• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

30. november

Vis hele året

  • 1947 • Ernst Lubitsch

    Den tysk-amerikanske filminstruktør Ernst Lubitsch døde, 55 år gammel. Lubitsch debuterede som skuespiller i Berlin, men emigrerede i 1920'erne til USA, hvor han blev den erotiske komedies store mester i amerikansk film.

  • 1939 • Vinterkrigen

    Sovjetunionen angreb Finland. Dermed indledtes Vinterkrigen, der varede til 1940 og endte med finsk nederlag. Finland måtte afstå hele Det Karelske Næs og nogle områder længere mod nord.

  • 1911 • Københavns Hovedbanegård

    Den nuværende Københavns Hovedbanegård blev indviet. Den nationalromantiske bygning er tegnet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck, som i 25 år stod bag mange stationsbygninger over hele landet.

  • 1900 • Oscar Wilde

    Den irske dramatiker, lyriker og prosaist Oscar Wilde døde, 46 år gammel. Hans roman Dorian Grays billede er kendetegnet ved hans særlige evne til at formulere sig kort, prægnant og vittigt.

  • 1879 • August Bournonville

    August Bournonville, dansk danser, koreograf og balletmester, døde, 74 år gammel. Han er det centrale navn i dansk ballethistorie, og på Den Kongelige Ballet har hans repertoire været danset uafbrudt frem til i dag.

  • 1874 • Winston Churchill

    Winston Leonard Spencer Churchill blev født. Han var bl.a. soldat i Sudan, journalist i Boerkrigen, marineminister og aktiv officer under 1. Verdenskrig samt Storbritanniens premierminister under 2. Verdenskrig. Churchill døde i 1965.

  • 1854 • dåb

    En ny lov gjorde udøbte børn arveberettigede i Danmark. Indtil da havde den kristne dåb været en forudsætning for at arve. I Danmark har spædbørns dåb været almindelig kirkelig praksis siden middelalderen.

  • 1835 • Mark Twain

    Den amerikanske forfatter Mark Twain blev født. Han har skrevet nogle af hovedværkerne i amerikansk litteratur, fx Huckleberry Finn og Toms eventyr. Mark Twain døde i 1910.

  • 1667 • Jonathan Swift

    Den engelske forfatter Jonathan Swift blev født i Dublin. Han var først og fremmest satiriker, men skrev også digte. Swifts hovedværk, Gullivers rejser, kombinerer utopi og satire med træk fra eventyr og rejsebeskrivelse. Swift døde i 1745.

Referér til denne tekst ved at skrive:
30. november i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193045



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 30. november
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...