• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

27. august

Vis hele året

  • 1965 • Le Corbusier

    Den schweizisk-franske arkitekt og billedkunstner Le Corbusier døde, 77 år gammel. Han spillede en afgørende rolle inden for moderne byplanlægning. Le Corbusiers mål var en arkitektur, der var rationel, funktionel og rummede mulighed for masseproduktion.

  • 1939 • jetmotor

    Verdens første flyvning med et jetdrevet fly, eksperimentalflyet Heinkel He 178, fandt sted i Tyskland. Efter 2. Verdenskrig fik jetmotoren hurtigt dominerende betydning til både militær og civil brug.

  • 1928 • Kellogg-Briand-pagten

    Kellogg-Briand-pagten blev undertegnet af USA, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan, Tyskland, Belgien, Polen og Tjekkoslovakiet. Pagten fordømte krig som middel til løsning af internationale konflikter, men mistede hurtigt troværdighed, bl.a. på grund af den store oprustning i 1930'erne. Ti år senere udbrød 2. Verdenskrig.

  • 1859 • olie - olieindustriens fødselsdag

    Denne dato regnes ofte som olieindustriens fødselsdag, da Edwin Drake fandt olie i en dybde af 20 m ved en olieboring i Pennsylvania, USA. Drakes boring gav en hidtil uhørt mængde olie (5000 l/dag). Hans succes satte en voldsom aktivitet i gang.

  • 1770 • G.W.F. Hegel

    Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel blev født. Hegel har haft kolossal indflydelse på senere filosofi, bl.a. via Marx, og han foregreb moderne discipliner som sociologi, udviklingspsykologi, kommunikationsteori og systemteori. Han døde i 1831.

  • 1635 • Lope de Vega

    Den spanske forfatter Lope de Vega døde, 72 år gammel. Lope er mest kendt som dramatiker. En del af hans stykker er hastværksarbejde, men mange er blandt det bedste, der er skrevet i spansk litteratur. Lope blev allerede i 1660'erne opført i Danmark, dog på tysk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 27. august i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=191175



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 27. augustMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...