• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

3. oktober

Vis hele året

  • 1990 • Tyskland efter genforeningen

    Øst- og Vesttyskland blev genforenet efter mere end 40 års adskillelse. DDR blev opløst i fem nyoprettede delstater, og dens hovedstad Berlin blev hovedstad for det genforenede Tyskland.

  • 1988 • Franz Josef Strauß

    Den tyske politiker Franz Josef Strauß døde, 73 år gammel. Strauß var med til at stifte partiet Christlich-Soziale Union, CSU. Han beklædte flere ministerposter og var mangeårig oppositionsleder. Strauß tabte som kanslerkandidat i 1980 til Helmut Schmidt.

  • 1931 • Carl Nielsen

    Den danske komponist Carl Nielsen døde, 66 år gammel. Carl Nielsen er en af de største skikkelser i dansk musik med værker som operaen Maskarade, klaver- og orkestermusik samt folkelige sange, fx Jeg bærer med Smil min Byrde.

  • 1928 • Erik Bruhn

    Den danske danser og balletmester Erik Bruhn blev født. Han var en af de første danske balletkunstnere, som gjorde international karriere, og hans iscenesættelser af klassikere som Giselle og Svanesøen fik stor betydning. Bruhn døde i 1986.

  • 1884 • Christiansborg Slot

    Det andet Christiansborg brændte. Slotskirken overlevede og står endnu i dag. Det nuværende Christiansborg er opført i nybarok stil og beklædt med granit, indsamlet fra hele landet, også fra Grønland og det dengang tyske Dybbøl.

  • 1860 • Egmont H. Petersen

    Den danske bogtrykker Egmont Harald Petersen blev født. Han lancerede ugebladet Hjemmet. Hans virksomhed indgår i dag i Egmont Gruppen, som er en af Danmarks største mediekoncerner. Petersen døde i 1914.

  • 1710 • Køge Bugt

    Danmarkshistoriens andet betydningsfulde slag ved Køge Bugt fandt sted. En dansk flåde blev under Store Nordiske Krig angrebet af en svensk. Linjeskibet Dannebroge kom i brand og sprang i luften med hele sin besætning inklusive chefen Ivar Huitfeldt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
3. oktober i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=191903



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 3. oktober
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...