Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

3. januar

Vis hele året

  • 1995 • Martha Christensen

    Den danske forfatter Martha Christensen døde, 68 år gammel. Med sin ligefremme realisme og menneskelige forståelse fik hun en stor læserkreds med bøger som Vores egen Irene, En fridag til fru Larsen og Dansen med Regitze.

  • 1969 • Michael Schumacher

    Den tyske racerkører Michael Schumacher blev født. Han er den mest vindende kører i fomel 1. Han vandt bl.a. VM syv gange, sidst i 2004.

  • 1956 • Mel Gibson

    Den amerikansk-australske skuespiller og filminstruktør Mel Gibson blev født. Han er kendt som actionpræget stjerne med charme i bl.a. Dødbringende våben-filmene.

  • 1925 • Benito Mussolini

    Det fascistiske diktatur i Italien indledtes reelt med Benito Mussolinis tale i parlamentet efter mordet på en toneangivende oppositionspolitiker.

  • 1922 • Morten Nielsen

    Den danske digter Morten Nielsen blev født. Han er en litterær nøgleskikkelse for sin generation, selvom han kun nåede at udgive en enkel digtsamling, Krigere uden våben, før sin død som 22-årig.

  • 1896 • Krugertelegrammet

    Den tyske kejser Vilhelm 2. sendte et lykønskningstelegram til præsidenten i boerrepublikken Transvaal, efter at et kupforsøg var slået tilbage. Telegrammet fik ikke den ønskede politiske effekt.

  • 1892 • J.R.R. Tolkien

    Den britiske sprogforsker og forfatter John Ronald Reuel Tolkien blev født. Han er manden bag den fantastiske romankreds om eventyruniverset Middle-Earth omfattende bl.a. trilogien Ringenes herre. Tolkien døde i 1973.

  • 1881 • Narodnaja Volja

    Den russiske revolutionære terrororganisation Narodnaja Volja lykkedes med sit forehavende, nemlig at dræbe kejser Aleksander 2., der ellers havde overlevet de tidligere tre attentatforsøg mod sig.

  • 1868 • Meijirestaurationen

    Samuraier førte an i et kup mod Tokugawa-shogunatet i Japan. Herved blev shogunatet bragt til fald, og Japan, der længe havde været et lukket land, åbnede sig mod omverdenen og blev et kapitalistisk industrisamfund.

  • 1749 • Berlingske Tidende

    Berlingske Tidende blev grundlagt som Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender. I dag er avisen landets tredjestørste morgenavis. Bladet har tillige opbygget en netavis.

  • 106_f.Kr • Marcus Tullius Cicero

    Marcus Tullius Cicero, romersk politiker og formidler af græsk filosofi til samtiden og eftertiden, blev født. Af hans berømte forfatterskab er bl.a. bevaret De oratore (Om taleren) om retorik og De re publica (Om staten), der behandler statslære. Cicero blev myrdet i 43 f.Kr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
3. januar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=186584



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 3. januar
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...