• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

28. maj

Vis hele året

  • 2004 • Mads Stage

    Den danske tegner Mads Stage døde, 81 år gammel. Han illustrerede flere bøger af bl.a. Henry D. Thoreau og W.B. Yeats, og hans farverige og fortællende især landskabs- og dyremotiver ses desuden på plakater og frimærker.

  • 1998 • Amsterdamtraktaten

    Amsterdamtraktaten blev vedtaget i Danmark efter en folkeafstemning, hvor 55,1% stemte for, og 44,9% stemte imod. Amsterdamtraktaten supplerede Maastrichttraktaten.

  • 1943 • Eik Skalø

    Den danske poet og sanger Eik Skalø blev født. Han blev kendt som forsanger i Steppeulvene og skrev teksterne til deres lp Hip. Skalø tog sit eget liv i 1968.

  • 1940 • Narvik

    Den norske by Narvik, der var blevet erobret ved Tysklands besættelse af Norge, blev generobret af allierede styrker. Kort tid efter måtte de allierede imidlertid opgive byen, da den alvorlige situation i Frankrig nødvendiggjorde, at alle allierede stridskræfter sattes ind der.

  • 1937 • Golden Gate-broen

    Broen over Golden Gate-strædet ved San Francisco i Californien blev åbnet for trafik. Ved sin åbning havde broen verdens største frie spænd på 1280 m.

  • 1908 • Ian Fleming

    Den britiske forfatter Ian Fleming blev født. Han var bl.a. udenrigskorrespondent, børsmægler og efterretningsofficer, men er mest kendt for sin romanfigur James Bond, præsenteret i romanen Casino Royale. Ved Flemings død i 1964 var enkelte af hans romaner allerede filmatiseret.

  • 1853 • Carl Larsson

    Den svenske maler Carl Larsson blev født. Han er især berømt for sine skildringer i bogform af det hjem, som han og hustruen, maleren Karin Larsson, skabte i Sundborn i Dalarne med inspiration fra svensk tradition og jugendstil. Carl Larsson døde i 1919.

  • 1789 • B.S. Ingemann

    Den danske forfatter Bernhard Severin Ingemann blev født. Forfatterskabet fylder 41 bind i Samlede Skrifter og omfatter bl.a. romantisk lyrik og historiske romaner om Danmarks middelalder. Mest kendt i dag er hans salmer, heriblandt julesalmerne "Julen har bragt" og "Glade Jul". Ingemann døde i 1862.

  • 1787 • Leopold Mozart

    Den østrigske komponist og violinist Leopold Mozart døde, 67 år gammel. Ud over at være far til Wolfgang Amadeus Mozart er han kendt for at have udviklet en violinskole, som hører til sin tids vigtigste pædagogiske arbejder. Efter sønnens fødsel opgav han sit eget kompositoriske virke for at opdrage og rådgive denne.

  • 1358 • La Jacquerie

    Et fransk bondeoprør udløstes, da bedrestillede bønder angreb slotte i Paris og myrdede personalet og de adelige beboere. Oprøret blev slået ned ca. to uger senere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
28. maj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=189517



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 28. maj
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...