Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

28. april

Vis hele året

  • 2013 • Enrico Letta

    Den italienske politiker Enrico Letta blev - efter to måneders politisk dødvande efter valget i februar - indsat som Italiens premierminister.

  • 2001 • Dennis Tito

    Verdens første rumturist, amerikaneren Dennis Tito, blev opsendt med et rumfartøj og tilbragte 7 dage og 22 timer i rummet under sit besøg på Den Internationale Rumstation.

  • 1945 • Benito Mussolini

    Den italienske politiker Benito Mussolini døde, 61 år gammel. Mussolini grundlagde fascismen, hvis mål var at opbygge en korporativ stat, dvs. et autoritært system, hvor individer, grupper og klasser underordnedes "den totale stat".

  • 1937 • Saddam Hussein

    Den irakiske politiker Saddam Hussein blev født. Han var Iraks præsident 1979-2003, og hans brutale ledelse medførte, at han blev en paria i international politik. Han blev efter regimets fald stillet for en irakisk domstol, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Han blev dømt til døden og hængt i 2006.

  • 1922 • Alistair MacLean

    Den skotske forfatter Alistair MacLean blev født. Han skrev en lang række fortættede og fantasifulde spændingsromaner, der alle blev bestsellere, bl.a. Navarones kanoner og Ørneborgen. MacLean døde i 1987.

  • 1789 • Bounty

    En del af besætningen på det engelske orlogsskib Bounty begik mytteri pga. skibschefens brutale behandling af mandskabet. Kaptajnen mfl. sattes i en åben båd og nåede Timor. Hovedparten af mytteristerne slog sig ned på Pitcairn Island.

  • 1772 • J.F. Struensee

    Johann Friedrich Struensee, tysk læge og statsmand i dansk tjeneste, blev henrettet ved halshugning. Struensee var livlæge for den sindssyge Christian 7. Anklaget for at have tilegnet sig kongens magt og for oven i købet at have indledt et forhold til dronningen blev han dødsdømt. Han blev 34 år.

Referér til denne tekst ved at skrive:
28. april i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188954



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 28. april
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...