Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Danmark oplevede en voldsom orkan, der siden er blevet talt meget om. Med vindstød på op til 50 m/s skete omfattende skader på bl.a. skove, og mange mennesker kunne ikke komme hjem fra deres julefrokost.
Egon Krenz, østtysk statschef gennem mindre end to måneder, trak sig tilbage sammen med resten af politbureauet. Grænserne til Vesten var allerede åbnet, så DDR's skæbne var beseglet.
Mellem 2000 og 5000 mennesker omkom i den indiske by Bhopal. På virksomheden Union Carbides fabrik midt i byen lækkede en ståltank 30 ton gift. 60.000 mennesker måtte langtidsbehandles for lunge- og øjensygdomme.
Den første hjertetransplantation, hvor patienten overlevede, blev udført. Den blev foretaget af den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Barnard.
Den danske skuespiller Erik Mørk blev født. Han debuterede på Det Kgl. Teater i 1949, og han havde talent for såvel det nervøst passionerede og moderne som for det komisk-ironiske. Mørk døde i 1993.
Den østrigske komponist Anton von Webern blev født. Weberns musik blev dårligt modtaget i samtiden, men for eftertiden står Webern som en af 1900-tallets mest originale og nyskabende komponister. Han døde i 1945.
Frederik 6., konge af Danmark og Norge, døde, 71 år gammel. Hans manglende smidighed som regent førte bl.a. til konflikt med England i Slaget på Reden 1801 og Københavns bombardement 1807.
Den danske forfatter Ludvig Holberg blev født i Bergen. Han skulle blive Danmarks betydeligste komediedigter med bl.a. 25 komedier skrevet til teatret i Lille Grønnegade i København. Holberg døde i 1754.
3. december i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=193111 |