallets mest fremtrædende økonomer. Mange af hans teorier var i sin tid kontroversielle, men er i dag alment accepterede. Friedman døde i 2006.

  • 1886 • Franz Liszt

    Den ungarske komponist Franz Liszt døde, 74 år gammel. Hans musikhistorisk betydningsfulde værk består især af klaverkompositioner. Som koncertpianist udfoldede Liszt en enestående teknisk ekvilibrisme, der berettiger opfattelsen af ham som sin tids største klavervirtuos.

Referér til denne tekst ved at skrive:
31. juli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190718



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 31. juli
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...