• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

30. juli

Vis hele året

  • 1975 • Jimmy Hoffa

    Den amerikanske fagforbundsleder Jimmy Hoffa forsvandt sporløst. Han blev sidst set på en parkeringsplads uden for en restaurant i Michigan og antages at være myrdet. I 1992 instruerede Danny DeVito filmen Hoffa med Jack Nicholson i titelrollen.

  • 1971 • Apolloprojektet

    Rumfærgen Apollo 15 landede på Månen medbringende den første månebil. Pga. den lave tyngdekraft var det nødvendigt med sikkerhedsbælter, selvom bilens hastighed ikke kom meget over 10 km/h. De to astronauter tilbagelagde i alt 28 km i bilen.

  • 1966 • fodbold

    England vandt på Wembley Stadium VM-finalen i fodbold over Vesttyskland. Kampen huskes bl.a. for målet til 3-2 scoret af Geoffrey Hurst; det har lige siden været diskuteret, om bolden reelt var inde over målstregen.

  • 1953 • Anne Linnet

    Den danske sanger, musiker og komponist Anne Linnet blev født. Hun har haft en omfattende karriere inden for den rytmiske musik med album som Barndommens Gade og Jeg er jo lige her. Sideløbende har hun bl.a. komponeret orkesterværker og operaen Thorvaldsen.

  • 1863 • Henry Ford

    Henry Ford, grundlæggeren af Ford Motor Company, blev født. Fords ambition som bilproducent var at billiggøre bilen ved at forenkle konstruktion og produktion mest muligt. Ford døde i 1947.

  • 1818 • Emily Brontë

    Den engelske forfatter Emily Brontë blev født. Hun skrev omkring 200 digte og romanen Stormfulde Højder om ondskabens indtrængen i to nabofamilier gennem et hittebarn, Heathcliff, der skønt fremmed og forhadt forelsker sig i en af døtrene. Emily Brontë døde i 1848.

  • 1784 • Denis Diderot

    Den franske forfatter og filosof Denis Diderot døde, 70 år gammel. Han var en af oplysningstidens store skikkelser og udmærkede sig bl.a. som hovedmanden bag den store franske encyklopædi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
30. juli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190701



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 30. juli
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...