• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

26. november

Vis hele året

  • 2003 • Concorde

    Concorden fløj sin sidste tur. Det fransk-britiske overlydstrafikfly kunne flyve Mach 2, dvs. to gange lydens hastighed. Den første flyvning fandt sted i 1969. Overlydsfly til passagerbrug har hidtil været urentable bl.a. på grund af de høje udviklings- og driftsomkostninger.

  • 2002 • Rejseholdet

    Den danske tv-serie Rejseholdet vandt den amerikanske Emmy Award. Det var den første danske serie, der modtog den prestigefyldte tv-pris, som svarer til filmens Oscar. Rejseholdets 32 afsnit blev instrueret af bl.a. Niels Arden Oplev og Ole Christian Madsen.

  • 1964 • Bodil Ipsen

    Bodil Ipsen, en af sin tids største skuespillere, døde, 75 år gammel. Hun viste et stort og originalt talent som sceneinstruktør og fik en fornem karriere som filminstruktør. Hun har fået den danske Oscar opkaldt efter sig.

  • 1952 • Sven Hedin

    Den svenske forfatter og opdagelsesrejsende Sven Hedin døde, 87 år gammel. På sine rejser i Centralasien fandt han bl.a. rester af buddhistiske byer og opdagede den såkaldte vandrende sø Lop Nur i Tibet.

  • 1943 • Cairokonferencerne

    Fire dages konference i Cairo mellem Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Ciang Kai-shek sluttede. Et resultat blev Cairodeklarationen, der krævede, at Japan ved kapitulationen skulle afstå alle sine territoriale erobringer.

  • 1942 • Casablanca

    Filmen Casablanca havde premiere i New York. Humphrey Bogart og Ingrid Bergman spiller hovedrollerne, og Casablanca er en af filmhistoriens mest elskede film.

  • 1922 • Charles M. Schulz

    Den amerikanske tegner Charles Monroe Schulz blev født. Han underviste i tegning, og hans egen tegneserie, Radiserne, blev verdens mest udbredte tegneserie. Schulz døde i 2000.

  • 1909 • Eugène Ionesco

    Den rumænsk-franske dramatiker Eugène Ionesco blev født. Han betragtes som en af det absurde teaters hovedskikkelser, og i hans værker kommer meningsløsheden til udtryk gennem groteske situationer og et vrøvlende sprog, fx i Den skaldede sangerinde og Enetime. Ionesco døde i 1994.

  • 1882 • Kai Nielsen

    Den danske billedhugger Kai Nielsen blev født. Han blev udlært som håndværksmaler, men blev en af de store fornyere i dansk skulptur. Kai Nielsen, der var med til stifte kunstsammenslutningen Grønningen, døde i 1924.

  • 1847 • Dagmar

    Kejserinde Dagmar af Rusland, datter af Christian 9., blev født. Som kejserinde var hun til stor nytte for danske erhvervsfolk og andre med interesser i Rusland. Hun flygtede fra bolsjevikkerne i 1919, og fra 1920 til sin død i 1928 boede hun i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
26. november i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=192964



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 26. november
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...