• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

29. juni

Vis hele året

  • 2003 • Katharine Hepburn

    Den amerikanske skuespiller Katharine Hepburn døde, 96 år gammel. Katharine Hepburn er den eneste skuespiller, der fire gange er blevet belønnet med en Oscar, den første i 1933 og den sidste i 1981.

  • 1967 • Jayne Mansfield

    Den amerikanske skuespiller Jayne Mansfield døde i en alder af 34 år. Hun er især kendt som sexsymbol og for komedieroller i film som Ih, du forbarmende!

  • 1963 • Anne-Sophie Mutter

    Den tyske violinist Anne-Sophie Mutter blev født. Hun debuterede som 13-årig med Berlinerfilharmonikerne under Karajan og er beundret verden over for sit talentfulde spil. Hun modtog i 2001 Léonie Sonnings Musikpris.

  • 1956 • Arthur Miller

    Den amerikanske dramatiker Arthur Miller giftede sig med Marilyn Monroe. Efter deres skilsmisse skrev han skuespillet Efter Syndefaldet om det forliste forhold.

  • 1944 • Hvidstengruppen

    Otte frihedskæmpere fra Hvidstengruppen blev henrettet af den tyske besættelsesmagt. Meddelelsen herom blev en medvirkende faktor ved folkestrejken i København de følgende dage.

  • 1798 • Giacomo Leopardi

    Den italienske forfatter Giacomo Leopardi blev født. Leopardi var både elegant satiriker og romantisk lyriker og regnes blandt 1800-tallets betydeligste forfattere. Leopardi døde i 1837.

  • 1753 • Det Danske Klasselotteri A//S

    Ved kongelig forordning af Frederik 5. blev klasselotteriet indstiftet som Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri. Der er to lotterier om året med månedlige fornyelser og trækninger.

  • 1613 • Globe Theatre

    Det berømte teater i London nedbrændte under en forestilling. En stor del af Shakespeares dramatik var blevet uropført på Globe Theatre. Det genopførte teater stod til 1644, da det puritanske styre lod det nedrive. I dag ligger en tro kopi af teatret tæt på det oprindelige teaters beliggenhed.

Referér til denne tekst ved at skrive:
29. juni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190156



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 29. juniMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...