• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

26. februar

Vis hele året

  • 1932 • Johnny Cash

    Den amerikanske country & western-sanger, sangskriver og guitarist Johnny Cash blev født. Han slog igennem med Folsom Prison Blues og I Walk the Line og har bl.a. spillet sammen med Bob Dylan og Willie Nelson. Cash døde i 2003.

  • 1920 • Hilmar Baunsgaard

    Den danske politiker Hilmar Baunsgaard blev født. Han var medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre og statsminister 1968-71. Baunsgaard døde i 1989.

  • 1889 • AB

    AB - Akademisk Boldklub - blev stiftet som en sammenslutning af Fredericia Studenternes Kricketklub og Polyteknisk Boldklub. I dag omfatter klubben sportsgrenene fodbold, kricket, håndbold og tennis.

  • 1886 • Dansk Sløjdforening

    Dansk Sløjdforening blev stiftet af Aksel Mikkelsen (1849-1929) med det hovedmål at få indført og udviklet sløjd som skolefag og desuden yde støtte til skolernes sløjdundervisning og til grund- og videreuddannelse af sløjdlærere. Foreningen eksisterer ikke længere.

  • 1885 • Berlinkonferencen

    En mere end to måneder lang konference i Berlin mellem de europæiske stater, USA og Osmannerriget afsluttedes. Man enedes bl.a. om regler for fremtidige territoriale erhvervelser på de afrikanske kyststrækninger.

  • 1852 • John Harvey Kellogg

    Den amerikanske læge John Harvey Kellogg blev født. Han tilførte morgenmadsindtagelsen variation med opfindelsen af cornflakes. Kellog frarådede desuden brug af alkohol, tobak og krydderier. Han døde i 1943.

  • 1846 • Buffalo Bill

    Den amerikanske bøffeljæger og showmand William Frederick Cody blev født. Han turnerede i 1880'erne under navnet Buffalo Bill med showet Buffalo Bill's Wild West i Europa, som blev grebet af en sand Wild West-feber. Han døde i 1917.

  • 1832 • Frédéric Chopin

    Den polske komponist Frédéric Chopin spillede sin første klaverkoncert i Paris, hvortil han var ankommet et halvt år i forinden. Det blev en overvældende succes.

  • 1802 • Victor Hugo

    Den franske forfatter Victor Hugo blev født. Han er den dominerende skikkelse i fransk romantik og med sin vidtspændende produktion en af 1800-tallets største forfattere. Romanen Les Misérables er blandt hans hovedværker. Hugo døde i 1885.

  • 1658 • Roskildefreden

    Roskildefreden blev indgået. Den første Karl Gustav-krig blev dyr for Danmark, der måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Den danske delegationsleder Joachim Gersdorff skal ved underskrivelsen have sagt ordene Utinam nescirem litteras"Gid jeg ikke kunne skrive".

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gyldendal Admin: 26. februar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=187755



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. 26. februarMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...