Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

28. juli

Vis hele året

  • 2005 • IRA

    IRA meddelte i en erklæring, at den afsluttede sin væbnede kamp. I erklæringen blev alle organisationens medlemmer påbudt at nedlægge våbnene og udelukkende bidrage til politiske formål med fredelige midler.

  • 1976 • Tangshan

    Den kinesiske by Tangshan, der ligger ca. 200 km øst for Beijing, blev ødelagt ved et af de mest ødelæggende jordskælv i nyere tid. Med et officielt dødstal på over 242000 krævede det flere dødsfald end noget andet jordskælv i 1900-tallet.

  • 1968 • Otto Hahn

    Den tyske fysiske kemiker Otto Hahn døde, 89 år gammel. Hahn undersøgte radioaktive stoffers kemiske egenskaber og opdagede urans spaltning. Opdagelsen førte i 1945 til atombomben over Hiroshima. Hahn selv var modstander af kernevåben.

  • 1866 • Danmarks Riges Grundlov

    Der blev stadfæstet en revision af Grundloven. Revisionen førte til en indskrænkning af valgretten til Landstinget og dermed til uløselige konflikter med det demokratisk valgte Folketing

  • 1794 • Maximilien de Robespierre

    En af Den Franske Revolutions markante skikkelser og leder af Rædselsherredømmet, Maximilien de Robespierre, blev henrettet i guillotinen. Han var tilhænger af Rousseaus idéer om folkesuverænitet og samfundskontrakt og støttede sig til Paris' småborgere, hvis interesser han vha. terror søgte at fremme.

  • 1750 • Johann Sebastian Bach

    Den tyske komponist Johann Sebastian Bach døde, 65 år gammel. Han betragtes i dag som en af de betydeligste skikkelser i musikhistorien. Bachs helt ekstraordinære begavelse kommer til udtryk i værker som Das wohltemperierte Klavier og Die Kunst der Fuge.

  • 1741 • Antonio Vivaldi

    Den italienske komponist Antonio Vivaldi døde, 63 år gammel. Han er en af baroktidens fremtrædende skikkelser og især kendt for værket De Fire Årstider, der dog ikke er typisk for Vivaldis produktion.

  • 1261 • Lohede

    Ved Lohede syd for Slesvig by og Dannevirke led den danske hær et fuldstændigt nederlag til den sønderjyske hertug Erik 1. Abelsen og de holstenske grever. Både dronning Margrete Sambiria og den unge kong Erik 5. Klipping faldt i holstensk fangenskab.

Referér til denne tekst ved at skrive:
28. juli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=190661



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 28. juli
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...