Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

26. marts

Vis hele året

  • 2015 • Tomas Tranströmer

    Den svenske forfatter Tomas Tranströmer døde. Med en knap og overraskende metaforik formulerer hans sansemættede strofer en forunderlig verden, hentet ind i sproget fra natur, fra rejser og fra musik. Tomas Tranströmer modtog nobelprisen i litteratur i 2011.

  • 1979 • Camp David-aftalen

    I forlængelse af Camp David-aftalen skrev Israel og Egypten under på en fredsaftale i Washington, hvorved Egypten som det første arabiske land anerkendte Israel som stat.

  • 1973 • Noel Coward

    Noel Coward, britisk dramatiker, instruktør, skuespiller og komponist, døde. Han blev 73 år gammel. Han skrev vittige operetter og lystspil, fx Privatliv, som var blandt samtidens største teatersuccesser.

  • 1965 • Liberalt Centrum

    Niels Westerby og Børge Diderichsen brød med partiet Venstre. Derpå stiftede de Liberalt Centrum, som opnåede fire mandater i Folketinget året efter. Partiet blev opløst i 1969.

  • 1917 • forbudsbevægelse

    Mange tørstige danskere åndede lettet op: Et midlertidigt forbud mod fremstilling, salg og udskænkning af spiritus blev ophævet.

  • 1892 • Walt Whitman

    Den amerikanske digter Walt Whitman døde, 72 år gammel. Hans indflydelse har været kolossal, både i og uden for USA. Som lyriker udgør Whitman forbindelsen mellem amerikansk romantik og modernisme.

  • 1883 • Poul Reumert

    Den danske skuespiller Poul Reumert blev født. Han skulle blive en af dansk teaters største skuespillere og fremstillede en række store skikkelser i det klassiske og det moderne repertoire. Reumert døde i 1968.

  • 1848 • Steen Steensen Blicher

    Den danske forfatter Steen Steensen Blicher døde, 65 år gammel. Blichers store novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog er den første fuldbårne prosafiktion på dansk.

  • 1827 • Ludwig van Beethoven

    Den tyske komponist Ludwig van Beethoven døde, 56 år gammel. Hans musik var både en del af wienerklassikken og en indvarsler af romantikken. De sidste år af sin levetid var Beethoven døv.

Referér til denne tekst ved at skrive:
26. marts i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=188321



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 26. marts
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...