• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

29. april

Vis hele året

  • 2011 • William

    Prins William, ældste søn af prins Charles og prinsesse Diana, blev gift med Catherine, bedre kendt som Kate Middleton. Prins William er nr. to i arvefølgen til den britiske trone.

  • 1992 • Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

    Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev ved lov gjort til en del af dansk ret. Konventionen indeholder forbud mod diskrimination og krav om hurtig og retfærdig rettergang for alle borgere og beskytter bl.a. ytrings-, forsamlings- og religionsfriheden.

  • 1983 • Luis Buñuel

    Den spanske filminstruktør Luis Buñuel døde. Han blev 83 år. Buñuels strategi var at desorientere og nedbryde de rationelle tankevaner. Blandt hans hovedværker er Den andalusiske hund (s.m. Salvador Dalí) og Dagens skønhed.

  • 1980 • Alfred Hitchcock

    Den britiske filminstruktør Alfred Hitchcock døde, 80 år gammel. Hans foretrukne genre var thrilleren, og hans værker præges af opfindsomhed, virtuositet og intens psykologisk "suspense", fx Menneskejagt , Psycho og Fuglene. Rebecca fik en Oscar.

  • 1970 • Andre Agassi

    Den amerikanske tennisspiller Andre Agassi blev født. Han har haft en enestående karriere; han har bl.a. vundet otte Grand Slam-turneringer og OL-guld.

  • 1950 • Bjarne Reuter

    Den danske forfatter Bjarne Reuter blev født. Reuter har skrevet for både børn og voksne, og en række af hans romaner betragtes i dag som klassikere, fx Zappa, Når snerlen blomstrer og bøgerne om Buster.

  • 1944 • Benedikte

    Prinsesse Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid blev født på Amalienborg. Hun blev i 1968 gift med prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, med hvem hun i dag har tre børn.

  • 1899 • Duke Ellington

    Den amerikanske pianist, komponist og orkesterleder Duke Ellington blev født. Han anses for en af jazzens betydeligste musikere og største personligheder. Til hans mange kompositioner hører Mood Indigo, Solitude og Sophisticated Lady. Duke Ellington døde i 1974.

Referér til denne tekst ved at skrive:
29. april i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188971



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 29. april
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...